Forbrugerminister Lars Barfoed (V) rusker nu op i en modvillig detailhandel, skriver Ritzau.
Han kræver at it-branchen og detailhandlen får forhandlet sig til en løsning, så der kan blive oprettet et særligt it-ankenævn, så slukørede forbrugere hurtigere kan få afgjort klager om defekte produkter.
I stedet er forbrugerne nu henvist til Forbrugerklagenævnet, hvor det kan tage op til halvandet at få behandlet en klage.
Hvis ikke it-branchen selv får oprettet et eget klagenævn inden næste år, vil ministeren ikke tøve med at skrue bissen på og få et ankenævn gennemført ved lov.
Forhandlere og brancheforeninger for tele- og forbrugerelektronik har indtil videre afvist, at der skulle være behov for et særligt ankenævn for denne type produkter. (sca)