Velkommen til tirsdagens morgenbriefing, som er bragt af Kristoffer Ingemand.
I dag kan du læse om ændringer hos Telenor, et nyt blockchain-projekt og meget mere.
God læselyst.
Telenor finder nyt medlem til direktionen
Telenor har udnævnt Emilie Birkbøll til ny koncerndirektør for People & Corporate Affairs med ansvar for det juridiske og regulatoriske område i Telenor samt HR, kommunikation og ESG.
Det skriver teleselskabet i en pressemeddelelse.
Hun er fundet internt og kommer fra en stilling som kommer fra en stilling som Head of Legal and Regulatory Affairs i Telenor, hvor hun har været siden 2022.
”Telebranchen er på mange måder stadig ny for mig, men jeg er blevet bidt af branchens tempo og ikke mindst kulturen i Telenor, der er præget af et stærkt fællesskab, åbenhed og ordentlighed, som gennemsyrer hele organisationen og alle vores fantastiske forbindelser,” siger Isabella Emilie Birkbøll i en pressemeddelelse.
Nu kan virksomheder søge om europæisk blockchainløsning
Der er åbent for ansøgninger til den anden kohorte af European Blockchain Sandbox.
Det meddeler advokatfirmaet Bird&Bird, konsulenthuset Oxygy og Eu-Kommissionen i en pressemeddelelse.
European Blockchain Sandbox er et projekt, hvor startups og scaleups i EU og EØS kan udforske og eksperimentere med blockchain-teknologi i kontrollere omgivelser.
Der er åbent for ansøgninger indtil 25. marts 2024 klokken 23:59.
Virksomhederne vil blive matche med relevante myndigheder. Selskaberne vil modtage juridisk og regulativ rådgivning og kunne diskutere relevante problemstillinger for virksomheden, mens der testes.
"Blockchain er en af de mest aktuelle innovationer i de senere år og er yderst relevant for alle industrielle sektorer. Det er vigtigt for den videre udvikling af denne innovation at have en dialog om de lovgivningsmæssige udfordringer og spørgsmål, der opstår, og også at se, hvor løsningerne kan være, og hvordan regulering faktisk kan hjælpe disse innovationer," udtaler Marjolein Geus, formand for den internationale Tech & Comms-gruppe hos Bird & Bird i en pressemeddelelse.
Microsofts topchef Satya Nadella kommenterer sag om AI-billeder af Taylor Swift
Den seneste uge har været præget af sagen om eksplicitte falske AI-genererede billeder af sangerinden Taylor Swift.
Microsofts topchef, Satya Nadella blev spurgt til om techgiganten har et ansvar for en sådan problemstilling.
"Jeg synes først og fremmest, at dette absolut er alarmerende og forfærdeligt, og derfor er vi nødt til at handle," sagde Nadella ifølge Geekwire.
Han mener, at det er alle teknologiudvikleres ansvar at sørge for, at AI-teknologier er omgivet af sikkerhedsværn, som forhindrer denne slags sager.
Microsoft har overfor mediet sendt følgende meddelelse efterfølgende:
"Vi er forpligtet til at give en sikker og respektfuld oplevelse for alle, og det er i øjeblikket uklart, hvor disse billeder stammer fra. Af ekstrem forsigtighed undersøger og har vi styrket vores eksisterende sikkerhedssystemer for at forhindre vores tjenester i at blive brugt til at hjælpe med at generere disse billeder."
Microsoft taler ud fra et generelt ansvar for AI-producenter. Det vides ikke, hvilke program, der har fremstillet billederne.
Ransomware-gruppe går efter sundhedssektoren
Hackergruppen BianLian har skiftet taktik og går nu efter sundhedssektoren i større grad.
Det meddeler forskergruppen Unit 42 hos Palo Alto Networks.
Gruppen går efter at mål med følsomme oplysninger for at opnå løsesummer. Det primære mål er USA og EU.
Tidligere har sundhedssektoren ellers været et no-go for denne type grupper, men denne tendens er tilsyneladende ved at ændre sig.