Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede, alle I unge og gamle EDB- og it-kæmper(e), der nu endelig kan droppe deep fake-forestillingen i storrummet og vandre ud i regnen for at se på pølser. Ja! Pølser.
Vi har talt en del om øl på det sidste, men vi har forsømt pølserne. Ordet "pølse" indeholder jo også del-ordet "øl," så det hænger fint sammen.
Mens jeg skriver dette, debatterer jeg med mig selv, om jeg vitterligt skal lave Verdens Længste PS til denne klumme, nemlig historien om det år, hvor Ballerup Kommune brugte flere penge end nogensinde på sig selv og sine medarbejdere (hvem ellers?), om årets Ballerup-biks det år (spoiler: det blev ikke Miracle), om Ydmygelsens Kunst - i form af for eksempel en kæmpe-penis med tilhørende fem meter høj livmoder og en mand, der måske tager en hund bagfra - for så at runde af med en exa-stor hyldest til Bjarnes Pølser.
Skal, skal ikke? Hmm.
Nå, vi får se. Vi skal nemlig først liiige se lidt på finansiering af forskelligt. Som altid kan økonomerne overhovedet ikke forklare, hvorfor økonomien gør, som den gør.
Det er nemmere at forklare Jakob Ellemans bevæggrunde, tanker og rationaler over tid, end at forklare, hvorfor for eksempel den amerikanske økonomi vokser, vokser og vokser trods konstante rentestigninger fra deres centralbank. Sidste nye tal siger vækst i BNP på fire procent i seneste kvartal i forhold til året før.
Det burde ikke kunne lade sig gøre.
Det ved forbrugerne og virksomhederne desværre ikke, så de fortsætter med at bruge penge, som de sparede op under pandemien OG være dumoptimister på grund af giga-mother-exa-monumental-støttepakken Inflation Reduction Act, som Biden har søsat.
Forbundet af Danske Masochister
Herhjemme har vi nu mere end fuld beskæftigelse PLUS akut mangel i for eksempel murerfaget (well, lige her har vi faktisk en minister vi kunne sætte ind for at hjælpe) OG i de fag, som har sørget for over de sidste mange år at male et portræt af dem selv SÅ grimt, at ingen selvfølgelig ønsker at gå ind i det.: Sygeplejersker, SOSU'er, fængselsbetjente, og andre fag, hvor selv ikke 100.000 kroner om måneden plus tillæg ville kunne gøre folk glade, fordi arbejdsforholdene jo er så elendige.
"Vi har elendige arbejdsforhold og alt for dårlig løn på 42. år i træk - og alligevel savner vi netop DIG som vores nye kollega". Venlig hilsen Forbundet af Danske Masochister.
Men vi SKAL tale om finansiering. Nej, jeg har stadig ikke besluttet mig til, om I skal pines med Verdens Længste PS bagefter, i øvrigt.
Nå, finansiering: Forestil jer en privat biks, hvor regnskabschefen bestemmer alt. Ikke bare alt. ALT.
Den administrerende kan ikke beslutte noget som helst uden at gå tiggergang oppe på Regnskabs meget lange gang iført grafiktunge rapporter, udarbejdet i dyre domme af eksterne konsulenter, der på bedste bullshit-vis forudsiger massive, økonomiske "afkast" for virksomheden, hvis den holder en beskeden Julefrokost for de ansatte.
Den administrerende skal så, efter lidt ventetid på en dårlig stol på gangen, ind på regnskabschefens store hjørnekontor med Wegner-møblerne og stå på det ægte gulvtæppe (med udsigt gennem vinduerne ud over Regnskabs nye domicil, der nok ender med at koste fire milliarder), mens han bliver grillet af regnskabsguden om, hvorvidt det virkeligt er nødvendigt med gratis øl og køkkenrulle ad libitum til noget, man ikke plejer at gøre? Om man ikke kunne nøjes med at invitere for eksempel Regnskab til arrangementet?
Forestil jer, hvad sådan en privat biks ender med at være efter kort tid.
Der er to muligheder: Hvis den har monopol-agtige forhold på markedet (som alle offentlige bikse har, som Novo har, som Mærsk har, som Lego har, som Netcompany har), er det nemt nok, og man kan overleve meget.
Men en rigtig biks? Den ender meget, meget hurtigt på historiens losseplads eller som Yet Another Biks (YAB), der kæmper for livet i en blodrød indsø fyldt med alger og fisk, der har begået harakiri.
Frit og uden konsekvenser
Men det ER jo sådan, at vi kører Danmark.
Vi har en økonomisk-finansiel højesteret (ikke på valg, selvsupplerende) kaldet Finansministeriet, der helt frit og uden konsekvenser kan sige ja og nej til hvad som helst og ydmyge alle andre end dem selv, samtidig med at de overser (i ordets mange betydninger) renoveringen af Nationalbankens ene bygning for fire milliarder.
Mit forslag: Riv den falske Berlinmur ned og beklæd bygningen med nogle halve skalmure i røde mursten, så den i det mindste falder bare lidt bedre i med de mange pæne bygninger, der omgiver den.
Finansministeriet (FM) udklækker uendelige strømme af hard-core, unge mænd, der ser det som en ære at have arbejdet der, fordi de rigtigt nok har været med til at styre mangt og meget undervejs og vitterligt afgjorde landets skæbne gang på gang.
De får ofte jobs i de bikse, der senere skal lave BS-rapporterne til... FM!
Circle of LIfe. FM -> BS -> FM.
Og hvad forventer man egentlig, at man får af opførsel fra en institution med absolut magt over alle andre i det offentlige? Surprise! Arrogance og magtblindhed.
De eksterne konsulentrapporter - igen
Man tvinger alle til at bruge mange penge på eksterne konsulentrapporter for at retfærdiggøre selvfølgelige investeringer i infrastruktur og nødvendige ting, mens man i festlige øjeblikke lader folk, man synes godt om, gå amok i mærkelige projekter, som ingen får glæde af ud over Politikens anmeldere.
Da man indførte Det Store Nåleøje og gav al magt til FM, var det i nogle økonomisk trængte tider og man havde brug for en hård topstyring for at ride det værste af. Det gør man også ind imellem i private bikse.
Det er en del af livet. Alle forstår det. Men FM, aka Det Store Nåleøje, blev en permanent ting, komplet med overlegne, delvist lukkede, regnemodeller og alskens åndssvage krav til folk, der vil have gennemført fornuftige og nødvendige ting for landet.
MEN: Der ER også noget, der hedder folket, og vi er i mine øjne dybt åndssvage alle til hobe i disse årtier:
Vi har mentalt set passeret cirklens kvadratur og synes det er både logisk og rimeligt at forvente alt og tilbyde intet.
"Vi HAR jo betalt en masse skat, så det er bare at læne sig tilbage og vente på, at der kommer en voksen og hjælper os..." - hvis det da ikke var fordi vi samtidig vil have flere, dyrere og bedre services: Vi bliver ældre, vi kan mere teknologisk, vi vil leve det fede liv, osv.
Og vi VIL ikke betale mere i skat! Aldrig!
Og vi VIL ikke have privatiseret de ydelser, som det offentlige ikke kan levere i tilstrækkeligt omfang eller kvalitet! Aldrig!
Jamen, så begynder vi at ane konjunkturerne af en uholdbar model, og så skal man til at smålyve og lave tricks & fiduser hos FM og andre offentlige dimser for at få pengene til at se ud som om de slår til. Det er aldrig smukt.
FM har heldigvis fri adgang til at bruge de RIGTIGT dyre, eksterne konsulenter (komplet med en fortid i FM) uden om SKI-aftalerne, så de kan narre de fleste det meste af tiden med deres tricks.
Jeg giver Eder nogle tænkte eksempler:
- øger tilskuddet per husstand, men ikke det samlede tilskud, så færre reelt kan få hjælp til varmepumper eller lignende.
- indfører en 42-siders ansøgningsformular om tilskud til forældre med krævende børn, som non-DJØF'ere ikke kan finde ud af.
- ventelisterne på hospitalerne og vriden sig uden om garantier.
- hårdere, længere straffe, men ikke flere fængsler.
- elektrificering af jernbanerne - vedtaget i rette tid af et solidt flertal under Schlüter, afbrudt af Mogens Lykketoft (Finansminister, selvfølgelig), fordi "olien jo er billig" - og beskrevet som "omdistribution" til andre formål, hvor pengene dog aldrig ankom.
Til jævnt brug
Der er i disse, for vort land så alvorlige tider, også pragteksemplet med Forsvaret: Forestil jer, at året er 1938, det står klart for alle, at ham Hitlermanden bliver et problem, og der er politisk enighed om at GØRE noget (det er kontrafaktisk ad Helvede til - der var INGEN som helst vilje til at gøre noget, men lad os bare lege videre): Så man bevilger MASSER af penge til en styrkelse af Forsvaret over de næste 10 år - og ja, det beslutter man i 1938. Meget fint.
Altså, forstå det nu ret - selvfølgelig ikke til øjeblikkeligt indkøb af ammunition, udstyr og flere køretøjer, som man bare kan indkøbe med dags varsel - nej, til jævnt brug over de næste 10 år, så FM's regneark ser pænt ud og båden ikke gynger for meget og skatten ikke hæves - SÅ vigtigt er det sgu' da heller ikke med ham Hitlermanden. Kontoen skal selvfølgelig stemme.
Men altså: De mange penge skal IKKE bruges fra 1938 til 1948, men regnet fra det år, hvor man ligesom kan komme med en plan fra Forsvarsministeriets side.
Det er nu to år siden pengene blev bevilget, ingen plan er dukket op fra ministeriet - og der er derfor stadig ikke bevilget en krone her i april 1940.
Eller hvad med indførelsen af det nye fag Teknologiforståelse som valgfag i skolen. Fedt. Godt. På høje tid.
Men der er ingen plan for, endsige penge til, at skaffe eller uddanne kvalificerede lærere til faget. Jeg kalder fænomenet for PUM: Pligt Uden Magt/Midler.
Hvis man indførte valgfaget "praktisk hverdagskirurgi" i folkeskolen, tænker jeg, at man i det mindste ville overveje, om lærerkræfterne i faget skulle have noget praktisk og dokumenteret erfaring. Men ikke, når det drejer sig om det dersens moderne it- & digitaliserings-hejs, som FM aldrig rigtigt har forstået.
Nogle gange tænker jeg på ham teknologiministeren i Japan, 420 år gammel eller ældre, der måtte gå af, da det kom frem, at han vitterligt aldrig selv havde prøvet at bruge en pc.
Æv at det skal være en spareøvelse
Så vi lider alle nu og i de næste MANGE år under, at der indføres massiv digitalisering som en spareøvelse frem for en visionær investering, og at Teknologiforståelse, ligesom faget Datalære i sin tid, skal bæres frem hist og pist af enkelte elever, der tilfældigvis kan noget i forvejen eller dropper andre fag for at hellige sig dette valgfag.
Det er åndssvagt, og vi borgere er åndssvage.
Man laver ikke "reformer" ved at små-justere ting og sager. Man sikrer ikke landets fremtid ved at lave bullshit-manøvrer a la den med Forsvaret eller alle de daglige rationeringsøvelser, hvor man på bedste "positiv negativisme"-vis giver beløb til dette og hint uden rigtigt at give nok.
At give to milliarder til Folkeskolen med mere end 1.000 skoler, det vil sige to millioner kroner til hver, så de kan opgradere deres sløjdlokaler og skolekøkkener til noget lækkert og fantastisk, hænger ikke sammen.
At give to milliarder til sygeplejerskerne, men på nogle betingelser, som ingen af dem vil gå ind på, er også et fedt eksempel.
Det er ikke nok i længden at lappe de to dybeste huller på motorvejen over Fyn - nogle gange skal der ny belægning på over en længere strækning.
En ret mærkelig situation
Vi står derfor i den mærkelige situation, at der spildes rigtigt mange penge på tant og fjas fra det offentliges side på alle tre planer (Staten, regionerne, kommunerne), men selv om det holdt op fra den ene dag til den anden, ville vi stadig ikke have nok til både at passe og pleje enormt mange gamle, bruge alt for meget på nogle ganske få special-elever, inklusive taxa hver dag, og investere nok i infrastruktur, inkl. det digitale.
Det vil under alle omstændigheder kræve nogle kraftige skattestigninger eller vilde besparelser. Se, dér er da et partiprogram, der er lige til at kopiere og etablere et nyt parti på 
.
Spøg til side: Jeg har besluttet mig til at se, hvor lang en klumme egentlig KAN blive, før Computerworlds fantastiske redaktion beslutter sig til at sende den direkte til et bogforlag fremfor at publicere den, så I får sgu' det PS, som jeg mumlede om i starten! Og et skideballe-PPS, i øvrigt.
Det drejer sig om at nyde livet og situationen mens I kan. Drik en øl eller et glas rødvin før I læser videre. Og støt en pØLsemand her i weekenden, drik jer glade og fortæl mig på mogensxy@gmail.com om alle de fantastiske spareøvelser I har oplevet, der burde have været investeringer.
Verdens længste PS
PS: Vi etablerede Miracle i min garage sidst i 2000. Vi voksede. Vi begyndte at holde møder ovre i mit køkken og Raoul måtte bruge en stor papkasse til at lave en improviseret afskærmning af hans laptop-skærm, så kursisterne kunne se noget i det kraftige solskin i forstuen til garagen.
Da vi rundede 42 ansatte, var der ved at være lidt trangt, selv om mange var ude hos kunder eller arbejdede hjemmefra. Vi havde fra begyndelsen besluttet os til, at vi stolede på vore folk og at vi ville forsøge at give dem fred til at passe deres arbejde - og derfor ingen HR.
Så indtraf katastrofen: En varm sommerferiesolskinsdag kom der uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet.
M2 (Michael Möller) havde glemt at åbne vinduerne dagen før, da han lukkede og slukkede i garagen EFTER at have sat en ny, kraftig server op midt på gulvet, som FLS havde bestilt med Oracle og det hele (og ja, han havde tændt for den).
Ledningen til den gik hen over garagegulvet i en halv meters højde, i øvrigt.
Nå, men M2 ankom som den første denne flotte morgen, og der var 50 grader i garagen, fordi servere dengang var rigtige servere.
Så han åbnede vinduerne, hvilket gav førergeden ude i min gedeindhegning mulighed for BÅDE højlydt at gnaske af den grønne maling på vinduesrammen (vi fandt aldrig en videnskabelig forklaring på, at den netop kunne lide dén maling) OG bræge højt, fordi Michael og de, der kom efter ham, ikke tænkte på at fodre gederne (jeg var på ferie).
Gutterne tænkte ikke nærmere over den infernalske larm og arbejdede bare videre. Ret vildt. Ret dedikeret.
Lige dér trådte arbejdstilsynets repræsentant ind ad døren. 50 grader. Ledning i en halv meters højde tværs henover det hele. En kæmpestor boer-ged (sydafrikansk - så stor og stærk,at voksne kan ride på den) brægende for fuld kraft ind ad det åbne vindue. Nørder bøjet over deres laptops.
Heelt uimponeret
Han var totalt uimponeret.
Gud ske tak og lov var der det år i Arbejdstilsynet fokus på det psykiske arbejdsmiljø, ikke det fysiske, så han tog en runde og spurgte gutterne hver for sig, om de havde det hårdt, var stressede, osv, og de må jo have svaret, at de havde det fint, for der skete os aldrig noget efterfølgende.
Henrik fandt på at sige til ham, at vi vistnok var ved at finde et nyt hovedkvarter, hvilket var løgn, men det blødgjorde ham lidt.
Vi tænkte, at det nok var ved at være tid til at få et rigtigt hovedkvarter.
Det endte med en hulens masse kvadratmeter i De Døde Øjnes By (EDB-området i Ballerup), vi begyndte for alvor at vokse, og så skete det:
Vi fik en opringning fra Børsen.
De ville fortælle mig, at vi var udnævnt til Gazelle det år takket være vores enorme vækstrater, overskud og hvad man ellers kunne ønske sig.
Det blev vist til ni Gazeller i rap i de år, og det gik i det hele taget meget fint. Som jeg på et tidspunkt (3:04) fortæller i dette morgenkåbe-foredrag fra 2012 eller så, så anede vi ikke, hvorfor det gik så godt:
Mogens Nørgård: Tag ikke arbejdet så fandens alvorligt - YouTube
Men én af de første gange vi blev udnævnt til Gazelle blev vi tillige inviteret til noget meget fint af Ballerup Kommune, som ville fejre kommunens vækstkometer og udnævne den vildeste af dem til at være, ja, den vildeste.
Så jeg stillede op i noget næsten pænt tøj, og fik sniksnakket med forskellige glimrende mennesker, før vi endelig kom til højdepunktet, nemlig Årets Vækstkomet i Ballerup.
Spændingen var bestemt udholdelig, men skidt: Nu var vi her sgu, og så var det bare at nyde forestillingen og den gratis sprut.
Og så blev vinderen afsløret: Det var et lokalt flyttefirma, der havde haft til opgave at flytte ufatteligt meget rundt for kommunen i det forgangne år og på den måde var blevet Årets Vækstkomet i Ballerup.
Dét undrede mig alligevel, så jeg fik mig en snak med ejeren. Og så gav det mening:
Det var i de glade Anders Fogh-år, hvor økonomien voksede så vildt, at finansminister Thor P. udtalte, at alle de normale, økonomiske sammenhænge var aflyst og det vel måtte ende med, at vi kunne købe hele verden.
Den filosofi havde man helhjertet taget til sig i Ballerup Kommune.
Det var godt nok de år, hvor man indførte endnu mere kontrol - ned på minut-niveau og ved hjælp af en mærkelig elektronik-dims de skulle slæbe rundt på - af hjemmehjælperne i kommunen og i det hele taget på god, socialdemokratisk 2023-vis bad slaverne hive lidt hårdere i årene i lidt længere tid.
Mette Frederiksen, der bor i kommunen, holdt også hviske-tiske-møder med nøglefolk, der mange år senere dukkede op i hendes regeringer, hos den gode Jytte i Café Skomagerhuset i 2760 Målløs.
Hun lagde store planer for fremtiden (Mette, ikke Jytte), og blev åbenbart inspireret af hele Ballerup-idéen med at ikke-kommunale folk skal arbejde hårdere og længere som en logisk følge af de teknologiske og helbredsmæssige landvindinger, der jo netop gør det muligt at arbejde lettere og kortere.
Anyway, I Ballerup Kommune gjorde man, hvad man kunne for at få udgiftsbudgettet til at gå i nul, og heldigvis udelukkende med projekter, der gavnede de ansatte på Rådhuset:
Først brugte man 100+ millioner på at ombygge hele rådhuset, så alle kontorerne blev lavet om til storrum.
Det nødvendiggjorde, at man flyttede de kommunalt ansatte ud i alle kommune-skolernes gymnastiksale i flere måneder for at arbejde fra dér - og alle deres møbler rundt i en uendelighed fra sted til sted. Begynder I at se, hvordan flyttebiksen kunne blive Årets Vækstkomet?
SÅ lavede man den helt perfekte P-plads foran rådhuset om for 30+ millioner kroner ved at anlægge nogle jordbunker mellem bilrækkerne, så der blev meget færre p-pladser, OG samtidig lægge nogle specielle fliser, som Anders, der var direktør for kommunen og fik to millioner om året i løn, havde fundet på en af de 10-12 rejser, som han havde om året til en venskabsby i Kina.
No shit - vi fik også en kinesisk voksenlegeplads kaldet Nihau-pladsen på 20 kvadratmeter ved siden af sportshallen i Måløv til en million kroner, som ingen selvfølgelig nogensinde benyttede.
Dernæst lavede man en kæmpestor atrium-glas-gård-ting til 20 millioner kroner, så kommunens ansatte kunne sidde og nyde sommeren lidt længere (ingen adgang for borgerne, naturligvis).
Men denne trio af "up yours"-styrkedemonstrationer overfor os, der betalte for festen, var åbenbart ikke nok.
Man MÅTTE lige anskaffe sig et stykke kunst (18 millioner, måske betalt af Carlsberg), der forestiller en kæmpe-penis, der borer sig ned i jorden, mens en mand på knæ kigger beundrende ind i en gigantisk, fem meter høj, livmoder med indsatte sædceller så store, at man kan bruge det indre af livmoderen som klatrevæg.
Når I kigger på manden på knæ, så tænk på mig: Jeg troede i flere år, at der var tale om en mand, der holdt en hund i ørerne, mens han tog den bagfra. Jeg tog fejl.
I tror mig ikke, kan jeg høre. Men søg lidt på kunst og Ballerup Rådhus, eller leg lidt med Street View. Jeg tror alligevel, at I bliver overraskede over min præcise beskrivelse af mesterværket.
Jeg vil kalde den slags kunst, anbragt lige dér foran Rådhuset, hvor borgerne skal forbi for at gå i forbøn hos Herremanden for dette eller hint, for Ydmygelsens Kunst:
"Se, hvad vi kan! Vi giver dig lige en gigant-penis du skal smyge dig forbi før du skal ind og bede om lidt forståelse fra dine tre sagsbehandlere , der alle deltager i mødet. Bemærkede du i øvrigt det MEGET tydelige skilt vi har sat op med vore MEGET få åbningstimer? Vi KNOKLER nemlig herinde, så vi er nødt til at sikre os lidt arbejdsro."
Intet pænt og forsonende
Dette med Ydmygelsens Kunst kom jeg til at tænke på igen forleden, da jeg stod ved kongerigets mest komplicerede og mærkelige trafikkryds, nemlig krydset ved Dybbølsbro Station.
Lige dér, hvor Dybbølsgade løber skråt ned fra lyskrydset mod Søndre Boulevard, ligger den gode restaurant Je 'taime i en smuk, smuk, gammel, velholdt bygning med alskens fine dingenoter. Bygningen hedder Yrsa-bo. Pladsen hedder Yrsas Plads.
Og lige foran Yrsa-bo har kommunen anbragt to meget høje, grå beton-dimser.
Der er intet pænt, forsonende, sigende, beskrivende, samfundssatirisk, betydende eller underholdende ved dem. De er bare yderst grimme og er bare en kæmpe fuckfinger til alle de borgere, der passerer rædslen dagligt og aldrig får lov til at bestemme bare en lille smule med hensyn til Ydmygelsens Kunst.
Og her, mine damer og herrer, må man ikke glemme inspirationen, nemlig Fredens Port ved Fredens Park (bare slå det op på Google Maps og undr jer). Historien om finskytten, der faktisk gjorde noget ved dén rædsel, kommer i næste uge.
Flyttefirmaet var i øvrigt ikke den eneste biks, der slog os i de vilde Gazelle-år, selvom vi egentlig gjorde det ganske udmærket med en gennemsnitlig, årlig vækstrate på 35 procent de første ni år: Bedemand Berner i Stege slog os faktisk OGSÅ ét af årene: Han havde nemlig ansat én til, og dermed var vækstraten på 100 procent sikret.
Historien om Bjarnes Pølser
Alt dette for at gøre opmærksom på den ene, lille, nedrige ting, som Ballerup kommune IKKE lykkedes med i de år, hvor de lavede storrum, ny P-plads og egen, fed atriumgård: Tvangsflytningen af Bjarnes Pølser!
Ja, der er en del legendariske pølsebikse i Danmark, men det er vist i orden at sige, at Bjarnes Pølser er én af de mest kendte og anerkendte.
Den havde stået diskret i et hjørne af p-pladsen foran Ballerup Rådhus i godt 42.000 år, og så pludselig skulle den fjerne sig i forbindelse med ombygningen for 30+ millioner af selvsamme p-plads. Fordi.
Så staklerne, der havde stolet på kommunen og satset en masse (jeg ved det - fjolser!) fik heldigvis lov til at stille vognen op ovre på Shell-tanken ved lyskrydset mellem Skovvej og Frederikssundsvej. TAK til de behjertede mennesker på tanken. Men det var selvfølgelig ikke det samme - der var meget mindre plads, osv.
Men meget finder Ballerups borgere sig i - ydmygende kunst, massiv, kommunal investering i egen wellness, og alt det sædvanlige og forudsigelige. Men at nakke Bjarnes Pølser var One Bridge Too Far.
Nu er det ren idyl igen
Så Bjarnes Pølser er tilbage, hvor de altid har stået, deres flæskestegssandwich er stadig den bedste, og deres fire-fem hjemmelavede tilbehør er stadig uovertrufne (min favorit er Øb & Bøv). Folk, der har deres hunde med, bliver høftligt spurgt, om hunden må få nogle rester, hvorefter den får de lækreste flæskestegsrester man kan tænke sig som hund. Ren idyl.
Og mens man står ved ét af deres fire caféborde, og nyder god mad og ordentlig betjening, kan man jo kigge beundrende på kæmpepenisen og den knælende mand, der ser på kæmpeklatresædceller - henover de mange, dyre, lave og unødvendige græsvolde på p-pladsen.
PPS: Skulle I trænge til at høre noget, der potentielt KUNNE blive til en god, gedigen skideballe, hvis det blev lagt i kyndige hænder, så lyt til en officer, der virkeligt prøver at bevare fatningen, da han skal gøre rede for sin holdning til, at man har anlagt noget meget mærkeligt kunst inde på det særligt sikrede og totalt lukkede område til F-35'erne på Skrydstrup, men at man slet, slet ikke er færdige med at bruge penge på kunst:
Der er stadig 12 millioner kroner, som SKAL bruges til kunst og IKKE kan bruges til at reparere de gardiner i gymnastiksalen, der har været i udu i nogle år, fordi man har en regel om, at der skal anvendes halvanden procent af alle større anlægsudgifter på kunst i området.
Hvis vi skal være positive: Det er åbenbart (og heldigvis) ikke tilfældet ved motorvejsbroer og motorveje. Tak for dét.
Mine ærede læsere: Jeg giver jer: Forsvaret i Skrydstrup (Frontlinien-episode) - lyt især fra 8:00 til 13:00
En officer tager bladet fra munden
I næste uge kigger vi på pølsestedet Harry's Place, hvor man opfandt Den Store Pølse, aka Børgen - og en Opel Ascona, der kunne åbnes med en Rukonøgle.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.