Artikel top billede

(Foto: Skoda PR)

Ugen i tech: Ny rekord – næsten to ud af tre nye biler er elektrisk / Her er Xiaomis nye supermobiler – byder på fenomenalt teknikblad

Ugen i tech: Ny rekord – næsten to ud af tre nye biler er elektrisk / Her er Xiaomis nye supermobiler – byder på fenomenalt teknikblad

Ny rekord – næsten to ud af tre nye biler er elektrisk

Næsten to ud af tre nye biler der købes i dagens Danmark kører på strøm.

Det fremgår af en månedsopgørelse fra Mobility Danmark og Bilstatistik, som viser at 61,3 procent af alle solgte biler i oktober kører på el, skriver Ritzau.

I alt blev det til 8.832 nye elbiler og plugin-hybrider på de danske veje den måned ud af et samlet bilsalg på 14.409 styk nye biler.

Blandt de elektriske sællerter består top 3 af Skoda Enyaq, Ford Explorer og Volkswagen ID.4, som der henholdsvis er blevet solgt 1039, 604 og 579 eksemplarer af i oktober.

Set over året er den danske bilsalg snublende tæt på primært at køre på strøm. I alt kører 49,5 procent af årets nye biler eldrevne.

Elbilerne får fortsat bedre og bedre vejgreb i det danske salg, og vi glæder os over, at vi lige nu står i en situation, hvor vi måned for måned kan fejre nye rekorder. Samtidig er vi tæt på, at halvdelen af bilsalget i 2024 er elbiler, og det er også en helt særlig milepæl, som vi spår, at vi kommer i mål med. Det er en udvikling, som vi med god grund kan være glade for, men den kommer ikke af sig selv, og der er fortsat brug for politisk fokus på elbiler, og at afgifterne holdes i ro fra 2026,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Sidste års mest solgte bil, elbilen Tesla Model Y, kom ind på en fjerdeplads med et styksalg på 525.

Her er Xiaomis nye supermobiler – byder på fenomenalt teknikblad

Den kinesiske tech-gigant Xiaomi søsætter to nye toptelefoner, som allerede nu viser, hvad der kan forventes at smartphones årgang 2025.

Selskabet er klar med Xiaomi 15 og 15 Pro til det kinesiske hjemmemarked, men vil med al sandsynlighed finde vej til det danske marked ligesom sine forgængere.

Modellen bliver først til at huse Qualcomms vilde Snapdragon 8 Elite processor, som i sig skulle kunne levere næsten halvanden gange højere ydelse end sin forgænger.

Den mindre Xiaomi 15 får 6,4 tommer skærm og tre kameraer bagpå til henholdsvis ultra-vidvinkel, normal synsfelt og fem gange telezoom. Batteriet bliver på hele 5.100 mAh.

15 Pro vil kunne kendes på en kæmpe 6,73 tommer skærm og hele fire kameraer bagpå – heraf en telemakro-optik. Telefonen byder samtidig på et kolossalt batteri på 6.100 mAh.

Begge telefoner er født med nyeste Android 15 styresystem belagt med selskabets HyperOS 2 interface.

Telefonerne kan forudbestilles i Kina til priser fra 4.499 kinesiske yuan for Xiaomi 15 og 5.299 yuan for 15 Pro modellen. Det svarer til henholdsvis 4.330 og 5.100 kroner før eventuel fragt, told og moms.