Mere software kræver åbne firewalls

Populære programmer, som bygger på direkte forbindelser mellem brugerne, kræver i stigende grad, at brugeren åbner for ekstra porte i firewallen. Dermed åbner brugeren samtidig for nye angrebsformer, advarer sikkerhedsekspert.

Sikkerhedseksperter er bekymrede for, at programmer, der kræver flere åbne porte i firewallen, er ved at vinde indpas.

Det er typisk programmer, som opretter en direkte forbindelse mellem to internetbrugere, også kaldet en peer-to-peer-forbindelse eller p2p.

Senest er den norske browser Opera kommet med understøttelse af p2p-protokollen Bittorrent.

Det giver brugeren mulighed for hurtigt at hente store filer, men det kan også være et varsel om en ny sikkerhedstrussel, fordi programmerne ofte kræver, at ekstra porte i firewallen bliver åbnet.

For at få fuld hastighed på Operas Bittorrent, skal brugeren således åbne ekstra porte, og det kan give adgang for orme, hackere og andre sikkerhedstrusler, skriver Securityfocus.

- Det er aldrig en god idé at åbne for flere porte. Det er heller ikke ligefrem en god idé at føje flere funktioner til webbrowsere, som bliver brugt til rigeligt angreb i forvejen, siger Johannes Ullrich, teknisk chef hos sikkerhedsorganisationen Internet Storm Center til Securityfocus.

Afhængig af klientens sikkerhed

Selvom der endnu er meget lidt aktivitet fra skaberne af ondsindede programmer rettet mod åbne porte fra p2p-programmer, så er det et stort og hidtil uudnyttet område for hackere og virusprogrammører, mener Johannes Ullrich.

Bram Cohen, der har skabt Bittorrent, mener, at frygten er overdrevet. Endnu har der ikke været alvorlige fejl i de store Bittorrent-klienter, som er blevet kendt i offentligheden.

Han erkender dog, at sikkerheden ved p2p-forbindelser afhænger af sikkerheden i p2p-klienten.

- Når du accepterer indkommende forespørgsler om at etablere en direkte forbindelse, så åbner det også for, at du kan blive misbrugt, hvis dit program indeholder fejl, siger Bram Cohen til Security Focus.

Ikke alle p2p-programmer kræver, at brugeren åbner for ekstra porte i firewallen. Internettelefoni-programmet Skype har eksempelvis programmeret sig uden om det krav og kan stadig etablere direkte forbindelser gennem en firewall, skriver Securityfocus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere