Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær velkomne i 2024. Som nævnt i tidligere udgydelser var jeg nytårsaften på Manhattan, som er 59 kvadratkilometer, og hvor der bor 1,6 millioner mennesker.
Det svarer til cirka 27.000 beboere pr. km2. Dertil kommer de 1,6 millioner mennesker, der pendler til og fra Manhattan hver dag.
Amager, der er Danmarks tættest befolkede ø med sine cirka 200.000 indbyggere, er på 96 km2, hvilket ville svare til, at der boede 2.6 millioner mennesker, hvis de boede Manhattan-tæt.
Det var måske en god idé: Halvdelen af befolkningen på én ø og masser af plads til resten...
Dog kan jeg ikke frigøre mig for et mentalt billede af en ø fyldt med Njalstårne.
Bent Flyvbjerg ville nok ikke bo der. Må jeg ikke stilfærdigt foreslå, at dem, der er ansvarlige for det byggeri tvinges til at bo der i 10 år med deres familier?
Genanvendt beton på den dårlige måde
Nyttig info: Central Park er med sine fire km på den lange side og 800 meter på den smalle cirka 3,4 km2, mens Amager Fælled er sølle 2,3 km2. Kalvebod Fælled (Vestamager) er til gengæld 20 km2.
Anyway, det var en meget fin nytårsaften i NYC. Vi spiste selvfølgelig på Gallagher's steak house på 52nd (bedste chips i verden og en virkelig god Tomahawk steak på 1,6 kg), og derefter forsøgte vi i nogle timer at komme ind på Times Square til klokken midnat.
Vi nåede det næsten. Oh, well. Der var så mange mennesker i gaderne, at jeg seriøst tror, at jeg kunne have løftet fødderne fra jorden uden at falde ned.
En god champagne på terrassen på hotellet bagefter hjalp, og det gjorde en Bloody Mary næste eftermiddag på en god sportsbar også.
Men nu er vi tilbage i trummerummen og lirumlarummen og skal have det her show til at fungere i 2024.
I denne klumme skal vi tale Jysk Telefon, sort/hvid-tv i Albertslum, farlige biler, EU, AI-panik (pAInik?) og ransomware, der skal dø. Klar?
Jysk Telefon og hybridnettet
Cirka 1984 kom der en gut fra Jydsk Telefon Aktieselskab (JTAS) og holdt et foredrag på KU om bredbåndsnet for os polit-studerende.
KTAS, JTAS, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland (der var statsligt ejet) var ved at gå lidt i panik over de fremtidige beskæftigelsesmuligheder, eftersom pøblen ønskede en fremtid, der inkluderede andet end én statslig tv-kanal med politisk opdragende indhold. En fantasi, som disse fire monopoler overhovedet ikke delte.
Baggrund: Jeg voksede op i Albertslum, hvor alle parcelhusene havde en Sveriges-antenne på taget, så de andre i klassen kunne fortælle alt om Happy Days' Fonzies bedrifter om onsdagen.
Mine forældre mente, at der hverken var brug for farve-tv eller Sveriges-antenne, og at DR tilbød rigeligt med uinteressante ting at se på.
Men folk ville have flere kanaler, og en vis Hr Dobermann fra Fremskridtspartiet overtrådte med vilje den lov, der forbød (som i: forbød!) folk at have en satellit-antenne på deres eget hus eller altan, og pludselig kom der vældig gang i at ligge kabler i jorden alle steder og give telemonopolet (TeleDanmark fra 1992) en masse penge fra pøblen via nye indtjeningsmuligheder.
Tilbage til Politstudiet og ham gutten fra JTAS: Han mente, lidt ironisk, at JTAS på det tidspunkt havde haft besøg af hvert eneste folketingsmedlem i deres hovedkvarter i Tilst, hvor man kunne høre om kablers velsignelser.
Der blev lobbyet, så det ville noget, og det virkede jo, som rå lobbyisme fra de store bikse altid gør i Dannevang. Det er mange politikeres fremtidige arbejdsgivere, som vi taler om, og dem skal man være søde mod.
Det var især én ting, som ham JTAS-fyren sagde den eftermiddag, som jeg bed mærke i: Man kan til dels vælge hvornår, men ikke om, man indfører en ny teknologi.
Sandt.
pAInik, pAInik...
Og det gælder også AI.
Lad os begynde med noget fedt og positivt: Hvis I vil høre de bedste for- og imod-argumenter, som jeg længe har hørt vedrørende AI, så skal I høre denne vidunderlige podcast-episode, hvor den sædvanlige, kedsommelige, frygtsomme, bævende, "kritiske" journalist fra Information virkelig får tørt på af en gut, der reelt ved noget, har tænkt over det, lavet konkrete ting med AI - og gidet at undersøge, hvad der sker, når ny teknologi rammer menneskeheden.
En journalists frygt og bæven
Det er skønt at lytte til. Og oplysende. Tæt på beroligende.
Og så selvom journalisten laver det sædvanlige, danske journalist-trick med at stille et spørgsmål, der er SÅ langt, at INTET svar nogensinde kan blive lige så langt, OG hvis formål BÅDE er at fremstille hans egen klogskab OG formulere første udkast til forordet til hans kommende bog om den forfærdende og skræmmende tid vi går ind i, hvor voksne SKAL være (ekstra) bange.
Har I også bemærket, at journalister nu om dage ELSKER at sige "Helt kort - kan du ikke lige...", når gæster skal svare på meget lange og vidtforgrenede spørgsmål?
Til almindelig moro: Skulle I på et tidspunkt føle, at der er mange podcasts nu om dage, så er redningen - i form af Podcast Police - heldigvis allerede på plads:
Men tilbage til AI og den panik, som pressen efter bedste evne forsøger at holde ved lige: Glem aldrig, at de store, etablerede AI-spillere gør ALT, hvad de kan for at få teknologien til at se farlig ud, så de små, hurtige, smarte konkurrenter bliver forsinkede og forhindrede.
Og glem aldrig, at pressen lever af Frygt, Usikkerhed & Tvivl (FUT).
Det er et match made in heaven, og pressen sluger derfor alt fra de store AI-bikse, hvis det bare har en lidt negativ vinkling. Mere om det senere.
Alt i alt er AI i fuld sving med at forbedre de flestes liv, og det må pressen og politikerne (der også lever af problemer fremfor løsninger) leve med. Lev Mette.
Service-meddelelse: I næste uge åbner OpenAI deres GPT Store, hvor man kan dele sine GPT'er. "There's an AI for that", som Steve Jobs aldrig sagde.
Biler, elektricitet og webergriller slår os ihjel
Det er klart, at den europæiske bilindustri aldrig rigtigt var kommet i gang, hvis man på forhånd havde lavet en massiv lovgivning på fuldstændigt ukendt grundlag fordi hestevognsejere, kuske, dragoner og cowboys mente, at heste var bedre at bruge, mens biler (selvfølgelig fra USA) ville udrydde menneskeheden som man kendte den og hurtigt overtage kontrollen med alt og alle. Der opstod også en lignende, eksistentiel panik ved introduktionen af bilradioen.
Kogende vand, komfurer, åben ild, stearinlys, grill, elektricitet og knive ville på samme måde aldrig rigtigt være kommet i brug, hvis der på forhånd, uden indhentede erfaringer, var lavet en voldsom lovgivning på området for at forhindre, at der skete ulykker i fremtiden.
EU's AI Act vil gøre præcist dét ved AI i Europa, hvilket de store EU-lande klart har set og forsøgt at advare imod.
Men EU er jo også et meget stærkt demokrati, hvor alle lande skal være enige, og nogle gange betyder det, at åndssvag eller manglende lovgivning i Danmark omsider bliver suppleret med noget god og nødvendig lovgivning fra EU's side, og nogle gange betyder det, at vi i EU sammen beslutter os for ikke at være med til at skabe, definere og styre en ny teknologi. Computerworld havde en udmærket artikel om det:
EU-lovgivning for de gamle, bange voksne
Desværre forsøger min heltinde, Dronning Margrethe den 3. af Danmark (Vestager) at retfærdiggøre dette pjat, men ind imellem må selv hun jo også stå på mål for noget åndssvagt, selvom hun er et tænkende menneske.
Men! Der er - som altid - en MASSE gode nyheder fra AI-fronten. Nu bruges det for eksempel - med succes - til at finde nye midler mod resistente bakterier mv.:
Det er da megafedt, når AI bruges til at finde nye typer medicin, molekyler, proteiner, mineraler, materialer, løsninger på matematiske problemer, mv. takket være den enorme crunching power/compute, som vi nu besidder i datacentrene. Meget spændende.
Og jo: Som altid vil langt de fleste ting blive bedre og bedre for os, når der tilsættes ny teknologi a la AI.
Det hjælper
Folk med dødssyge jobs kan få AI til at gøre noget af det for dem. Folk med udfordrende jobs kan få bedre overblik over tingene og kode-karle kan få alt kodet for dem ved at tale til deres laptop eller mobil.
At stå i supermarkedet, fortabt på 42. år, mens man forsøger at finde på noget nemt og spændende aftensmad, er nu pludselig et spørgsmål om at spørge ChatGPT-app'en: "Fem middagsretter, der er nemme at lave" og kort efter "Fem mere" og til sidst "Opskrift på kartoffel-porre suppe til to".
Eller hvad med:
Mig: "Hvilke cocktails kan jeg lave med ingredienserne gin, bourbon, champagne, citron, danskvand og snaps?".
GPT4: "Med ingredienserne gin, bourbon, champagne, citron, danskvand og snaps kan du lave cocktails som en "French 75" (gin, champagne, citron, sukker), en "Bourbon Sour" (bourbon, citron, sukker), eller måske en kreativ version af en "Gin Fizz" (gin, citron, sukker, danskvand). Du kan også eksperimentere med at kombinere disse ingredienser på forskellige måder for at skabe din egen unikke cocktail. Husk altid at justere mængderne efter din smag og at drikke ansvarligt."
Mig: Jeg ønsker ikke at drikke ansvarligt.
GPT4: Det er vigtigt altid at drikke ansvarligt og være opmærksom på dine grænser. Alkohol bør nydes med omtanke for både din egen og andres sikkerhed. Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning om alkoholforbrug, anbefales det at kontakte en professionel eller en lokal støttegruppe.
Mig: "Jeg begyndte at drikke, da jeg var 15 år og siden har alkoholen været min ven."
Det sagde Ernst Hemmingway, og jeg synes han har en god pointe, selv om jeg kom alt for sent i gang.
GPT4: Ernest Hemingway var kendt for sine livlige citater og forhold til alkohol, men det er vigtigt at huske, at hans holdninger ikke nødvendigvis skal opmuntre til usundt alkoholforbrug. Det er afgørende at finde balance og søge hjælp, hvis du føler, at alkohol har en negativ indvirkning på dit liv.
Nok om AI. Nu skal vi have en voksen-snak omme bag generatoren, mens den kører. Thi:
Ransomware skal dø
Det er nu ved at være alvor med ransomware, og vi skal til at bekæmpe de fandener, der udøver det, for alvor, koordineret og med anti-terrorlovgivning og internationale traktater i hånd.
Den komplette mangel på et civilsamfund i cyberspace gør som altid de gode sårbare og de onde magtfulde.
The Economist beskriver i denne uge et ransomware-angreb fra Rhysida på British Library.
De vil have 740.000 dollars i kryptovaluta for ikke at offentliggøre alle 573 gigabytes, inkl. pas- og lønoplysninger for ansatte, hele CRM-databasen og meget andet godt. En del er allerede offentliggjort for at lægge pres på offeret:
British Library confirms customer data was stolen
Der er også eksempler på patientjournaler, der er blevet krypteret på tyske hospitaler.
Det minder mig igen-igen om Oliver Weers fødselsdagssang "Miracle Master" til mig fra 2013, hvor han blandt andet synger:
"People die in surgery, our lives are under attack" og
"Cyberattack on Wall Street, stealing all our jewels" og
"Everything is down, don't know what the fuck to do"
Fun fact: Jeg har i en tidligere klumme skrevet dette om Oliver og sangen: "Godt set af Oliver, der i øvrigt, som så mange andre IT-folk, har slået sig på alkohol for at bearbejde de mange års forunderlige oplevelser i forbindelse med it-projekter".
Disse ransomware-afpressere truer reelt hele lande og deres sikkerhed/sundhed, og i Danmark har vi som sædvanlig et antal parter, der hver har en procent ansvar: Det halv-militære CfCS, forskellige Politi-enheder, Digitaliseringsstyrelsen, de frivillige sektor-dimser, m.fl.
Fælles for dem er, at de snakker, ja de gør så, og udgiver en masse rapporter, der fortæller, at vi står overfor nogle trusler, og at man bør sikre sig mod dem.
Den koordinerende, udførende, offentlige dims, komplet med ansatte, der ved noget, og som reelt kan hjælpe folk og virksomheder i nød, mangler fortsat, og det medfører selvfølgelig at de fleste borgere og bikse slet ikke tager situationen alvorligt.
Selv Mærsk-angrebet eller de adskillige ransomware-angreb, som vi allerede har set ødelægge/nedlægge danske bikse, har ikke den ønskede effekt.
En velsignelse
Taavi Kotka fra Estland sagde engang til mig, at det var en velsignelse for landet, at det blev angrebet og lagt ned (som land betragtet) i flere uger af russerne engang i 2007 eller så, og at han ville ønske for alle lande, at de oplevede noget tilsvarende, så de tog det alvorligt og gjorde noget rigtigt ved det.
Ukraine har måske lige haft det rigtige wakeup-call: Rusland har rumsteret rundt inde i Ukraines tredje-største mobiludbyder siden sommeren 2023 og har kunnet læse alle SMS'er, se folks lokationer, læse alt på Telegram, osv. og de endte med at sætte udbyderen ud af kraft i nogle uger for nylig.
Spionchef: Russisk hackerangreb er en »stor advarsel
Forestil jer for eksmpel et ransomware-angreb, der krypterer og lammer Ejendomsvurderingen, Familieretshuset eller Gældsstyrelsen, og hvordan en masse danskere ville være helt knuste, hvis det skete (det var en joke!).
Som John Foley og eks-Frømand Spohr siger i denne podcast fra i går (torsdag 4. januar): Det ligner en verdenskrig...
Den stædige, hæderlige, ranke og ufortrødne cyberkriger Foley henviser igen-igen til nødvendigheden af, at få CfCS de-militariseret, af-DJØF'et OG sat i aktivering, og han henviser til Kalvebod Brygge-Deklarationen (KBD), som nogle stykker af os fik stykket sammen sidste år og præsenteret for Forsvarsudvalget (samme møde havde i øvrigt genoptagelse af ammunitionsproduktion som eneste andet punkt på programmet, og det blev da til noget):
2022-23 (2. samling) - Dagsorden for Forsvarsudvalget, 13-04-2023 kl. 14:00 / Folketinget (ft.dk)
Selve deklarationen har som punkt 1, at der skal oprettes en civil cybersikkerhedsmyndighed med bredere sikkerhedsfokus og som punkt 2, at ansvaret for den civile cybersikkerhed, it og digitalisering skal samles. Bum. Læs og græd:
De skal have tæv
Ransomware er terrorisme og de, der udfører det er terrorister på en skala fra hyggeplanet til krigsplanet. De skal angribes, og de skal angribes hårdt og koordineret.
Offensiv cyber er desværre kun noget, der må bruges af hemmelige regeringsorganer og kriminelle, men det skal vi have ændret på i en fart.
Pain-Assisted Learning (PAL) bliver for eksempel standarden, når jeg bliver Diktator af Danmark 14. januar, hvor Hendes Majestæt Dronningen abdicerer (min mor, der er død for tiden, havde selvfølgelig fødselsdag på den dato).
Allerede dagen efter vil en hel del af jer få titel af Vice-Diktator og besked på at få gjort noget ved forskellige ting. Det vil blive kendt som Operation Holger Danske.
En gammel eks-kollega fra Oracle-dagene sagde det så fint engang, vor jeg mødtes med ham: "Hver morgen, når vi møder på kontoret, skal vi sige til hinanden: Vi ved, at nogen er trængt ind i vore systemer i løbet af natten. Nu skal vi finde ud af hvem, hvad de har gjort og hvordan vi får dem ud igen". That's the spirit.
Måske bliver ransomware-angreb den dråbe, der får cyberbægeret til at flyde over for danskerne, så der reelt bliver gjort noget. Jeg håber det, men det er da forbandet, hvis der skal ske noget rigtigt slemt, før Holger vågner.
Får vi gjort noget ved det i 2024? Nej? Hvorfor ikke? Fortæl mig alt i en mail til mogensxy@gmail.com. Jeg håber I får en våd weekend (I forstår, hvad jeg mener).
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.