Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God weekend til jer alle på en fredag, hvor uge 42 på kontoret vel kan betegnes som "stilhed før stormen", da de fleste har holdt ufortjent ferie ("work harder, not smarter", "work longer, not stronger" - mvh. Statsministeren) og derfor meget passende straffes med vindstød af én eller anden styrke og stormfloder, der vil opsluge hele landsdele. Uha-uha.
I denne klumme indleder vi med øllet, som lovet i tidligere klummer, så efterlyser jeg gode samtale-startere, bringer jer endegyldig klarhed om statens rolle overfor borgeren - og så skal vi ellers på en ren nostalgi-tur til 80'ernes EDB-verden før vi ender med Radio Gaga.
Ud med smagsdommerne
Nu om dage brygger Carlsberg langt det meste øl med "tres grande vitesse" (meget stor fart) som franskmændene siger, takket være enzymer, og så snart I ser eksempelvis Grimbergen være tilgængelig alle steder på fad og i relativt billige, store flasker, ved man, hvad klokken er slået:
Enten er det originale, lille, stolte bryggeri blevet opkøbt og nedlagt, hvorefter produktionen er flyttet til kæmpeanlægget i Fredericia, eller også laves det "bare" på licens i Fredericia, så nogle nye ejere i et andet land kan blive kæmperige.
Det samme med de ellers fremragende Brooklyn-øl fra den dansk-gifte, amerikanske gentleman Gareth, der startede et lille bryggeri i Brooklyn i sin tid.
Sådan er det også med Jacobsen-øl. Dette "hus-bryggeri" er større end alle andre danske mikrobryggerier til sammen, så man har droppet betegnelsen "mikrobryggeri".
Når en af deres forsøgsøl bliver en succes, det vil sige at folk kan lide den og køber den, så flyttes produktionen til Fredericia og opskaleres (og ingen opskalering kan bevare kvalitet).
Det skete for eksempel med de gode øl Naked Christmas Ale og Fukiyama, eller hvad den nu hedder, og så blev de ligegyldige i smagen. De har dog stadig nogle flotte etiketter.
Gæren på vandring
Birthe Skands undrede sig i sin tid, før enzymernes sejrrige indtogsmarch, over, at smagen på for eksmpel Hof og Tuborg ændrede sig så meget ved flytningen til Fredericia, at brygmestrene dengang i begyndelsen af 1980'erne erklærede, at man aldrig ville kunne justere dem tilbage til den "gamle"/originale smag.
Hendes teori var, at tankene var højere og smallere end dem i Valby, og at gæren bevægede sig helt anderledes og voldsommere i processen, hvilket havde indflydelse på smagen.
Hun foreslog et fælles projekt med andre bryggerier i den nordiske bryggeriforening, hvor man ville kunne følge gærens veje op og ned i tankene med et snedigt aggregat, men de fire-fem millioner kroner, som det ville have kostet, ville man ikke bruge i foreningen.
I stedet gjorde Carlsberg dengang det helt rigtige, hvis man læser manualen for big business:
For det første
De opløste de erfarne, dedikerede smags-paneler, man havde haft i MANGE år, som bestod af to grupper af dedikerede borgere (én til Hof, én til Tuborg), der fire gange om året mødtes for at bedømme de to hoved-bryg på noget nær 160 parametre, så brygmestrene kunne justere dem tilbage til den rigtige smag ved hjælpe af en "sky" (det kaldte man mapningen af deres svar i et koordinatsystem) baseret på panelernes feedback.
Da man havde lavet de første bryg i Fredericia, og panelerne havde bedømt resultaterne, var "skyen" så langt ude i koordinatsystemet (jeg har hørt, at den lå meget højt oppe til højre), at brygmestrene erklærede, at de aldrig ville kunne flytte smagen tilbage til dét, som den var i Valby. Så man opløste selvfølgelig smagspanelerne.
For det andet
Man erklærede fra hovedkvarteret, at smagen var den samme. Bum.
Hvis man definerer begrebet "kvalitet" som værende "produktet smager altid ens", så er det jo på magisk vis muligt at lave kvalitetsøl, uanset hvordan det smager. Det er i øvrigt ikke nemt.
Det nemmeste i verden er at lave øl, og det sværeste er at lave øl, der smager ens, flere gange.
Øl opfører sig som en ADHD-dreng, der har fået en sukkeropløsning intravenøst, og forsøg på styring og kontrol er ikke for de utålmodige. Derfor har Budweiser-producenten ironisk nok de højst-lønnede brygmestre i verden til at sikre "kvaliteten".
Vigtig info: Enzymer KAN være nødvendige, skal jeg skynde mig at sige, hvis man vil have øl med meget høje eller meget lave alkoholprocenter. Selv ordentlige bryggerier bruger derfor enzymer ind imellem til at lave akoholfri (eller lavoktan) øl, eller til at lave for eksempel en Bock på 16 procent.
Tilbage til Husbryggeriet i Valby (man kan ikke ændre i fundatsen, der kræver, at der altid skal brygges øl på Valby Bakke - derfor lavede man i sin tid Jacobsen).
Det gælder altså om at få fat på de nye bryg fra Jacobsen, og hvis de smager godt, så nyd dem, så længe det varer, det vil sige indtil de bliver en succes og flyttes til Fredericia (det ses ved, at de pludselig er meget nemme at få alle steder både på flaske og fad).
Det ville være fedt, hvis man på indholdsfortegnelsen kunne se, om der var brugt enzymer, men som før omtalt ville nogle få EU-lande, heriblandt Danmark, ikke frivilligt vælge borgerne fremfor deres store virksomheder i den sammenhæng (tænk Svend Auken, der ikke ville have de mere miljøvenlige dåser på grund af Carlsbergs modstand eller Nick Hækkerups nye job). Nogle gange er det ekstreme demokrati i EU (alle lande skal være enige) noget af en irritant.
Den Gode Borger
Og det bringer os til den første, gode nyhed, nemlig at det ældgamle spørgsmål om, hvorvidt borgeren er til for Staten eller omvendt, nu endegyldigt er besvaret af mit elskede The Economist, og det viser sig, at Englands konservative regeringer (den nuværende, Boris Johnsons, osv.) forsøger at komme helt i front (men Danmark er godt med i opløbet).
Pointen er, at man nu om dage skal koste Staten så lidt som muligt ved at leve så sundt og fornuftigt som muligt.
At ryge, drikke alkohol, spise ting, der har haft en far og en mor, eller blot at køre hurtigt på racercykel gennem en landsby er lig med manglende hensyntagen til sundhedsvæsenet og samfundsbudgettet. Det er asocialt, og man bør skamme sig.
Hvis man dydigt gør, hvad man får besked på, lever man længere (eller dør tidligere af kedsomhed), og vi har jo kun sat penge til side til lige omkring 13-14 års pensionsudbetaling i snit, så det følger logisk nok af alt dette, at man skal arbejde i flere år. Ellers holder modellen ikke.
Læs mere om The Nanny State her:
Nanny State - du er til for den
Pas på akavede pauser, jeg sir det bare
Advarsel! Ovenstående tema om at arbejde længere og leve kedeligere er IKKE den bedste optakt til en glad aften med sin borddame eller -herre til middagsselskabet eller i mocktail-baren. Der kan hurtigt opstå en akavet pause rundt omkring én.
Men jeg har i årenes løb bemærket, at nogle mennesker forstår at sige en kort, fyndig sætning, der virker som en virkelig god samtale-starter.
Og skulle I have tilsvarende eksempler hører jeg meget gerne om dem på mogensxy@gmail.com - her følger tre selvoplevede, som jeg nok aldrig rigtigt glemmer:
"Da min chef første gang smadrede sit tastatur mod sin skærm, blev jeg forskrækket."
"Første gang vi kørte på en vejsidebombe i Irak..." og klassikeren over dem alle:
"Jeg har engang fundet en banan i en hæk…"
Jeg tror, at de færreste kan lade være med at bede om lidt mere information, når man hører den slags.
Som sagt: Flere gode sætninger af den karat efterlyses. På forhånd tak.
Nu er det med at nyde det
Vi tager lige en munter ting, indsendt af en trofast læser, der har stillet vores Datatilsyn nogle rigtigt gode spørgsmål vedrørende det evige dilemma med amerikanske cloud-leverandører.
Nyd tilsynets svar:
Burde USA ikke lave en form for godkendelse for disse virksomheder, inden de lægges ind på listen?
"Den ordning, der er oprettet som følge af EU-U.S. DPF er en såkaldt selv-certificeringsordning. Det betyder, at det i første omgang er virksomhederne selv, der vurderer, hvorvidt de lever op til kravene i EU-U.S. DPF. Det er de kompetente myndigheder i USA, som håndhæver organisationers overholdelse af kravene i EU-U.S. DPF i USA. Du kan læse mere om ordningen her: Home (dataprivacyframework.gov)."
Ja, selvfølgelig er det da en selv-certificeringsordning. Og den håndhæves (heldigvis!) af kompetente myndigheder. Jeg elsker det.
Hvordan gik Kulturnatten?
Og så til det faglige EDB-indhold: Hvordan gik Kulturnatten? Hvad skete der med datalære i skolen? Og hvordan kan man bruge mange penge på et navnestandard, der øjeblikkeligt falder fra hinanden?
Trods regn og blæst (det var vitterligt en "dark and stormy night"), og trods placeringen i et lokale ved navn Cobol i Prosas hyggelige hovedkvarter på Farimagsgade i København, kom der mange for at se og prøve de fire maskiner, som Dansk Datahistorisk Forening (DDHF)-formanden Michael Ørnø havde medbragt.
- Der var en emulator af den danskbyggede computer GIER fra 1960, som man kunne spille imod ved hjælpe af Danmarks første computerspil, som selveste Piet Hein opfandt i 1960. Og siden I spørger: Søndag 5. november klokken 10:00 er der åbent hus, fri leg, foredrag og rundvisning i Datamuseet ude i Hedehusene, hvor I selv kan prøve spillet.
Kun en efterkommer af selveste Peter Naur har vist nogensinde vundet over maskinen. Tilmelding på DDHF's hjemmeside.
- Der var en IBM XT, alle pc'ers moder, med DSI-tekst og ikke mindst WordPerfect 4.2 (alle savner Vis Koder - Alt-F3). Henimod midnat havde jeg svært ved at begejstre de besøgende, inklusive min egen hustru, med denne funktionalitet.
- En dansk-bygget Piccolo-maskine til skolebrug, bygget af materialer, der minder om overskudspanser fra Leopard-produktionen i Tyskland. Den ville nok koste 120K i nutidskroner.
- Og selvfølgelig en Commodore 64, der i 1981 kostede cirka 5.000 nutidskroner, blandt andet fordi man hægtede den til familiens tv og dermed sparede skærmen.
Dens mange 2D-spil, for eksempel Pacman, var et kæmpe hit, og den gode Claus ("Klausul) Juul, der dukkede spontant op og meldte sig ind i foreningen (250 kroner om året) gelejdede mange unge gennem spillene - meget imponerende indsats. Unge som gamle syntes det var virkeligt fedt at spille nogle spil, som egentlig bare var hyggelige og underholdende.
Omeletti
Jeg fortalte også enkelte gæster, at min egen Olivette M24SP kostede mig 42K i 1986, hvilket vel er en kvart million i nutidskroner.
Min gode læser Mikkel skrev til mig, at man i visse kredse dengang kaldte Olivetti for Omeletti, og at man supportmæssigt talte om et "Oli-loop", hvor man telefonisk blev sendt rundt i huset, til man gav op.
Den model har man siden taget til sig i store dele af den offentlige forvaltning, tror jeg. Tak for to nye ord til min ordbog.
En anden distingveret læser, ejeren af og direktøren for, det hele, Kaare Danielsen, sendte mig en god nyhed: Man indfører - forsigtigt - noget, der kunne minde om datalære igen i skolen.
Se, allerede i begyndelsen af 1970'erne udarbejdede man en betænkning i Undervisningsministeriet om at indføre valgfaget 'datalære.' Ret visionært, at man lagde vægt på data.
Datalære blev indført som valgfag i folkeskolerne i 1975 og afskaffet af Bertel Haarder i 1990.
Bertel har skrevet til Kaare, at "jeg fik at vide, at datalære var forældet. På det tidspunkt gjaldt det om at lære eleverne at bruge it, ligesom vi lærer at køre bilen frem for motorlære.”
Og det VAR jo tankegangen på Bjerget dengang: EDB/IT var ligesom vand og el: Det ville bare komme ud af væggen, og der var ingen grund til at være ekspert i vandkvalitetsmålinger eller Ohm, Volt og Watt.
Det gør en forskel
Men behovet for folk, der kan noget med it, er ikke ligefrem faldet. Så nu indfører man "Teknologiforståelse" som valgfag.
Ros til regeringen, men som dengang med datalære støder man nok på det lille problem, der hedder kvalificerede lærerkræfter. Lad os se, og lad os give det en chance. Datalære-faget har i hvert fald gjort en forskel i de 15 år, hvor det fandtes: Mange har fortalt mig i årenes løb, at de fik interessen for programmering via faget.
Nogle af gæsterne på Kulturnatten nævnte i øvrigt, at de havde fået deres interesse via deres Commodore 64, fordi de ikke bare kunne købe spil, men måtte taste en masse ind fra et computerblad og derpå compile det for at kunne spille Space Invaders - og så var man ligesom i gang med Basic, ikke?
Desværre var alle spillene noget med at skyde eller æde andre, og man mener, at det fra begyndelsen medførte, at pigerne ikke rigtigt gad være med. Så C64 var både med til at starte noget godt og noget skidt.
Lad os slutte med en opbyggelig historie fra dengang i slut-80'erne, hvor der OGSÅ var brug for alle de folk, som man overhovedet kunne skaffe i EDB-branchen, og hvor det ikke kun var Olivetti og IBM, der forstod at tjene gode penge - næh, Digital Equipment Corp (DEC) kunne også noget.
Bedste styresystem ever
DEC var hovedleverandør til Sparekassen SDS, hvor jeg arbejdede fra 1987 til 1990. Og ja, VMS var og er det bedste styresystem nogen sinde. Bare så I ved det.
Sparekassen SDS skulle have en navnestandard for deres DEC-computere (VAX'er hed de). Det gik ikke med alt det dér anarki, hvor man - efter idé fra salig Mogens Egan - opkaldte dem efter lavlandsgorillaerne i Københavns Zoo (Samson, Dalila, Fie, osv.).
Så man betalte DEC 500.000 ("en halv stang", som man siger, og det svarer til cirka én stang i dag) for en rapport med anbefalinger til en navnestandard.
Rapporten kom, den havde været dyr, og man indførte derfor anbefalingerne.
Det blev til følgende: Samson blev til VMED01, fordi det var en VAX (V) i Meldahlsgade (M), der tilhørte EDB-afdelingen (ED) og så et fortløbende nummer. VKED01 var en VAX, der stod på Kongens Nytorv, tilhørte EDB-afdelingen - und so weiter. Bemærk, at den fysiske lokation var en del af navnet...
Så flyttede man maskinerne i Meldahlsgade over på Kongens Nytorv. Bum. Så lavede man Unibankus i 1990 og samlede alle maskiner ude på Vestegnen et sted. Bum. Så blev det hele til Nordea og noget med Amager. BumBum.
Mogens Egans idé med at bruge gorillanavne overlevede dog - alle blev for eksmepel ved med at kalde den vigtigste af computerne for Samson, og jeg tror vitterligt først den blev aflivet for en håndfuld år siden.
Det skete efter, at man havde fjernet nogle tusinde forekomster af de hard-codede brugernavn/password-ting, som Mogens og jeg havde lagt ind i diverse scripts (vi besluttede os i 1987 for at kalde superbrugeren for Supermule, og det holdt i alle årene).
Undtagelsen for det med gorillanavnene - før DEC-rapporten - var udviklingsmaskinen, hvor man udskrev en konkurrence internt i EDB-afdelingen i 1988 eller så.
Jeg vandt, fordi nogle anarkistiske typer i EDB-afdelingen (måske især Peter Gram) snød og i et ubevogtet øjeblik smed mange stemmesedler i spanden til fordel for mit forslag, som var KNUD: KuN UDvikling.
Ledelsen kunne ikke lide det, men folk (især Peter Gram) insisterede, og så blev det sådan.
Så kommer de to store opture
Vi slutter med to opture: Radio Gaga og Stones.
Radio Gaga: Der mangler radiologer, så i stedet for at lade nogle villige og billige typer indvandre, satser man på to ting: At udnævne ikke-radiologer til radiologer OG indføre AI.
Det minder en lillebitte smule om Carlsbergs to initiativer i forhold til Hof og Tuborg ved overførslen til Fredericia.
AI er åbenbart den nye hammer. Kom med alle jeres søm, og så skal I bare se Netcompany's 22-årige seniorudviklere give den gas. AIFTW!
Stones: Rolling Stones (Keith Richards er faktisk kun 79 år gammel, mens Jagger er 80) udgiver i dag albummet Hackney Diamonds (slang for fragmenterne fra en knust bilrude) i dag.
Jeg sidder og lytter til den her fredag morgen på Spotify, inklusive Get Close med Elton John og Bite My Head Off med Poul McCartney, og det rykker.
De er halvt/trekvart-færdige med deres næste album, som udkommer om to år. Det er sgu ok gået, og de har da om nogen forstået Mette Frederiksens opfordring. Bonus-info: Tom Jones, 82 år gammel, giver koncert i Birmingham midt i december.
God weekend. Køb en masse gode øl, dæk huset af, kør indlands, sæt Rolling Stones over - og udtænk nogle gode samtale-startere efter at have nydt et par øl. Og hvis det trækker ud og alt bliver kedeligt, så skriv til mig på mogensxy@gmail.com.
PS: Alvin Weinberg opfandt i 1965 begrebet Technological Fix, og det har vi jo så haft vældig megen spas med siden. Men når der nu rent faktisk dukker et fikst, lille, nemt, hurtigt og billigt fix op til Ejendomsvurderingssystemet, så er det altså vores pligt at tage Jubih-hatten på og bare sætte i gang. Her er den, gæve læsere: Opretning af alle grunddata i ét nemt hug!
PPS: Og mens I sidder på et højt sted for ikke at drukne her i weekenden, kan I også lige lytte til den seneste podcast fra Long Now, hvor hele den fantastiske fokusering på konstant optimering får et skud for boven. Farvel til McKinsey, BCG, Deloitte, PA, Gartner...: ViBrugerIkkeOptimering
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.