Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Google blokerer for links til californiske medier / Ny gratis app fra Region Syddanmark skal bekæmpe stress hos unge / Globalconnect udvider nordisk fibernetværk

Google blokerer for links til californiske medier. Ny app fra Region Syddanmark skal bekæmpe stress hos unge. Globalconnect udvider nordisk fibernetværk. Visma investerer i italiensk software-selskab, og så er det i dag 80 år siden, at det blev bekræftet af IBM-computeren Mach 1 blev brugt i krigsindsatsen i 2. verdenskrig.

Go’ morgen folkens

Det er i dag den onsdag 17. april, og her har du Computerworlds morgen-briefing.

Denne morgen er det Jacob Wittorff, der er klar til at føre dig sikkert gennem nyhedsstrømmen.

Vi lægger ud med historien om at Google nu presser medierne og politikerne i den amerikanske delstat Californien, der planlægger at tvinge Google til at betale for at linke til nyhedsmedier.

Google blokerer for links til californiske medier

Som en reaktion på en ny lov i Californien blokerer Google nu for links til lokale nyhedsmedier i den amerikanske stat.

Den nye lov vil betyde, at store online platform skal betale en såkaldt et journalist-gebyr for at linke til medier i staten.

I et blogindlæg forklarede Jaffer Zaidi, Googles chef for såkaldte nyheds-partnerskaber, for nylig, at søgegiganten som en forberedelse til vedtagelsen af loven tester metoder til at fjerne links til californiske medier.

"Vi tager ikke let på disse beslutninger og ønsker at være gennemsigtige over for californiske udgivere, lovgivere og vores brugere," skriver han i blogindlægget.

Ny app fra Region Syddanmark skal forebygge stress hos unge

Region Syddanmark har lanceret en ny gratis app, der via gode råd og øvelser skal hjælpe unge med finde ro i hverdagen og på den måde forebygge stress.

Appen der hedder Ro er udviklet af Mindhelper.dk med økonomisk støtte fra regionen, og den henvender sig primært til 15 – 20-årige.

“Vi har en kæmpe opgave i at få vendt den negative udvikling i de unges mentale trivsel – både i regionen, i kommunerne og på de mange ungdomsuddannelser. Hvis ikke vi får hjulpet de unge, risikerer vi, at de udvikler langvarig stress og bliver alvorligt syge. Vores nye regionale app er et rigtig godt digitalt værktøj, som taler de unges sprog, og som er testet på en lang række unge. Jeg er sikker på, at den vil kunne hjælpe mange unge, som er presset i deres hverdag, hvad enten det er på grund af eksamener eller helt generelt,” siger Mette Bossen Linnet (V), formand for Region Syddanmarks psykiatri- og socialudvalg.

Har du en iPhone kan du hente appen her, mens Android-brugere kan hente den her.

Globalconnect udvider nordisk fibernetværk

Den finske hovedstad Helsinki bliver knudepunktet i en ny udvidelse af Globalconnect fibernetværk.

Det oplyser Globalconnect i en pressemeddelelse.

Af meddelelsen fremgår det, at selskabet planlægger at anlægge nye fiberruter i Finland, der vil komme til at strække sig over 260 kilometer.

"Interessen for datacentre er fortsat stor, og alle kigger modNorden. Vores region er ved at blive det nye globale hotspot, og Finland er ingen undtagelse. Mere end halvdelen af de globale datacenterinvesteringer i Europa forventes at strømme ind i Norden hen over de kommende år. Som den eneste digitale infrastrukturudbyder, der driver sin egen infrastruktur i Norden og Nordtyskland, spiller vi i GlobalConnect en afgørende rolle i understøttelsen og udvidelsen af interessen i området," siger Martin Lippert, administrerende i GlobalConnect Group ifølge pressemeddelelsen.

Visma investerer i italiensk software-selskab

Den norske it-koncern Visma, der gennem de seneste også har investeret massivt i Danmark, går nu også ind på det italienske marked.

Her har Visma investerer i den software-as-a-service-baserede skatteplatform Fiscozen.

"Vi er glade for at kunne annoncere vores ankomst til Italien gennem vores investering i Fiscozen. Gennem innovativ brug af teknologi til at gøre arbejdet mere effektivt og behageligt for kunder og deres skatterådgivere, er selskabet et perfekt match for Visma. Vi glæder os til fortsat at vokse og udvikle os sammen”, siger Merete Hverven, administrerende direktør i Visma, ifølge en pressemeddelelse.

I dag for 80 år siden: Computeren Mark I er nu i drift

Den 17. april 1944 skriver formanden for Harvard-universitet, James Conant til grundlæggeren af IBM, Thomas Watson, og orienterer ham om, at computeren Mark I er i drift og fungerer problemfrit.

Mark I er en af historiens første computere og blev udviklet i samarbejde mellem Harvard University og IBM under 2. verdenskrig.

Under krigen blev den blandt andet blev brugt til udregninger i forbindelse med Manhattan-projektet, som førte til udviklingen af atombomben.