Samsung løfter sløret for et banebrydende display af MicroLED-typen ved årets CES 2024.
Særligt for skærmen er, at de enkelte pixels er forankret i et krystalklart, glaslignende materiale, som er helt fri for nogen form for ramme.
Dermed kan skærmen tilbyde en hologram-lignende visuel oplevelse, mens en høj pixel-tæthed samtidig er garant for at billeder og film tager sig skarpe ud på skærmen.
Skærmen vil ifølge selskabet ’udviske grænserne for hvad der er virkelighed og virtuel realitet’.
Selskabet præciserer hverken pris eller dato for en eventuel udgivelse, men har man prisen på selskabets nuværende Micro LED-skærme i baghovedet, kan man godt regne med at det bliver ekstremt dyrt.
Micro-LED teknologien har været under udvikling i over seks år hos selskabet og udmærker sig ved at bestå af displays, hvor hver enkel lysende pixel består af mikroskropiske dioder, der danner lyset.
Skærmen kan opleves i aktion i videoen nedenunder.