Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Test: Den nye Polestar 2 er et spillevende bevis på, hvor hurtigt elbiler udvikler sig

Meget er sket med Polestar 2, siden modellen blev lanceret for lidt over to år siden. Vi kigger nærmere på version 2.0.

Der er fart over feltet i elbilsland, hvor priserne generelt rasler ned, mens bilerne bliver bedre og bedre.

Et af de bedste beviser på den udvikling finder man i Polestars reviderede Polestar 2, der blot to år efter sin debut på det danske marked er ude i en version 2.0.

Her finder man markante udviklinger de steder, hvor det tidligere kneb lidt - særligt rækkevidden og drivlinjen.

Opgraderet enkelte, men vigtige steder

Polestar 2 version 2.0 kan godt forveksles med sin forgænger, hvis man overser, at ’kølergrillen’ nu kommer i samme farve som resten af karrosseriet.

Indeni er der heller ikke meget nyt at berette om. Her er det fortsat skandinavisk minimalisme, der hersker, mens kabinen byder på enten tekstillignende betræk eller ventileret Nappa-læder.

Man føler sig fortsat omfavnet i en Polestar 2, som trods velvoksne dimensioner på 4,61 gange 1,86 meter fortsat er en bil, der føles mere faconsyet end decideret rummelig.

Men trods den coupé-lignende profil, sidder man godt på bagsæderne – måske lige med undtagelse af midtersædets passager, som får en vestigial kardanaksel mellem benene.

Du kan dog finde plads til det meste bag den lange liftback-åbning, som åbenbarer 405 liters let tilgængelig plads og nogle smarte anordninger og ekstra rum til at holde orden i varerne bagi.

Og skulle det ikke være nok, er der bonusplads til 35 liters ekstra ekvipage under ’motorhjelmen’, som skal bemærkes ikke gemmer på nogen motor undtagen i topmodellen med elmotorer på begge aksler.

Er det stadig ikke nok med plads, kan man også trække 1.600 kilo blandet båd, campingvogn eller hest på ens krog – hvis ellers man er indstillet på at halvere ens rækkevidde.

Rækkevidde-champ

Heldigvis er der netop gjort en del for at forlænge rækkevidden. Batteriet er blevet en anelse større, så det nu disker op med 82 i stedet for 77 kWh i Long Range modellen, mens motoren har fået sig en kolossal overhaling.

I den testede ’Single Motor’-udgave diskes nu op med små 300 hestekræfter, som får kontakt til asfalten over baghjulene – altså der hvor kræfterne lettest kan overføres.

Resultatet bliver en bil, som kan tilbagelægge op til 650 kilometer mellem stikkontakterne, hvis man tror på den noget optimistiske WLTP-norm. Med lidt blandet motorvejs- (110 km/t) by- og landevejskørsel kom jeg dog kun op på små 550 kilometer - vel at mærke med de større 20" fælge. Det skulle dog være rigeligt til de fleste.

Faktisk er Polestar 2 klasseledende, eller var det, lige indtil Tesla for nyligt reviderede sin Model 3 serie.

Det frygtede stop ved ladestanderen behøver ikke at vare en evighed med mulighed for at hælde op til 170 kW strøm i batteriet. 10 til 80 procent disciplinen kan ligesom med forgængeren klares på en halv time, forskellen er så bare, at der gives 20 procent mere rækkevidde under en lynladeseance.

Muskler til forskel

Som potentiel Polestar 2-køber stod du tidligere med et lidt svært valg. Du skulle enten vælge mellem fart eller rækkevidde ved at vælge den firhjulstrukne version eller den mere økonomiske ’Single Motor’ variant. Her var der enten 470 eller 550 kilometers rækkevidde at vælge imellem.

Sidstnævnte havde dog kun 230 heste til at aktivere de heftige 2,15 tons, bilen vejer.

Motoropgraderingen i årgang 2024 betyder dog, at man får en langt mere adræt bil, der både har flere kræfter og samtidig har det noget lettere ved at få overført kraften til asfalten.

Nul til 100 klares nu væsentligt hurtigere på bare lidt over seks sekunder, mens forgængeren skulle bruge 7,4 sekunder.

I praksis synes kraftoverskuddet generelt at være mere tilgængeligt, da der generelt skøjtes mindre med forhjulene, hvis vejbanen er lidt glat. Samtidig har bilen generelt fået lov til at opføre sig en tand mere sprælsk end hidtil, hvor der tidligere var mere ’Volvo’ end ’voldsom’ over køreegenskaberne.

Topfarten er også løftet fra 160 til 205 i timen, hvilket kan gøre en forskel, hvis du skulle begive dig ud på Autobahnen og vil udforske, hvor hurtigt man kan dræne en elbils batteri.

De første rynker

Polestar 2 var på det teknologiske plan en af de mest lovende biler på markedet, da den udkom.

Den var nemlig først med Googles dedikerede styresystem til elbiler, Android Automotive, og med det fulgte løfter og forhåbninger til, at der vil skabes et frodigt økosystem af apps og muligheder, når nu tech-giganten var inviteret ind i kabinen.

Siden dengang har det dog været begrænset med udviklingen. Man kunne havde håbet på en dedikeret Netflix-app, at eller ens favorit ebogs-apps ville dukke op til at sikre underholdning ved enten ladestoppet eller køreturen.

Men de er desværre ikke materialiseret endnu. Man kan dog finde en halvkluntet genvej til streaming via den indbyggede Vivaldi-browser.

En anden fadæse er, at Apples Carplay skal igennem et kabel, før den kan åbenbares på infotainment-systemets 11,2 tommer store skærm.

Selve Polestars eget interface begynder også at vise sine første rynker, for det, der var født som et minimalistisk interface, begynder at virke noget spartansk og ikke særlig meddelsomt.

Fordele er der nu stadig at få ved at have Googles system til at styre tingene – for du kan dermed bede Googles assistent om at styre elementer såsom aircon-anlægget. Det er ikke værst, for ellers er du henvist til at navigere igennem touch-skærmen, for at få varmet kabinen.

Pres på prisen

Polestar 2 er med enkle men effektive greb blevet en meget bedre bil, der begynder at markere sig tydligere i forhold til forgængeren som det dynamiske alternativ til Volvo, hvilket jo er hvad Polestars DNA er skabt af.

Samtidig er det et tydeligt bevis på, at elbiler er blevet mere end snusfornuftige alternativer til fossile biler, hvor det rettere var totalomkostninger over bilens levetid end totaloplevelsen, der skulle sælge biler.

Der kan dog rejses nogle kritikpunkter, siden bilen først udkom, hvor den engang kunne erhverves til priser, der lå under Teslas umiddelbare konkurrent i Model 3.

Det kan man ikke mere, da Polestar kræver 50.000 kroner mere for selv basismodellen med 69 kWh batteri i forhold til den billigste Model 3 til 340.000 kroner.

Den testede variant, som er den jeg vil anbefale, løber dog op i 415.000 kroner. Det er en sjat mere end Tesla Model 3 Long Range, som tilmed tilbyder firehjulstræk og længere rækkevidde.

Polestar forsøger ganske vist at forsøde tilbuddet med opgraderingspakker til halv pris, men det synes nu stadig i overkanten for her tilbydes blot funktioner, som er standardudstyr i en Tesla.

Men udviklingen - den kan man ikke sætte en finger på.


Loading ikon