Artikel top billede

Streaming: Sidste omgang i den royale engelske manege

Sjette sæson af Netflix’ ekstremt flotte The Crown har premiere lige om lidt – af to omgange – og traileren til de første fire afsnit er på gaden.

Da Netflix i sin tid blændede op for The Crown kunne man frygte, at de følgende mange timer i selskab med det britiske kongehus ville være som at bladre gennem bunkevis af tudsegamle og krøllede sladderblade i en skimmelramt kælder.

Anderledes kunne det næsten ikke blive, når serien skulle fortælle om knap tres år af Dronning Elizabeth II’s regeringstid.

Og ja: Gennem de foregående fem sæsoner har der naturligvis været en del søben rundt i alle den prøvede families kontroverser.

Ligeledes har manuskriptforfatterne måttet gætte sig til mange af de samtaler, som har fundet sted bag lukkede døre.

Men først og fremmest har The Crown vist sig som et usædvanligt velproduceret stykke samtids- og samfundshistorie, og serien har høstet stort set alle de branchepriser, den kunne komme i nærheden af.

Samtidig er de mange hovedroller – der for øvrigt skifter for hver anden sæson – besat af fremragende skuespillere, og det samme gælder for en overraskende stor del af de utallige biroller.

Den 16. november har de første fire afsnit af sjette og afsluttende sæson premiere, mens de resterende seks afsnit følger 14. december. Du kan se traileren til de første fire afsnit her.

Sidste sæson forventes at omhandle tiden mellem 1997 og 2005, og centrale elementer bliver naturligvis – som traileren også antyder – prinsesse Dianas død.

Men man kommer også omkring blandt andet Charles’ og Camillas bryllup samt mødet mellem prins William og Kate Middleton.

I den omkringliggende verden vil personer som Tony Blair samt formentlig begivenheder som terrorangrebet 11. september 2001 komme til at spille en rolle.

Derimod er der angiveligt ikke lagt op til, at serien går nærmere ind den noget uheldige prins Andrews angivelige forkærlighed for lidt for unge piger på tropeøer ejet af hans meget rige venner.

Men et eller andet sted skal man jo også trække en streg i sandet, og der er jo allerede rigeligt af familieintriger og begivenheder at høste af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis