Artikel top billede

Bog: Interaktiv gaming fra 1971 holder stadig

I over 50 år har entusiaster nørklet med tekstbaseret, interaktiv gaming, og ny bog fortæller historien fra 1970’erne til 2020.

En vintermorgen i 1971 rullede Don Rawitsch en teleprinter ind i klasseværelset på Carleton College i Minnesota. Rawitsch havde programmeret et spil for at lære ungerne noget om USA’s pionerer.

Den unge, håbefulde lærer-aspirant tog dermed første skridt ind i en ny tidsalder. Spillet ”Oregon Trail” regnes nemlig for det første udbredte interaktive, elektroniske spil.

Siden har genren grundlæggende omformet vores måde at servere en god fortælling på. Bagtæppet foldes nu ud i ”50 Years of Text Games: From Oregon Trail to AI Dungeon” af Aaron A. Reed.

Fra den ydmyge start, Rawitsch programmerede i Basic på en HP 2100 minicomputer, har tekstbaserede spil påvirket vores evne til at forestille os steder og handlinger – hvilket var en naturlig konsekvens af, at f.eks. en HP 2100 ikke havde et egentlig display.

Men selv kendte titler som adventurespillet ”Zork” afhang af, at spilleren havde et minimum af fantasi mellem ørerne.

Bogen gennemgår kronologisk år for år, hvad der kom på markedet frem til 2020. Aaron dissekerer, hvad der virkede og ikke mindst hvorfor. Kongerækken af titler rummer både klassikere og oversete perler.

I dag er interaktive spil og fortællinger vildvokset ud over moderne digitale platforme. Fra virtual reality til chatbots. Trods tekniske landvindinger handler det i bund og grund stadig om at pirre spillerens fantasi, hvad enten det foregår på en Basic-styret fjernskriver eller på håndleddets smart watch.

Titel: 50 Years of Text Games: From Oregon Trail to AI Dungeon / Forfatter: Aaron A. Reed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere