Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
UNDSKYLD! Det var meget lidt pænt af mig at spise jer af med Verdens Korteste Klumme i sidste uge grundet en vinsmagning med lakridsbolche-opvarmning (eller “warm”, som de unge kalder det).
Derfor bliver denne klumme LANG, måske den hidtil længste, men til gengæld vil der være et bonus-track i form af et langt PS med Corydon, der gør grin med Thor & Anders - som måske viste sig at have ret efter alle disse år.
Hvis I læser hver dag i en times tid, burde I være færdige lige før næste klumme rammer jer 30. marts, men det vil nok kræve planlægning og aftaler med familien at nå igennem det hele.
Til sagen:
Vi skal i denne uge tale om monopoler, der elsker få og elskes af færre (chips-krigen spidser til), vi skal have nogle fede AI-nyheder, vi skal ENDELIG finde svaret på Danmarks Økonomi-Paradoks (DØP), vi har naturligvis Ugens DJØF-højdespringer og endelig skal vi se Cyberspace-bæstet i øjnene og lave KBD2.
Monopoler, der elsker - ingen
Gode, gamle Smedegaard, der var chef for Mærsk og nu for verdens førende producent af ekstremt dyre maskiner til at lave halvledere med ekstra små funktioner (biksen er hollandsk og hedder ASML), er sur over, at de ikke må sælge deres maskiner til Kina længere, for uden disse maskiner kan Kina jo ikke så nemt lave avancerede chips og nedkæmpe os.
Og vi risikerer, at kineserne så laver en konkurrent til ASML!
Løsningen er, ifølge en pragtfuld artikel i Børsen (tak til S for tippet), simpel nok ifølge Lex Smedegaard: Hjælp Kina! Giv ASML lov til fortsat at sælge deres maskiner til vores fjender. Tsk-tsk - det ER jo ikke så svært, vel?
Det må da også være røvirriterende at have et monopol og så blive konkurrenceudsat, som det så mundret hedder.
Det så vi også på de hjemlige breddegrader med vores helt egen Kammeradvokaten, som jeg kort nævnte i sidste uge, der snotfornærmet har meldt sig ud af Advokatforeningen, fordi denne går ind for lige vilkår for medlemmerne (men altså KUN for deres medlemmer).
Tilbage til ASML: I de gode, gamle koldkrigsdage var det ikke tilladt at sælge avanceret grej til vore fjender i Warszawa-pagten (blandt venner bare WAPA). Der var handelsrestriktioner, kaldet CoCom, der skulle forhindre os i aktivt at hjælpe vores fjender med at nedkæmpe os selv og dermed blive Lenins ultimative, nyttige idioter.
Der var en masse fornuft i CoCom, men også nogle gange nogle sjove huller.
Mine elskede VAX-computere fra DEC måtte ikke sælges til WAPA, men DEC’s tidligere modeller, der hed PDP-1, -8, -11 & -12, måtte godt. Derfor kørte mange missilstyringssystemer til jord-til-luft-batterier i WAPA på PDP’ere, der var fremragende maskiner.
Jeg tror også, at min polske ven Maciej (“Mathias”) ind imellem kørte 386-PC’ere til Polen via Świnoujście-færgen, men jeg er ikke helt sikker.
Jeg tror også, at russerne engang tilbød at betale ham med fem ton løg og en anden gang med to ædle racer-kameler fra et stan-land, fordi de manglede rigtige penge i de kommunistiske himmeriger.
Så er der den med Olivetti
Men den bedste historie var alligevel den med Olivetti.
Italienerne var og er fremragende forretningsfolk, og deres land er verdens ottende største økonomi af en grund.
De lovede USSR (herefter blot kaldet “russerne”), at de kunne levere en god server (en kopi af AT&T’s 3B-server med Unix System V produceret på licens) MED Oracles eftertragtede database version 5, og begge dele var klart imod CoCom.
Russerne kunne ikke sige nej, og en aftale om fem millioner US dollars blev indgået.
Det var mange penge for russerne, der konstant manglede “hård”, det vil sige vestlig, valuta til at kunne købe gode ting for.
Men de fandt de fem millioner et sted (formentlig hos IKEA, der fik alle deres ting produceret i WAPA dengang), og Olivetti leverede en 3B-server plus Oracle version 5 og det hele - og forsvandt hastigt ud af USSR, “never to be seen again”.
De dygtige Olivetti-sælgere (der altid gik med hvide sokker i Danmark i øvrigt) havde (selvfølgelig!) svoret på deres mamas kommende grav, at Oracle version 5 understøttede det kyrilliske alfabet. Det var dog ikke korrekt. De understøttede dårligt nok æ, ø og å på det tidspunkt.
Man glemte i øvrigt konstant i Oracle HQ at linke 8-bit-biblioteker ved nye releases.
En gang i mine Oracle-dage ringede jeg til support derovre og fortalte, at den seneste version af SQL*Forms var 7-bit, hvilket gjorde det vanskeligt at skrive danske ord.
Supporteren spurgte venligt, om vi havde mulighed for at erstatte disse tre danske specialtegn med andre? Som supporter er det vigtigt at finde ud af, om der er en workaround af hensyn til prioriteringen af sagen.
Jeg svarede, at, ja, jeg ville ikke have noget som helst problem med at ændre mit efternavn, men det danske ord for “beer” indeholdt også dette specialtegn, og det regnede jeg ikke med, at man ville acceptere i vores nation. Kort efter var der en 8-bit-version tilgængelig.
Tilbage til Olivetti-handlen med russerne: Russerne blev rasende, da de opdagede, at de var blevet snydt, men kunne intet gøre. Det hele var jo ulovligt, og italienerne var over alle bjerge.
Det datalogiske fakultet på Moskva Universitet fik vist lavet et hack, så de kunne anvende de kyrilliske tegn, og den russer, der fortalte mig historien i 1993 (han var support-chef for Oracle Rusland, og var kursist på et kursus, som jeg holdt hos Oracle UK i Reading) fortalte også, at det var forklaringen på, at mange russere kendte Oracle ret godt.
Faktisk havde man haft ulovlige kopier af Oracle hist og pist i USSR siden version 1, sagde han grinende.
Så det er bestemt ikke nyt, at fædrelandsfjendske forretningsdimser er ligeglade med vores sikkerhed og gerne støtter vore fjender (se bare på Ecco og Bunker Fuel) og Smedegaard føjer sig noget så fint til den fine liste. Dér røg dét eftermæle.
Nyt om AI
1) Som altid er jeg dybt fascineret af, hvor stærkt det går med at finde ud af at bruge AI'erne til alt muligt.
En mand, der jævnligt smider et nyhedsbrev på LinkedIn med nyttige tips og tricks, er Claus Nygaard. I denne uge har han kigget på nogle af de "apps" eller "GPT'er", som man kan anvende i betalingsversionen GPT4, og helt specifikt tre "forskningsassistenter", der kan bundtrawle i store samlinger af videnskabelige artikler: Consensus, SciSpace og Scholar GPT.
Jeg selv bruger jævnligt Consensus, som er fantastisk, men de to andre kendte jeg ikke, og de kan også virkeligt noget.
Læs Nygaards seneste nyhedsbrev her (det er godt): ChatGPT som forskningsassistent.
2) Jeg har så småt forsøgt at få GPT4 og pi.ai til at "battle" med hinanden ved at smide svar fra den ene part over til den anden og bede om dens vurdering, og så tilbage.
Tidligere på ugen talte jeg med en gut, der havde brugt denne taktik i et stykke tid med TRE AI'er, hvoraf de to var GPT4 og Gemini (kan ikke huske den sidste, muligvis Claude3 Opus ), og han sagde, at han ofte endte med meget koncise og velformulerede svar som følge af disse "battles". Eftersom pi.ai stadig er gratis og uden login kan I alle afprøve teknikken derhjemme i de lave stuer.
3) Jeg talte med nogle AI-netværks-folk forleden, der havde en masse praktiske erfaringer med AI, og et af mine emner var muligheden for at få oversat noget gammel skrammel-kode fra Cobol til Javascript, eller lignende vilde ting, og der var mest skepsis bordet rundt - og med gode begrundelser. Cobol er tænkt forskelligt fra Javascript.
Under alle omstændigheder kan AI’ernes (specielt Geminis) evne til at forstå kode bruges til at vedligeholde gammel kode, inklusive at sætte nye konsulenter ind i den, få skrevet noget supplerende kode og få dokumenteret gammel kode.
Men tænk, hvis vi pludselig havde et lidt mere effektivt alternativ til den massive Indien-option, når noget er gået over sidste salgsdato?
Jeg lavede et forsøg, hvor jeg bad GPT4 lave et CPR-nummer-check i AWK og derefter oversætte det AWK-script til henholdsvis Python, Ada og Cobol, og det gik glimrende.
Den forklarede omhyggeligt om de forskellige tilgange til kode de forskellige sprog har. Men i den rigtige Verden er det selvfølgelig helt andre og større problemer, som man vil stå over for.
MEN: Måske sker der noget godt nu - tillad mig at præsentere Devin, den første digitale AI software engineer:
Introducing Devin, the first AI software engineer (cognition-labs.com)
Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af den slags.
Og jeg skal have kigget på Amazons (AWS’) tilgang til AI. Folk begynder at tale rigtigt pænt om det. Noget med en masse “agenter” og hvad ved jeg.
Findes der måske også et tool, der tillader en bruger at sætte et virtuelt AI-team af udviklere, testere, arkitekter og andre op? Jeg har hørt rygter om det…
Her er det vildeste trick: Få din AI til at skrive prompts til sig selv
4) Men det vildeste trick dukkede op i ind-bakken natten mellem onsdag og torsdag.
Nogle forskere har kigget nærmere på “prompt engineering”, det vil sige kunsten at skrive præcise instrukser til AI’erne, og de konkluderer, at det skal man ikke mere gøre så meget ud af.
For det første bliver AI’erne hastigt bedre til at forstå, hvad vi ønsker, at de skal gøre, og for det andet kan man jo bare bede AI’en om at lave en god prompt til én. Wow.
Det har jeg brugt siden, og jeg har fået andre til at teste det, og det er ret vildt, hvad AI’en kan finde på for at få sig selv til at gøre det rigtige.
Hvis jeg skriver “giv mig en prompt, der….” eller “lav en promt, som …”, så kommer der detaljerede instrukser ud.
Når man cut/paster hele eller dele af dette og feeder det ind i AI’en, kommer der overraskende præcise ting ud. Det her er stort. Hermed givet videre til jer.
5) Nvidia har lavet 200-chipsene, der på nogle punkter er 30 gange hurtigere end serie 100. For at træne en fuld LLM a la GPT4 skal man bruge 8.000 serie-100, men kun 2.000 serie-200. De bliver nok ikke billigere end 100’erne, men der spares en masse strøm.
6) Tekst-til-video-AI’en Sora frigives til os alle om nogle måneder. Når billede-til-video-AI’erne kommer for alvor bliver det sjovt at tage gamle billeder af ens far fra dengang han aftjente værnepligt og bede ham holde Churchill’s taler.
DJØF-højdespringeren i denne uge...
... må nødvendigvis gå til Fiskeristyrelsen. Man kan da bare omformulere loven, så den passer til nogle fiskere, der ødelægger havbunden endnu mere, end loven tillader. Selvfølgelig. Respekt herfra!
Men det er jo kun en begyndelse, og jeg har en plan for, hvordan vi kan komme (meget!) videre:
Nu, hvor langbruget har lagt alle indre farvande - samt åer, søer og vandløb - øde og dermed stort set ødelagt det andet primærerhverv fiskeriet, så ville det da være sjovt, hvis fiskerne som hævn trak deres jernbaneskinner af nogle tunge metalstykker hen over landmændenes marker med nogle traktrorer med ekstra kraftige motorer og gik GODT i dybden, så det hele blev ødelagt og videre anvendelse forhindret i nogle år.
Så ville landbruget skrue yderligere op for kemikalierne på deres ørkenmonokulturmarker - og fiskerne kunne så anskaffe Massey-Fergusoner med ENDNU kraftigere motorer (og Fiskeristyrelsen ville naturligvis godkende dem med tilbagevirkende kraft) og dermed skrue op for vægten af deres jerndragere (og dermed dybden de kunne gøre skade på markerne, og det ville formentlig ende med at hæve vores BNP meget mere end de sølle en to procent, som de leverer i dag. Og hvad kunne lobbyisterne på Axelborg egentlig stille op?
Det ville være supersjovt, og sikke mange MF’ere, der kunne skifte parti i hele forløbet!
Nå, men udover fuldstændigt at ødelægge Limfjorden på ulovlig vis har disse møg-fiskere også jaget en ordentlig mand, en fisker, der protesterede mod ulovlighederne, ud af Limfjorden og ud på åbent hav i en båd, der ikke var bygget til det, og han døde kort efter.
Og Jonas Vingegaard gav en af sine trøjer til de ulovlige fiskeres formand hjemme i Glyngøre. Det kører i det hele taget for dem. Den muslingefestival bliver da en fest i år. Man får helt lyst til at tage derover.
Og fedt, fedt, fedt initiativ at holde begravelse for en fjord, der nu er komplet “bereft of life”, som Monty Python sagde i papegøje-sketchen. Dødsannoncen for Vejle Fjord blev indrykket i Politiken, og her er lidt baggrund: Farvel Fjord.
Tilbage til Fiskeristyrelsen: Kan I huske den gode, gamle vittighed med kuverterne? Ved tiltrædelsen fik den nye it-chef overrakt to kuverter af den aftrædende. “Du skal åbne nummer et når den første krise rammer dig”, sagde han, “og nummer to når den anden krise rammer dig”.
Den første krise kom, og han åbnede kuvert nummer et, hvor der på en seddel stod: “Skyd skylden på forgængeren”. Det gjorde han med succes og fortsatte sit virke.
Den anden krise kom, han åbnede kuvert nummer to, og dér stod der på en seddel: “Lav to kuverter”.
Jeg tolker den nuværende chefs seneste udtalelser på den måde, at han har åbnet den første kuvert.
Ministeren vil uden tvivl om føje tid udtale noget i stil med: “Nu må vi lade fortid være fortid, slå en streg i vandet - og se fremad” efter et samråd med forbitrede oppositionspolitikere, og det vil jeg glæde mig til.
Tillykke med prisen til Fiskeristyrelsen.
Cybersikkerhed
1) Jeg vågnede til en totalt sensationel overskrift forleden: “Danske it-sikkerhedseksperter revser Center for Cybersikkerhed for ikke at melde klart ud: Vi slås jo med Rusland”: Centeret mumler
Really? Ja, jeg ved ikke med jer, men JEG er vildt overrasket 
.
Det minder mig om, at Centeret har udgivet endnu en intetsigende og ligegyldig pamflet om cybertruslen: Cybertruslen mod Danmark.
Den er vitterligt helt værdiløs. En kollega foreslog, at jeg hev den ind i GPT4, og da dét var gjort, spurgte jeg den, om der var nogen som helst form for data eller statistikker i rapporten” til at underbygge deres påstande. Svaret var: Nej. Prøv det med deres øvrige rapporter.
2) Så har der naturligvis også været et databrud hos Beredskabsstyrelsen:
“Beredskabsstyrelsen ramt af kæmpe databrud: 12.800 pas og kørekort kan være lækket. Siden 2015 har en it-sårbarhed i Beredskabsstyrelsen givet hackere fri adgang til CPR-numre, pas, kørekort og vaccinationskort fra 12.800 personer inden for beredskabet.”
Endnu mere kæmpe-vildt overraskende.
3) Og Forsvaret har lækket detaljer om alle udsendte soldater, og oplyser hjælpsomt, at der er tale om en fejl… Hovsa!.
3A) Troels leverede i øvrigt en i særklasse fremragende Master Class i sniksnak og pressehåndtering i Joachim B.’s podcast, hvor der for eksemnpel var følgende ordveksling:
Joachim: De chefer for forsvaret, der IKKE gjorde, hvad de havde lovet Folketinget at gøre, skal nu også stå for genopbygningen?
Troels: Jeg har fuld tillid til … bla, bla, bla… og der har også været udskiftning i Forsvarets top… bla, bla, bla…
Joachim: Men der har jo ikke været udskiftning af dem, der i 2018 fik besked på at gøre alt muligt?
Troels: Der har faktisk været udskiftning i toppen siden 2012.
Lyt og lær: Troels' Master Class
3B) Troels og de andre overvejer at gøre Beredskabsstyrelsen til en myndighed, der rent faktisk kan hjælpe for eksempel en håndfuld strandede trafikanter på en motorvej.
Der er selvfølgelig nedsat nogle udvalg på tværs af MANGE ministerier, der hver især har en lille smule ansvar for meget lidt: Sverige & Norge kan godt, Danmark kan ikke - det tror jeg sagtens, der kan komme en intetsigende betænkning ud af i 2040’erne.
4) Ugens bedste, som i: med stort forspring bedste, sætning blev leveret af en ven over en god øl: “Da jeg hørte ministeren sige, at hvis strømmen gik i hele Nordjylland og i hele København, ja så var der jo sektoransvar, SÅ besluttede jeg mig til at blive prepper!”
Jeg kan godt forstå, hvor min ven kommer fra og hvor han vil hen.
Selve det faktum, at vi reelt ikke har ét eneste område af vigtighed i Danmark, hvor der er én ansvarlig person, og at ansvaret altid er fordelt med en procent til alle mulige parter, kan også få mig til at begynde at stable forskellige langtidsholdbare spiseting op i kælderen og købe ekstra gasdåser til Trangiaen. Halleluja.
Øl over 7.5 procent kan holde sig i flere hundrede år, hvis de opbevares mørkt og køligt. Men nok ikke i min nærhed.
For at pinde det lidt mere ud (altså ikke maden, men problemet):
- Vi kan se, at Centret for Cybersikkerhed aldrig kommer med konkrete anbefalinger (de kan blive Ugens DJØF-højdespringer hver uge hos mig). De har fået ansvaret for NIS2 og andre vigtige ting, og de er i fuld gang med at uddelegere lidt ansvar til forskellige sektorer og frivillige sammenslutninger. Super.
- Vi kan se, at alle mulige frivillige, sektoransvarlige organisationer ikke rigtigt har fat i deres medlemmer og ikke rigtigt har hverken magt eller penge nok til at gøre noget selv.
- Vi kan se, at politiet intet foretager sig på cyberfronten, undtagen nogle få ting, der har høj synlighed, for eksempel noget med børneporno. De henlægger da bare 100.000 sager nu og da, og ingen er overraskede.
- Vi kan se, at ingen tager ansvar for noget, og det betyder reelt, at en hvilken som helst rigtig krise vil blive håndteret meget dårligt.
Barbara gjorde det faktisk
Hvis ikke Barbara havde råbt og skreget af Kåre og Søren, der INTET ville foretage sig, og begge benægtede, a la Komiske Ali, at corona nogensinde ville blive et problem i Danmark, havde pandemien også fået et HELT andet forløb her.
De var begge komplet ubrugelige Admiralen På Pinafore-typer, og de havde haft succes med det i mange år. De anede jo ikke, at man faktisk godt kan GØRE noget udover at skrive DJØF’erier som svar på DJØF’erier. Hvor skulle de have lært det henne? Hvem skulle have lært dem det? De var og er helt uskyldige og rene.
I gamle dage mente man, at pennen var mægtigere end sværdet. Nu om dage har man afskaffet sværdet, så det er da klart, at pennen bestemmer.
Og hvem gider at ofre sig selv på bedste Barbara-vis for at få nogen som helst til at gøre noget reelt på sikkerhedsfronten? Ingen, selvfølgelig. Det er ikke en brugbar overlevelsesstrategi noget sted i det offentlige.
Senil Courage
Derfor skal vi ALTID sørge for at have gamle mennesker på slut-trin i spidsen for offentlige dimser. De tør sige sandheden, fordi pensionen er sikret. Ordet for dette, lærte jeg i podcasten Frontlinjen forleden, er “Senil Courage”. Genialt.
At sætte unge, håbefulde og ambitiøse DJØF'ere i spidsen for vigtige ting fører selvfølgelig til … ingenting, udover sniksnak, flere regler og flere spørgeskemaundersøgelser. Der er jo langt til pensionen, og de skal se uplettede ud, når de søger job i Novo.
Så: Ja, siden I nu spørger mig: Der er brug for en ny Kalvebod Brygge Deklaration (KBD), der både adresserer sektoransvar (en selvmodsigelse, som betyder “intet ansvar”), NIS2 og en masse nye og gamle trusler.
Læs KBD 1 her: KBD1
Og vi er så småt i gang. John Foley, Mette Nikander, Anders Kjærulf og undertegnede har i hvert fald aftalt at drikke noget rødvin. Det er en god start.
Jeg hører meget gerne fra jer på min sædvanlige kanal, der hedder mogensy@gmail.com, hvis I har nogle forslag til en KBD 2. Ligesom sidst skal vi redde Danmark!
Mirakel-økonomien ingen økonomer forstår - indtil nu...
DØRS (Vismændene) har måske fat i noget, der kan forklare, at vi ikke laver en døjt, har nul arbejdsløshed, ingen inflation - og bliver rigere og rigere i Danmark.
Min tese er jo, at det skyldes alle de mennesker, der arbejder for danske virksomheder i udlandet, og som arbejder længere og for færre penge. Det er vismændene i De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) sådan set næsten enige i (bare læs side 1, det er nok):
https://dors.dk/files/media/Produktivitet_2024.pdf
Det mindede mig om nogle billeder, som jeg tog for mange år siden af en artikel, hvor Bjarne Corydon, der var minister fra 2011 til 2015, i et ministersvar måtte “forsvare”, at han måske havde gjort lidt grin med Thor Pedersen og Anders Fogh-Rasmussen vedrørende deres optimisme fsa. økonomien.
Det interessante er, at når man genlæser, hvad Corydon sagde dengang, så ser han fjollet ud og Thor og Anders ser særdeles kloge ud. Jeg har printet mine mobilbilleder af artiklen ud, scannet dem med den fantastiske Google-app på mobilen og kopieret teksten ind i mit PS for denne klumme. Det er ret sjovt at læse, hvad 10 år kan gøre.
DØRS har fat i noget interessant, blandt andet at lønninger i Danmark godt kan stige uden de store problemer for konkurrenceevnen, og deres konklusioner blev også diskuteret i den fremragende podcast “Lykkeberg og Corydon” 12. marts, men Corydon havde desværre glemt sine ministersvar og gøren grin med jubeloptimisterne Thor & Anders den dag:
Det var det hele, og jeg håber I føler, at jeg har gjort det godt igen ift. den ultrakorte klumme i sidste uge. Lad mig få nogle gode tips og fif på mogensxy@gmail.com, så der også er lidt at skrive om i næste uge…
PS: Fra en gammel avisartikel, der citerer Corydon (han var finansminister 2011-2015):
“Som Bjarne Corydon forklarer:
-Min pointe med citatet af Thor Pedersen var i al stilfærdighed at påpege, hvordan stemningen var i VK-regeringen i 00'erne. VK havde i lange perioder af 00'erne et afslappet forhold til de økonomiske udfordringer og tog dem ikke alvorligt, skriver finansministeren i et svar til Folketinget.
Nu var det ikke Thor Pedersen, men daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der sagde, at han ikke tror på recession. Men Thor Pedersen er også leveringsdygtig i mindeværdige citater.
Udstilles som tossegode
Bjarne Corydon giver et par smagsprøver på Thor Pedersens økonomiske vid i sit ministersvar.
Fra Jyllands-posten 26. maj 2004: 'Problemet er ikke, at der ikke er vækst. I 2040 er det, der skal fordeles, dobbelt så stort som i dag, og i 2100 er danskerne 6,5 gange så rige, som de er nu målt pr. dansker. Udfordringen bliver simpelthen at fordele større velstand.
Og fra Politiken 6. juli 2004: 'Vi skal altså huske, at det ikke handler om at sikre velfærd, men om, hvordan danskerne i fremtiden vil fordele en langt større velstand.
Citater på stribe
Bjarne Corydon har også fundet et par citater fra Anders Fogh Rasmussen frem af glemslens mørke:
Til Ritzau sagde Fogh således 29. november 2007, at de økonomiske lærebøger skulle skrives om: 'Alt i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk for. Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen har set et fald i ledigheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu. Og jeg tror, det skyldes, at der er sket en strukturændring i dansk økonomi. Det er faktisk i dag muligt at køre med en lavere ledighed og stadig holde balancen i dansk økonomi.'
Og dette Fogh-citat fra Børsen 21. april 2010: 'Alt tyder på, at vi kommer billigere fri af krisen end frygtet målt på menneskelige omkostninger. Der er stigende forbrugertillid og privat forbrug, flere jobannoncer og vækst på eksportmarkederne. Og boligpriserne er stabiliseret. Alt sammen er spirende forårstegn.'
Bjarne Corydon mener, at den tidligere regering var meget længe om at erkende krisens alvor og dybde.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.