Med en ny aftale mellem det fremadstormende sociale medie Reddit og OpenAI, får chatbotten ChatGPT adgang til store mængder af det bruger-genererede indhold på Reddit.
Reddit blev børsnoteret for få måneder siden, og aktiekursen stryger i vejret for tiden.
Med aftalen får OpenAI adgang til Reddits API, hvilket giver adgang til det, som parterne skalder for ‘realtime, struktureret og unikt indhold fra Reddit.’
“Det vil kunne gøre OpenAI’s AI-værktøjer bedre i stand til at forstå og behandle Reddit-indhold,” lyder det fra selskaberne.
Reddit regnes generelt for at have en stor fremtid, da platformens betydelige mængder af brugerskabt data kan fungere som trænings-materiale for de generative AI’er, som kun kan fungere ordentligt, hvis de kan øve sig i at blive klogere.
Selskabet indgik fornylig en lignende aftale med Alphabet, der på samme måde vil anvende indholdet fra Reddit til at træne sine AI-modeller.
Med den nye aftale blive OpenAI desuden såkaldt annoncerings-partner med Reddit.
Reddits COO, Jen Wong, har tidligere sagt, at Reddit ‘i sin kerne er et vækstfirma.’
“Vores mål er at vækste brugere og community,” siger hun.
Reddit har i dag omkring 267 millioner aktive brugere om ugen, som indtil videre har postet omkring en milliard opslag.
Hertil kommer omkring 100.000 aktive såkaldte ‘subreddits,’ som er platformens online-fællesskaber med hver deres tema.
Platformen er et meget langt stykke hen ad vejen baseret på tusindvis af frivillige moderatorer, som hver især styrer et område af fællesskabet.
Den nye aftale betyder, at Reddit vil indføre det, der kaldes ‘AI-powered features’ for disse moderatorer, som Reddit selv kalder for ‘redditors’ (efter ‘editor’).
Du kan læse hele meddelelsen om det nye partnerskab mellem OpenAI og Reddit her.