Rejseplanen.dk på vej med tale-version

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Opdateret:</b> Det svenske firma Voice Provider skal styre en kommende talesyntetisk udgave af Rejseplanen, så rejsende kan få oplysninger på farten. Kontrakten er seks millioner kroner værd. Systemet skal være oppe at køre i løbet af januar 2006.

Der er næppe noget mere irriterende end at have glemt, hvordan man kommer et sted hen. Især når man er på vej. Derfor er Rejseplanen på vej med en ny tjeneste, hvor rejsende kan ringe og få køreplaner og forbindelser mellem destinationerne.

I første omgang skal tjenesten kun dække fra station til station, men sådan bliver det ikke ved med at være.

- Intentionen er, at det på sigt skal være landsdækkende på alle adresser, men det er en stor opgave, siger en begejstret John Christensen, sekretariatschef i Rejseplanen A/S, der har stået bag udbuddet på tjenesten.

Rejseplanen har købt systemet for dels at aflaste kundecentre, dels at give forbedrede søgemuligheder til de danskere, der har begrænset adgang til internettet.

Rejseplanen har behandlet fire tilbud på tjenesten, heraf et eller flere unavngivne danske firmaer.

Valget faldt på det svenske firma Voice Provider, der allerede leverer løsninger til adskillige svenske og norske trafikselskaber, herunder SAS.

- Jeg kan ikke sige, hvem vi valgte fra, men vi syntes, at Voice Provider var det bedste selskab, for det har allerede stor erfaring med det her, forklarer John Christensen.

Aflastende pakkeløsning

Rejseplanen har købt en færdig pakkeløsning fra Voice Provider, der bliver baseret på talegenkendelse og talesyntese.

Hvis der undervejs opstår problemer, bliver den rejsende stillet om til trafikselskabets call center. Uden at begynde forfra, for den dialog, som hun har haft, bliver videreført til den person, der tager opkaldet.

- Der er mange, der ringer ind til trafikselskaberne, og det her vil aflaste. Du vil aldrig møde en optagettone og du er ikke afhængig af en pc. Vi er overbeviste om, at det bliver en succes, siger John Christensen.

I en senere fase skal oplysningerne fra Rejseplanen inklusive eventuelle reservationer og skift kunne blive sendt som SMS.

110.000 forespørgsler om dagen

Rejseplanen er aktieselskab ejet af DSB, HUR og de amtslige og kommunale trafikselskaber. Selskabet står bag rejseplanen.dk, der dækker busser, færger og tog i Danmark.

Der er 110.000 forespørgsler på Rejseplanens hjemmeside hver dag, og selve driften blev udliciteret for to år siden til DSB Informatik.

Kontrakten er seks millioner kroner værd for Voice Provider. Og det skal ikke koste de rejsende mere end almindelig opkaldstakst.

- Umiddelbart er det gratis, men vi er ved at finde ud af, om SMS'erne skal koste lidt. Men tjenesten skal ikke nødvendigvis betale sig ind, men simpelthen være en solid forbedring, mener John Christensen.

Nye rejsende

Projektleder Kim Jonassen fra Rejseplanens projektgruppe kommer til at være tovholder på det nye system.

Voice Provider kommer til at levere en færdig løsning, der skal være i drift i løbet af januar 2006.

- Vi forventer ikke problemer med at få interfacet mellem systemerne til at køre. Det er ikke relevant for os, om det kommer til at køre på Linux eller Windows. Deres folk ved hvad de gør, mener Kim Jonassen.

Rejseplanen kører lige nu på Linux, leveret af tyske Hacon. Når der søges på Rejseplanen i dag, sker det i et sammenspil, da GIS-systemet er Windows-baseret.

- Det eneste vi ændrer, er antallet af servere, efterhånden som der kommer flere brugere. Trafikselskaberne har omkring 200 indgående linjer og Voice Provider har anbefalet os at få 16 nye linjer. Det burde være nok, uddyber Kim Jonasson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere