Ophavsret stopper Googles bogscanning

Internetvirksomheden Google er gået i tænkeboks og har stoppet sin scanning af bøger. Amerikansk ophavsretsorganisation raser over Google-direktør, der mener, at de, der sidder inde med ophavsretten, selv skal melde fra, hvis de ikke ønsker deres bøger scannet.

Der bliver ikke scannet flere bøger foreløbig i Googles store bogscanningsprojekt, der skal gøre millioner af trykte bøger digitale, og dermed tilgængelige for verdens internetbrugere.

Den amerikanske udgiverforening, AAP (Association of American Publishers) har vendt sig voldsomt mod en udtalelse, som Adam Smith, direktør i Google Prints, er kommet med i en såkaldt blog på Googles firmahjemmeside.

Her siger han, at Google vil lave en feature i deres Print Library Project, hvor de der sidder inde med ophavsretten selv skal melde fra, hvis de ikke ønsker, at deres bøger bliver scannet.

- Før november scanner vi derfor ikke flere bøger med ophavsret. Det giver dem (ophavsretsholderne, red.) rigelig tid til at tænke over de nye muligheder, skriver han ifølge Financial Times.

Den erklæring har fået AAP op af stolen.

- Vi vil gerne gøre det helt klart, at ingen kan leve med det her. Ikke alene bogbranchen, men alle, der har at gøre med ophavsret, vil være imod. Google har vendt selve princippet om, at du ikke må kopiere uden tilladelse, på hovedet, og mener nu, at det må man godt, raser Patricia Schroeder, chef for den amerikanske udgiverorganisation, ifølge Financial Times.

Google og AAP har diskuteret sagen siden juli. Google har valgt at stoppe scanningen indtil november, hvor parterne mødes igen. Indtil da må Googles kæmpeprojekt, der skal gøre millioner af bøger fra nogle af USA's største biblioteker tilgængelige, ligge og vente på hylden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere