Iværksættere: Regeringen gør ikke nok

Dansk Iværksætter Forening giver kun et syvtal for regeringens indsats på iværksætter-området. De flotte ord er fine, men iværksætterne mangler bedre redskaber for at skabe vækst. De vil have flere bedre netværk og mindre administration.

VK-regeringen snakker gerne om innovation, men den gør ikke nok ved det.

Så kontant er dommen fra medlemmerne af Dansk Iværksætter Forening i en ny undersøgelse, der har udmøntet sig i et stort 30-punkts principprogram for det gode iværksætteri.

De danske iværksættere er temmelig utilfredse med mængden af luftig retorik i tænketanke, udvalg og kommissioner, for de mange gode intentioner kan ikke mærkes i iværksætternes hverdag.

Den reelle indsats fra regeringen bliver bedømt til et syvtal af medlemmerne.

Kan ikke mærkes
- Iværksætterne er glade for, at regeringen prioriterer dem, men de kan ikke mærke det i hverdagen. Højteknologifonden og alle udvalgene er gode initiativer, men det har ikke en umiddelbar værdi for medlemmerne, siger Nicolai Seest, formand i Dansk Iværksætter Forening til Computerworld Online.

Danske iværksættere oplever simpelthen for mange benspænd i form af bureaukrati og manglende støtte.

- Vi har brug for at politikerne sætter sig ind i, hvad det vil sige at være iværksætter, uddyber han.

Derfor har Dansk Iværksætter Forening ridset hele 30 punkter op, der skal gøre det nemmere at være iværksætter.

Støttekroner hvor det gavner
Det gælder først og fremmest om at få fordelt støttepengene til innovation, bremse besværlig administration og styrke de tværfaglige netværk.

- Det er netop vores pointe, at der er mange små tandhjul, der skal ændres. Vi åbner for at tage de store principielle debatter som skal til, hvis vi skal have et innovationssamfund, siger Nicolai Seest.

Det er ifølge foreningen afgørende at få større opbakning til iværksætterkulturen.

Mange danskere kunne godt tænke sig at være selvstændige, men det er et fåtal der gør noget ved drømmene. Derfor gælder det om at sætte ind tidligere.

- Vi skal ikke bare have iværksætteri på skoleskemaet, men også få justeret den læringskultur, der gør at folk er bange for at fejle, mener Nicolai Seest.

Rengøring er ikke sexet

Der bliver snakket utroligt meget om iværksætteri, men sjældent af dem, der sidder begravet i at få en idé eller en ny virksomhed til at svæve.

- Politikere har en tendens til at kigge på de brancher, de synes er sexede i stedet for de ting, som vi faktisk er gode til. Danmark er blandt verdens bedste til forretningsprocesser som at organisere, designe og markedsføre. En it-virksomhed eller et rengøringsfirma kan sagtens være innovativ og skabe vækst, forklarer Nicolai Seest.

Han ser medlemmernes kritik og de nye principper som en åben invitation til at tage luften ud af de store armbevægelser og skabe konkrete forbedringer.

- Det her er en ønskeliste. Vi vil gerne involveres i arbejdet, for der er masser af spørgsmål, vi kan stille. Har bankerne og det offentlige de rigtige kompetencer og værktøjer til at hjælpe iværksættere, spørger Nicolai Seest.

Relevant link

Dansk Iværksætter Forenings 30-punkts liste (pdf)




IT-JOB

Danske Andelskassers Bank A/S

IT-konsulent

Unik System Design A/S

Udviklingschef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere