Artikel top billede

(Foto: Forsvarsministeriet)

Danmark med i første EU-projekt til støtte for Ukraine: Vi skal levere både cybereksperter og -kapaciteter

Tilbage i maj blev Danmark - som det næstsidste land i Europa - optaget i EU's 'Permanente Strukturerede Samarbejde' (PESCO). Men først nu skal vi for første gang bistå med støtte til et fælles europæisk forsvar. Det bliver i dette første projekt via cyberkapaciteter til Ukraine.

Danmark skal udsende et cyberreaktionshold til Ukriane, i forbindelse med et officielt EU-projekt, som Danmark netop er optaget i.

I maj blev Danmark stemt ind i EU's 'Permanente Strukturerede Samarbejde' (PESCO), på forsvarsområdet. Ved samme lejlighed blev de sidste rester af det forsvarsforbehold, som Danmark engang havde på EU-området, fjernet.

PESCO er et permanent forsvarssamarbejde blandt medlemsstaterne, som det idag kun er Malta, der ikke er med til at løfte.

Målet med samarbejdet er at sikre en øget koordination af landenes forsvarspolitik. Derudover er PESCO et projektbaseret samarbejde, hvor grupper af lande kan gå sammen om enkelte projekter.

Det PESCO-projekt, som Danmark nu skal være med til at bidrage til, betyder i praksis, at Danmark nu skal bistå med danske eksperter og kapaciteter.

”Det er et projekt, som giver rigtig god mening for Danmark at være med i. Cyber er en dansk styrkeposition, og Danmark kan derfor bidrage til et stærkt fælleseuropæisk cyberforsvar ved at bringe den cyberekspertise og cyberkapacitet, vi har i spil der, hvor det kan gøre en forskel”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i et indlæg om projektet på forsvarsministeriets egen hjemmeside.

Forsvarsministeren deltog onsdag i et møde i EU-forsvarsministerkredsen i Toledo. Her drøftede ministrene blandt andet EU’s militære støtte til Ukraine.

Ministeren håber, at den danske deltagelse i PESCO-projektet nu vil gøre det muligt for Danmark at bidrage til, at der sikres et højere niveau af cybersikkerhed blandt EU-landene og disses partnere, EU's institutioner samt i EU’s missioner- og operationer.

Projektet, lyder det i indlægget. har blandt andet været aktiveret for at støtte Moldova, ligesom Ukraine har anmodet om assistance fra projektets cybereksperter.

Fra den litauiske forsvarsminister Arvydas Anušauskas, der er koordinator-land for projektet, lyder det om den danske deltagelse:

”På vegne af projektgruppen byder vi Danmark varmt velkommen som nyeste medlem af vores multinationale foretagende, hvor vi nu er ni deltagende medlemsstater. Det er et historisk øjeblik efter Danmarks skelsættende beslutning om fuldt at tilslutte sig EU’s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik."

Desuden lyder det fra Anušauskas:

"Litauen har historiske og meget tætte forsvarsbånd med Danmark, og vi er særligt glade for at kunne udvide vores samarbejde om cybersikkerhed og gensidig støtte med Danmark i rammen af EU."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere