Hæderkronede Canon sidder tungt på to forretninger, som i årevis har været i afvikling: Kameraer og printere. Nu har vi mobiltelefoner og skærme, der langt hen ad vejen dækker vores behov for at forevige øjeblikke.
Udviklingen er dog ikke gået i stå af den grund, særligt på kamerafronten, hvor fysikkens love sætter grænser for, hvad mobiltelefoner kan og vil levere af resultater, selv når kunstig intelligens hjælper til.
Der er nemlig ingen vej udenom, at kameraer kræver lys, endda en del af det for at tage et brugbart billede. Og her er størrelse din ven.
Dagens test-emne, det billigste full-frame kamera i Canons portefølje, Canon EOS R8, byder nemlig på en sensor, som er 12 gange større end den, som man finder i Apples fineste iPhone 15 Pro.
Kamera med begrænsninger
Canon EOS R8 er grundmodellen i selskabets line-up, men det afspejler sig ikke i sensoren, som er den samme, som du vil finde i selskabets R3-topmodel tiltænkt sportsfotografer og fotojournalister.
Foto-potentialet er altså til stede, men så snart man tager fat i kameraet, er man ikke i tvivl om, at Canon sigter efter en helt anden målgruppe med R8 – både igennem kameraets udformning, men også ved at have udeladt en række vigtige egenskaber.
Først skal nævnes selve størrelsen og vægten.
Kameraet er sammen med Sonys A7C-serie blandt det allermindste, som man kan få overhovedet. Parrer man R8 med Canons mindste objektiver, såsom selskabets diminutive 16, 28 og 50mm-optikker, kan det til nød klemmes ned i en frakkelomme.
Vægten på 461 gram gør det til markedets letteste full-frame systemkamera.
De kompakte dimensioner og den lave vægt kommer dog på bekostning af ergonomien.
Selve grebet er ikke stort nok, til at min gennemsnittelige hånd kan holde helt fast om det, og jeg ville personligt investere i Canons EG-E1 udvidelsesgreb, så min lillefinger også kunne holde om kameragrebet.
Anden store undladelsessynd fra Canon er LP-E17 batteriet, som med sine 1.040 mAh rækker til små kompaktkameraer, men altså blot rækker til 220 billeder og en god times video.
Det er en tredjedel af, hvad du får med storebror Canon R6 II.
Selvom det er lykkedes mig at få flere fotos per opladning end det opgivne, er et ekstra batteri sandsynligvis et must.
At kameraet så kun kan skyde med op til seks billeder per sekund, kommer ikke til at være den store begrænsning, for du vil alligevel gerne forlænge fotoseancerne, før der skal skiftes til et friskt batteri.
En særlig 40 fps-indstilling kan også bruges, men den er begrænset af en buffer, der kun kan rumme godt en sekunds foto-optagelser.
Største afsavn for mit vedkommende er dog, at man skal undvære den indbyggede stabilisering af sensoren, hvilket stiller større krav til dig som fotograf eller at der investeres i de mere komplekse og ofte dyrere objektiver med indbygget stabilisering.
Til trods for kameraets diminutive størrelse er der fundet plads til alle nødvendige in- og output såsom input til mikrofon og fjernstyring, udgang til headset til lydmonitorering samt mikro-HDMI udgang og naturligvis også en USB-C port med op til 10 gbit/s overførsel. Her er dog kun plads til et enkel SD-kort til lagring.
Tillid til kameraet
Hvad der også er sparet på i forhold til storebror, er joysticken til placering af autofokus-zoner samt det tredje styrehjul.
Men med to styrehjul og touch-skærmen, kan man nu alligevel hurtigt styre alle de vigtigste funktioner såsom blænde og lukkertid, mens man i højere grad skal stole på kameraets automatik til at sikre at fokus og eksponering er i hus.
Og her kommer den avancerede 24 megapixel sensor og redder dagen, da fokuseringen ikke alene foregår tjept, men også træfsikkert.
Automatikken assisterer endda med effektivt at genkende og fokusere på populære motiver såsom mennesker og kæledyr, hvilket igen aflaster en som fotograf.
Selve billedkvaliteten er på niveau med Canon R3 – det vil sige helt i top. Her er 24 megapixels kvalitetsbilleder.
Både JPG og RAW-filer er generelt støjfri op til ISO 1.600 og selv højere niveauer som 3.200, 6.400 og endda 12.800 kan anvendes, særligt med den nye generation af AI-drevne støjreduktion-software.
Med et lysstærk objektiv kan man altså nærmest se i mørke med R8 – og hvad der er endnu mere imponerende, så kan kameraet også fokusere i de svære betingelser.
Video-specialist
Canon har ikke bare kælet for fotoevnerne i R8, kameraet er også en solid videoplatform, når man slår det over via den dedikerede switch.
Her kan optages med op til 4K ved 50 fps ved op til 230 mbps samt Full HD op til 150 fps til 6x slow-motion optagelser. Her er det en vigtig detalje, at den video, der serveres, er nedskaleret fra hele sensorens 24 megapixels, hvorfor den står ekstra skarpt.
Dertil kan der optages i det pladsoptimerede HEVC-format samt Log-profiler med 10-bits farver med op til 340 mbps, hvilket giver nogle detaljerede, om end tunge, video-filer med mulighed for avanceret efterbehandling.
Her kan man igen glæde sig over, at de gode fokuseringsevner også leveres under videooptagelser, hvor der er ingen tøven at melde om. Pålideligheden og mulighederne er i top.
Det eneste, som jeg kan begræde er dog igen, at der ikke tilbydes stabilisering i selve kameraet med undtagelse af en digital en af slagsen, som tager toppen af skarpheden.
Enkelheden råder
Canon EOS R8 har den svære opgave, som det er både at være nemt tilgængeligt for fotograf-debutanter, der prøver kræfter med et ’rigtigt’ kamera for første gang, men som samtidig skal kunne tilbyde mere øvede fotografer og videografer mulighed for at indstille og justere kameraet til ens præferencer.
Det gør Canon EOS R8 til et oplagt kamera til at kaste sig ud i foto- og video-projekter som nybegynder, men som også mere øvede og rutinerede bruger kan få stor glæde af.
Kun tre forhold sætter en reel begrænsning: Den korte driftstid, det smalle greb og manglen på dedikeret stabilisering.
Alle tre dele kan dog adresseres med henholdsvis ekstra batterier, ekstra greb og stabiliseret optik – ikke de mest elegante løsninger, men de er der.
Dagsprisen på omkring 11.900 kroner placerer den i direkte konkurrence med Nikon Z6 II og Sony A7 III – to fine alternativer, som begge er skabt til at være mere avancerede (og mere indviklede) kameraer, men som begge døjer med aldrende teknologi, der gør Canon R8 til det langt mere begyndervenlige valg.
Til sidst skal det tilføjes at Canons RF-system er et af de nyeste systemer blandt systemkameraer, men at objektiv-økosystemet så småt er ved at være at være bredt og rigt nok til at dække alle behov – og så kan der naturligvis trækkes på Canons enorme bagkatalog af EF-objektiver med en simpel adapter.