Artikel top billede

Streaming: Rå feudalmagt, hårde samuraier og skarpe klinger i Shōgun

Til februar blænder Disney+ op for det, der tegner til at være en meget flot nyindspilning af James Clavells klassiske spændingshistorie om feudaltidens Japan.

Det ser sort ud for styrmand John Blackthorne, da hans skib under en storm strander i Japan i det herrens år 1600.

De lokale feudalherrer er ikke specielt begejstrede for gæster og opfatter de forkomne europæiske søfolk som en flok fordrukne og stinkende barbarer uden pli eller selvkontrol. Hvorfor de på særdeles konkret vis går i gang med at vise dem, hvem der har støvlerne på.

Men med en blanding af held og list lykkes det alligevel Blackthorne at klare sig igennem den første, kritiske tid og efterhånden selv blive en brik i kampen om magten i Japan.

Nogle vil huske grundfortællingen i Shōgun fra James Clavells roman eller serieudgaven fra 1980 med Richard Chamberlain i hovedrollen. Det var godt – dengang – men der er sket en del med både fortælleteknik og speciel effects siden.

Det kan man selv få syn for, når Disney+ i februar blænder op for en nyindspilning af historien i ti afsnit, og du kan se traileren her.

Det ser endog meget flot ud, og vi er i hvert fald nogle, der glæder os til et gensyn med ”Anjin-san” Blackthorn (Cosmo Jarvis), Mariko (Anna Sawai), den ambitiøse krigsherre Toranaga (Hiroyuki Sanada), lede jesuitiske præster, intrigante portugisiske købmænd og mange flere.

Titel: Shōgun / Ti afsnit, kan streames på Disney+ fra februar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere