Microsofts styresystem Windows har i 28 år haft det gratis skriveprogram Wordpad tilknyttet, men det er snart slut.
Techgiganten har nemlig besluttet, at Wordpad ikke skal være en del af fremtiden for Windows.
Det bekræfter Microsoft selv.
Wordpad vil i første omgang stop med at modtage opdateringer, og derefter vil programmet bliver fjernet i senere versioner af Windows.
Det betyder, at brugerne skal til at se sig om efter alternativer, hvis de ønsker af følge med udviklingen i Windows.
Microsoft anbefaler selv dets egne programmer Word og Notepad.
”WordPad bliver ikke længere opdateret og vil blive fjernet i en fremtidig version af Windows. Vi anbefaler Microsoft Word til rich text-dokumenter som .doc og .rtf og Windows Notepad til almindelige tekstdokumenter som .txt.,” skriver Microsoft.
Hvis en bruger ikke har et Microsoft 365 abonnement, findes der en gratis webversion af Word, som dog har lidt begrænsninger.
Et andet alternativ kan være Google Docs, og ellers er der open source-tekstbehandleren Libre Office.