Topchef forlader Columbus efter nedtur

Koncerndirektør Torben Bartels forlader nu børsnoterede Columbus IT Partners, hvor han afløses som CFO af Sven Madsen. Det sker, efter selskabet i dag nedjusterede forventningerne til årets overskud på grund af store omvæltninger i Rusland.

Endnu en topchef forlader nu Columbus IT Partner, efter selskabet torsdag nedjusterede forventningerne til årets overskud fra 15-20 millioner kroner til 8-13 millioner kroner før skat.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

Denne gang er det koncerndirektør Torben Bartels, der forlader Columbus og afløses som CFO af Sven Madsen fra Ib Kunøes selskab Consolidated Holdings.

Nedjusteringen skyldes store omvæltninger i Rusland, hvor det børsnoterede danske it-selskab har brugt millioner af kroner på at få fuld kontrol over forretningen.

Den nye CFO, Sven Madsen, er kun en midlertidig løsning. Det er hensigten, at han efterfølges af en ny CFO i begyndelsen af 2006.

Computerworld beskrev for en måned siden, hvordan Columbus IT Partner med omgående virkning fyrede tre af sine topchefer, nemlig forretningsdirektørerne Jesper Setov og Martin Bo Sørensen samt udviklingsdirektør Jan Bitterhoff.

Ifølge økonomidirektør Torben Bartels - der altså selv forlader firmaet nu - var årsagen omstruktureringer i selskabet.

Nedjusteringerne til årets resultat kommer på trods af, at Columbus i første halvdel af 2005 fik en rekordstor omsætning på 305,8 millioner kroner. Specielt det amerikanske marked oplever stor vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere