Mens elbiler længe har været noget der skulle slippes mindst to til tre hundrede tusind kroner for, kommer den franske bilproducent nu med et lovende bud på, hvordan en budget-venlig elbil skal skæres.
Det sker ved at genoplive selskabets muntre lille bybil fra 90’erne, Twingo’en, men ved at dedikere den til en yderst strømeffektiv elbilsplatform.
Resultater bliver en elbil, som kan køre op til 10 kilometer per kWh, omtrent halvanden gange længere end typisk små bybiler i dag – og så vil den debutere til under 20.000 euro, altså under 150.000 kroner, når den slippes løs i 2026.
Retro-charme
Der hersker ikke nogen tvivl om, at Renault har skellet kraftigt til den første generation af Twingo, da streger til den nye bil blev lagt.
Her kan man genkende mikro-MPV formen fra forgængeren, hvor endda dennes tre-dørs udseende forøges genskabt i den nye fem-dørs bil.
Den nye Twingo er ligesom som sin forgænger tiltænkt de snævre veje Paris. Den nye Twingo vil ifølge Renault-direktør Luca de Meo optage 20 procent mindre plads end hvad gennemsnittelige europæiske fylder på vejene.
Klimamæssigt vil belastningen også være markant mindre, med et livstids CO2-aftryk, som er 75 procent mindre end klassiske benzinbiler, lyder det.
Kamp om de billige pladser
Mens markedet for små, billige elbiler længe har været overset, er der nu udsigt til, at flere store europæiske producenter kærer om markedet.
Fra en anden fransk producent, Citroën, er en rummelig minibil på vej i form af ë-C3, som allerede fra 2024 vil være klar til priser fra 23.300 euro.
Fra tysk side arbejdes på at levere en ID.1 fra Volkswagen, som ligeledes skal koste omkring de 20.000 euro, og som vil tage udgangspunkt i den elektriske arvtager til Polo- og Golf-klassen ID.2All.