Et flertal i Folketinget har besluttet at give politiet flere muligheder for at bruge ansigts-genkendelse til efterforskning.
Den beslutning er helt i tråd med, hvad borgerne i europæiske lande ønsker, viser en undersøgelse blandt 3.000 personer.
Undersøgelsen er foretaget af IE Universitetet i Madrid og viser, at 75 procent svarer ja til, at de støtter politiets og militærets brug af AI-teknologier såsom ansigts-genkendelse og biometriske data til overvågnings-formål.
Det skriver mediet CNBC.
Men mens den jævne borger tilsyneladende stiller sig positiv overfor øget overvågning, hvis det fører til mindre kriminalitet og øget tryghed i samfundet, vil Datatilsynet vide mere - blandt andet om Rigspolitiets overvejelser vedrørende reglerne om databeskyttelse.
"Datatilsynet er sat i verden for at sikre, at borgernes oplysninger bliver anvendt forsvarligt, og brug af ansigtsgenkendelse kan være et meget indgribende redskab. Nu er det politisk besluttet, at politiet skal have flere muligheder for at gøre brug af dette redskab, og så er det naturligt for os at forholde os til, om rammerne for brugen lever op til de gældende regler og krav," har Anders Aagaard, kontorchef i Datatilsynet, sagt i en meddelelse på tilsynets hjemmeside.
"Sjusk eller mangel på prioritering"
Ifølge ITWatch er det da også stadig uvist, hvordan politiet vil beskytte behandlingen af personoplysninger.
Mediet citerer ingeniørforeningen IDA, der har fået indsigt i et brev fra Rigspolitiet til Datatilsynet.
I brevet står, at Rigspolitiet ikke kan konkretisere, hvilke ”behandlings-aktiviteter, garantier, sikkerheds-foranstaltninger og mekanismer, der kan sikre beskyttelse af personoplysninger.”
Årsagen er, at man ikke har besluttet sig for, hvilket system man skal købe.
Rigspolitiet beretter desuden, at der endnu ikke er udarbejdet en risiko-analyse og en konsekvens-analyse.
”Ansigts-genkendelse er et indgribende værktøj. At Rigspolitiet ikke har lavet en risikovurdering endnu, vidner om sjusk eller mangel på prioritering,” siger Jørn Guldberg, der er ekspert i it-sikkerhed for IDA, til ITWatch.
Sager om vold og drab
Det var i begyndelsen af september, at dansk politi fik lov til fremover at anvende teknologier til ansigtsgenkendelse i sager vedrørende blandt andet personfarlig kriminalitet - altså eksempelvis vold, voldtægt og drab.
Regeringen, DF, SF, Konservative og Danmarksdemokraterne gav dengang grønt lys til anvendelsen af den omstridte teknologi.
Tilladelsen kom, efter at politiet overfor partierne præsenterede sit ønske om at anvende teknologierne i forbindelse med den verserende bandekrig.
For få uger siden udskrev Hollands Datamyndighed en bøde på en kvart milliard kroner til Clearview AI for ulovlig datahøst i forbindelse med ansigts-genkendelse.