Kunstig intelligens har de seneste år domineret stort set alle debatter om digitalisering.
Men på Dansk Erhvervs Digitaliseringspolitiske Topmøde 2025 var AI pludselig ikke længere hovedtemaet.
I stedet blev debatten præget af Donald Trumps genvalg, USA’s nye kurs og de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Europa.
For hvad betyder det for Danmarks og EU’s teknologiske fremtid, når den amerikanske regering skruer bissen på over for sine allierede? Hvordan håndterer Europa sin dybe afhængighed af amerikanske cloud- og AI-udbydere?
Og har vi overhovedet musklerne til at skabe et digitalt modspil?
"Den orange mand har vendt op og ned på alting," sagde Dansk Erhvervs vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen i sin åbningstale.
Han var langt fra den eneste, der talte om, at USA’s politiske kursændring har gjort digitalisering til et geopolitisk anliggende snarere end et teknologisk kapløb.
Europas nye digitale virkelighed
Ifølge Henrik Bodskov, der er CEO i Aeven og formand for Dansk Erhvervs tech-udvalg, var dette års Digitaliseringspolitiske Topmøde det vigtigste nogensinde.
Ikke på grund af de seneste gennembrud inden for AI, men fordi Europas digitale fremtid nu afgøres af geopolitik snarere end teknologisk innovation.
"Vi skal reagere lynhurtigt nu," lød det fra Henrik Bodskov, der lod forstå, at de langsigtede planer måtte vige en smule til fordel for ting, der kan eksekveres med det samme.
Selv da digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen skulle uddele prisen for Årets Digitale Omstilling, var det med en erkendelse af, at Europa og Danmark står i en ny virkelighed.
"Der er en fælles forståelse af diagnosen, men er vi enige om medicinen? Vi har brug for et temposkifte," sagde ministeren.
Lisbeth Bech-Nielsen, der er it- og tech-ordfører for SF og formand for Folketingets Udvalg for Digitalisering og It, satte skarpt fokus på den europæiske konkurrenceevne, da hun blev spurgt ind til, om man fra europæisk side stadig er med i tech-ræset.
"Er vi stadig med i ræset? Ja, det er vi, men vi falder bagud i forhold til amerikansk og kinesisk teknologi," advarede hun.
Det centrale spørgsmål, der gennemsyrede topmødet, var, om Europa har viljen – og midlerne – til at blive en teknologisk stormagt på egne præmisser.
Og ifølge SF-ordføreren, så er en af måderne, som vi i Danmark kan få flere midler på at øge samarbejdet og partnerskaberne mellem private virksomheder og det offentlige.
Og det er ikke kun innovation, der halter efter. Det handler også om, hvor de digitale muskler sidder.
For Europas tech-økosystem er i høj grad afhængigt af amerikanske giganter, og netop dét var et hovedtema på Axelborg i København, hvor det Digitaliseringspolitiske Topmøde blev afholdt.
EU’s afhængighed af amerikansk teknologi
Med Donald Trump tilbage som præsident har bekymringen for europæisk digital suverænitet aldrig været større.
Flere oplægsholdere pegede dagen igennem på, at Europas afhængighed af amerikanske cloud- og AI-udbydere gør kontinentet sårbart over for de politiske luner i Washington D.C.
"Vores Top 10 af digitale løsninger er stort set alle amerikanske," lød det blandt andet fra Ulf Lund, der er interim-CEO i Kundeselskabet Norlys.
Alexandra Paul fra den franske kvanteteknologivirksomhed Pasqal advarede om, at Europa gentager de samme fejl, som man tidligere har begået inden for cloud-teknologi, hvor man reagerede for sent.
"Vi skal støtte eksisterende virksomheder, men vi skal også minde verden om, at vi findes. Vi skal bruge europæiske alternativer," sagde hun.
Der var dog ikke enighed om, hvorvidt EU kan – eller bør – forsøge at skabe egne alternativer til amerikanske tech-giganter.
For er det realistisk?
Vikram Sharma, landechef for Tata Consultancy Services i Danmark, mente, at EU i stedet bør fokusere på at indhente USA og Kina på udvalgte områder og udnytte, at man er foran på andre områder.
"Man behøver ikke at gå efter at være de bedste på alle områder, hvor man er bagud. EU skal vælge sine kampe med omhu," sagde han og pegede på, at kvanteteknologi er et af de områder, hvor Europa faktisk har et forspring.
Vi skal ikke acceptere Trumps pistol for panden
Debatten blev yderligere skærpet af Donald Trumps hårde linje over for Europa i forhold til handel mellem EU og USA.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) påpegede, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance både ved et AI-topmøde i Frankrig og ved sikkerhedskonferencen i München nærmest havde truet med at bruge DSA’en og DMA’en som forhandlingsredskaber i en måske forestående handelskrig mellem USA og EU og derved afpresse EU til indrømmelser.
"Trump har revet aftalen i stykker," sagde hun med henvisning til TADPF-aftalen.
Aftalen har været genstand for megen debat, siden Donald Trump overtog præsidentposten og nærmest med det samme fyrede alle demokratiske medlemmer i tilsynsorganet PCLOB, hvilket har fået flere til at frygte, at aftalen bliver ugyldig.
Det er en vurdering SF-ordføreren deler, da aftalen – ifølge hende - vil blive erklæret ulovlig af den europæiske domstol og dermed ulovliggøre europæiske dataoverførsler til USA via amerikanske cloud-udbydere.
Det er dog en vurdering, som flere eksperter ikke deler.
Det kan du læse mere om her:
Hvordan EU skal reagere på presset fra USA?
Et centralt spørgsmål på topmødet var, hvordan Europa og Danmark bør reagere.
Det var der flere bud på – overordnet for dem alle var dog, at EU skal være mere uafhængigt af USA.
Ifølge Alexandra Paul fra Pasqal, så bør man blandt andet se på hele forsyningskæden, hvis man for alvor vil være uafhængig, lød det.
Eksempelvis har man set, hvordan et amerikansk forbud mod at eksportere computerchips til nogle europæiske lande, som man har kategoriseret, som værende lande, man ikke stoler lige så meget på, som man stoler på andre, allerede har fået negative konsekvenser.
"Vi skal samtidig ikke kun se på en enkelt teknologi, vi skal investere i, fordi den er i vælten lige nu, som vi har set det med AI. Vi skal også se på, hvad den næste store teknologi bliver," lød det videre.
Fra Ulf Lund lød det, at der er behov for flere midler, hvis man skal kunne konkurrere med de amerikanske tech-giganter.
En af løsningerne kunne ifølge CEO’en for Norlys Kundeselskabet være, at man gør op med frygten for mere konsolidering.
"Vi er bange for konsolidering på europæisk plan, men det er en måde, vi kan gå sammen på for at få større muskler," lød det blandt andet fra Ulf Lund.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) var dog endnu mere direkte og sagde, at man ikke skulle acceptere den pistol for panden fra Trump-administrationen og i stedet skulle fokusere på større private og offentlige samarbejder, der kunne lave europæiske løsninger med europæiske værdier som grundlag.
Hvor sidste års Digitaliseringspolitiske Topmøde var præget af AI-hype, var tonen i år mere alvorlig.
Donald Trumps tilbagevenden til magten har forvandlet tech-debatten til et spørgsmål om sikkerhed, værdier, magt, europæisk uafhængighed og digital suverænitet.