Det var ikke et cybersikkerheds-problem, der forårsagede nedbrud hos fastfood-kæden McDonalds.
Sådan lyder det fra selskabets globale CISO, Brian Rice, i en opdatering på hjemmesiden.
"Problem var ikke direkte forårsaget af en cybersikkerhedshændelse. Det skyldtes nærmere en konfigurationsændring hos en tredjepartsudbyder."
Det fremgår ikke af opdateringen, hvem tredjepartsudbyderen er.
Krisen lurede ellers under overfladen, da McDonalds' franchiseforretninger i Australien, Hong Kong, Canada, Japan, USA, Tyskland, Østrig, Storbritannien og Danmark fik deres betalingsystemerne sat ud af drift, som betød, at sultne gæster måtte gå forgæves.
Sent lørdag kunne Brian Rice fortælle, at alle restauranter igen var opppe at køre, men analysearbejdet for, hvad der er sket er først begyndt.
"Lokale teknologi-teams vil fortsat levere støtte efter behov. I de kommende dage vil vi analysere problemet og presse på for at pådrage ansvar på tværs af vores teams samt hos tredjepartsleverandører."
McDonald's har mere end 41.800 fastfood-restauranter på verdensplan.