Japans nationale cybercrime-organisation NISC har i mere end ni måneder i al hemmelighed været hacket uden, at nogen har opdaget det.
NISC står for National Center of Incident Readiness and Strategy. Den statslige organisation har ansvaret for blandt andet at sikre de statslige myndigheder it-systemer via fælles standarder og lignende.
I mere end ni måneder har NISC’s egne it-systemer imidlertid været infiltreret af fjendtlige hackere, der har haft adgang til organisationens email-systemer, som indeholder blandt andet følsomme oplysninger.
Hackerne banede sig vej til systemerne sidste efterår. Angrebet blev først opdaget i juni.
NISC’s egne undersøgelser af angrebsform, mål og lignende tyder på, at der har været tale om statsfinansierede hackere - formodentlig fra Kina.
Dette afviser Kina blankt. Her peger man på, at USA nok står bag.
Financial Times skriver, at hackerangrebet kommer i en tid, hvor Japans it-sikkerhed for alvor er i søgelyset og bliver gennemset med kritiske øjne.
Japan er nemlig i gang med at udvikle tætte militære partnerskaber med både USA og en række andre lande og arbejder blandt andet på at udvikle militær udstyr sammen med Storbritannien og Italien.
Det har fået cybersikkerheds-eksperter fra flere lande til at give udtryk for bekymring over Japans evne til sikkert at håndtere følsomme data.
Washington Post har således fornylig fortalt om en række store cyberangreb mod militær mål i Japan foretaget af formodentlig kinesiske hackere.