Ingen har nogensinde sagt, at det var nemt at være chef. Men når man har magt til at hyre, fyre, flytte eller forfremme så er der dog visse formelle håndtag at trække i, hvis alt andet glipper.
Sådan er det imidlertid sjældent, når man er projektleder eller på anden vis befinder sig i en uformel lederrolle uden personaleansvar.
Her må man arbejde med det, man har ved hånden, og det kan være en svær disciplin.
Men en helt ny bog vil gøre disciplinen lidt nemmere. Titlen er "Uformel ledelse på tværs - en praktisk guide", og forfatteren er ledelsesekspert og rådgiver Elisabeth Plum.
Bogen er skrevet – som det hedder på forlagssprog – ”i samarbejde med” Benedikte Achen har til formål at giver en forståelse af uformel ledelse.
Herunder hvordan man agerer mere hensigtsmæssigt i tværfagligt samarbejde og fleksible arbejdsformer.
Bogen præsenterer fem områder, der angives at være afgørende for succes i uformel ledelse, nemlig:
- At favne kompleksiteten i projekter og opgaver.
- Udnytte og udvikle personlig magt i en større organisatorisk kontekst.
- Anerkende og konstruktivt anvende forskelligheder inden for teams.
- Effektiv kommunikation i udfordrende og omskiftelige miljøer.
- Optimere teamdynamikker og samarbejdsprocesser.
Den er målrettet både erfarne ledere og dem, der er nye i rollen som uformelle ledere.
Bogen udkom 22. januar, og du kan læse et uddrag her.
Titel: Uformel ledelse på tværs - en praktisk guide.
Forfatter: Elisabeth Plum.