30.000 danskere er blevet ramt af problemer i kølvandet på Kombits implementering af Danmarks nye sygesikrings-bevis, som under en del festivitas og jubel blev åbner tirsdag.
Systemet anvendes af alle kommuner til at administrere sygesikring og lægevalg.
Og det har netop været i forbindelse med lægevalg, at mange tusinder danskere er løbet ind i problemer.
De kunne nemlig ikke skifte læge på grund af problemer med det nye system.
Ifølge Kombit har det drejet sig om 14.000 borgere i Faxe, 6.000 borgere på Frederiksberg og 10.000 borgere i Slagelse og på Lolland.
Problemerne ramte onsdag og i går torsdag, hvor danskere tilnyttet de fire lægehuse ikke som planlagt kunne skifte læge.
“Årsagen var et meget stort og unormalt antal praksishændelser, der skulle behandles i sygesikringssystemet, og grundet omfanget blev hændelserne ikke færdigbehandlet indenfor den afsatte tid,” lyder det fra Kombit.
Selskabet meddeler, at der allerede er identificeret en løsning på problemet.
“Der bliver arbejdet på højtryk for at få lavet en ændring, der løser problemet,” meddeler Kombit.