Artikel top billede

(Foto: U.S. AIR FORCE ACADEMY)

Elon Musk droppede billig Tesla - nu stor-satser han på gigantisk datacenter til selvkørende biler

Tesla planlægger at opføre et nyt stort datacenter i Texas, der kommer til at spille en central rolle i selskabets plan om at lancere en selvkørende robot-taxa.

Meget tyder på, at Elon Musk og Tesla har skrinlagt planerne om at udvikle en billigere Tesla, der har haft kodenavnet NV9, men ofte er blevet omtalt som en Model 2.

I stedet er topprioriteten for Tesla nu at lancere en såkaldt robotaxi, og til det formål vil planlægger Tesla ifølge det mediet Electrek at opføre et gigantisk nyt datacenter i Texas.

Datacenteret, som bliver en del af den infrastruktur for de selvkørende robot-taxaer, vil ifølge mediet være en del af udbygningen af Teslas såkaldte gigafactory i den amerikanske stat Texas.

Tidsplan skrider

Det er angiveligt Elon Musk ambition, at datacentret skal stå færdig i august, men planerne er åbenbart allerede forsinkede.

Ifølge Electric er det derfor tvivlsomt om det vil være muligt at realisere det inden for den tidsramme som Elon Musk har udstukket.

Elon Musk og Tesla har tidligere annonceret, at selskabets robotaxi vil blive introduceret for offentligheden ved en event 8. august i år.

Tesla arbejder i forvejen på at udvikle super-computeren Dojo, der menes at være blandt de hurtigste i verden.