Artikel top billede

Ung dansk stjerneforsker på jagt efter universets hemmeligheder i ny bog

Den internationalt anerkendte astrofysiker Albert Sneppen er aktuel med bogen ”Sorte huller” om der udforsker fysikkens grænseland.

Allerede som kandidatstuderende fik den unge danske astrofysiker Albert Sneppen publiceret originale forskningsresultater i nogle af verdens førende naturvidenskabelige tidsskrifter.

Det lykkedes ham således at beskrive, hvordan lys bøjer sig omkring sorte hullers kanter på en elegant og enkel måde.

I dag er den 26-årige Albert Sneppen ph.d.-studerende ved Niels Bohr Instituttet – og så er han aktuel med bogen ”Sorte huller”, skrevet i samarbejde med journalisten Jonas Kuld Rathje.

I sin nye bog fortæller Albert Sneppen om sine bestræbelser på at aftvinge universet dets hemmeligheder derude, hvor fysikkens love bliver slået til tælling.

Bogen tager læserne med til sorte huller, kolliderende neutronstjerner og den slags kosmiske eksplosioner, hvor livsnødvendige grundstoffer bliver skabt.

Albert Sneppen skriver, at han med bogen vil belyse de steder, hvor atomkerner formes til diverse italienske pastaretter, hvor rummet bliver til tid, og de steder på kanten af intet, hvor man kan se uendelige kopier af alt.

Han fortæller begejstret om sine egne forskningsresultater og opdagelser om og observationer af vores gådefulde univers.

Den unge astrofysiker vil med egne ord vise skønheden af utrolige begivenheder, såsom den vi observerer, når to umulige stjerner brager sammen – hvordan vi kan høre stjernerne danse en tone på selve tiden – og se dem føde et sort hul.

”Universets sorte spejle” kalder Albert Sneppen de sorte huller, der har lagt navn til hans bog. Han beundrer dem især for deres perfekte, matematiske skønhed.

“Sorte huller kan matematisk være mindre end protoner og større end solsystemer. De var noget af det første, der var i universet, og de er noget af det sidste, der bliver tilbage, når alle stjerner for længst er brændt ud. De kan være det mindste og det største, de bliver de sidste, og de var blandt de første,” siger han således i bogen.

Han lover også, at der er utrolige bedrifter i sigte på den anden side af horisonten, så der er meget at se frem til.

Albert Sneppens medforfatter, Jonas Kuld Rathje, har tidligere skrevet de to populære bøger Teorien om ingenting og Teorien om alt sammen med teoretisk fysiker Holger Bech Nielsen.

Sorte huller er netop udkommet.

Titel: Sorte huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder.

Forfattere: Albert Sneppen, Jonas Kuld Rathje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren