Den kinesiske computerproducent Lenovo sagsøger nu den taiwanske computerproducent Asus for patentkrænkelse knyttet til virksomhedens hardware og software samt forbindelsesteknologi.
Det skriver ComputerSweden.
Lenovo vil have Asus til at "ophøre med og afstå fra at markedsføre, reklamere, distribuere, tilbyde for salg, salg eller på anden måde overdragelse, herunder flytning eller forsendelse af inventar."
Det drejer sig blandt andet om Asus Zenbook Pro og Flip 14.
Lenovo skriver, at retssagen er et svar på en række ansøgninger relateret til særlig cellular teknologi, som Asus i august måned indleverede til den regionale domstol i München, som godkender patenter.
Ansøgningerne har ramt nogle elementer, som Lenovo mener at have patent på. Lenovo nævner også, at selskabet tidligere gav et tilbud om krydslicenser til Asus vedrørende disse teknologier.
Samtidig mener Leonovo, at Asus tidligere også har brudt ophavsretten. Derfor lægger Lenovo nu sag an.
Lenovo meddeler, at selskabet "har lidt, og fortsat lider, øjeblikkelig og uoprettelig skade som følge af sagsøgtes fortid og fortsatte krænkelse."
Virksomheden ønsker, at US International Trade Commission midlertidigt forhindrer anklagede Asus-produkter, såsom computere, tablets, desktops og routere, i at blive solgt i USA.
Lenovo vil også have Asus til at betale erstatning, herunder tabt fortjeneste.
Asus meddeler, at selskabet vil beskytte deres rettigheder i henhold til loven, men at de ikke kan give konkrete kommentarer til sagen.