Fem år er lang tid i teknologi-land. Men det er nu snart et halvt årti år siden, at den første smartphone med en foldbar skærm kunne erhverves.
Teknologi-nørderne med god hukommelse derude vil huske, at æren for at være den første origami-mobil tilfaldt kinesiske Royole Flexpai.
Herhjemme blev det dog mobilgiganterne Samsung og Huawei, der i 2019 kunne debutere med sammenklappelige tablets og vise danskerne, at en skærm da sagtens kunne klappes sammen.
Godt fire år senere er der dog kun en reel spiller tilbage på den bane, nemlig Samsung.
Selskabet debuterer denne uge med femte generation af vidunderet: Galaxy Fold5.
Det er tid til en status.
Stadig unik og sårbar
Selv om Samsung Galaxy Fold5 er højteknologisk kondensat, er den ikke nogen revolutionær størrelse i forhold til forgængeren.
Den er faktisk identisk med sin forgænger, Fold4, på næsten alle parametre, og byder reelt kun på en teknisk overhaling i motorrummet til en nyere processor samtidig med, at skærmen nu er en anelse mere lysstærk.
Enheden imponerer samtidig enhver, man skulle støde på ens vej.
Den høje og lidt for slanke skærm udenpå på 6,2 tommer er ikke noget særligt at skrive hjem om, men når man ellers klapper op for den 7,6 tommer store tablet, spærrer de fleste øjnene op.
Debutprisen på over 15.000 kroner gør, at det er enhed, der er forbeholdt de få, som ikke er bange for at brænde penge af på relativt uprøvet elektronik.
Eller rettere: Fold-konceptet er ikke uprøvet, men er blevet prøvet flere gange, men var indledningsvis plaget af skrøbelige hængsler, ridsemodtagelige skærme og en generel sårbarhed overfor støv, snavs og ridser, der indlejrer sig uheldige steder.
Disse skavanker skulle være nogenlunde adresseret, men lidet beroligende er det, at der blandt de første beskeder, der toner frem på skærmen, når man sætter sin nye Fold5 op, er nogle urovækkende anbefalinger.
Her minder Samsung venligt, men bestemt om, at enheden på ingen måde er støvtæt og uheldigt placerede kort, nøgler, mønter er farlige for enheden, mens man samtidig kun må anvende den dedikerede S-pen til Fold – Samsungs øvrige penne vil endda skade skærmen, lyder det.
Man får altså for godt 15.000 kroner sårbar elektronik, som skal nurses.
Siden Fold4-generationen er disse dog blevet vandtætte - så har man da en frygt mindre i sit liv i Fold-folden.
Der er desuden ikke nogen oplagt måde at beskytte enheden på, da den i sagens natur skal kunne klappes op og sammen igen.
Samsung laver dog et skræddersyet plastcover, som i det mindste vil yde beskyttelse på de eksterne flader. De mest sårbare flader skal du fortsat værne om.
Flotte flader
Fold5 er dyr, men byder reelt også på to enheder i en pakke.
Den ene er tyk, lidt kluntet og noget smal smartphone, som du hurtigt kan tjekke dine beskeder eller apps på med en hånd, mens der inden i gemmer sig en noget nær en regulær tablet til at se fotos, film eller spille på.
Begge skærme byder på nogle af det bedste, som skærmspecialisten Samsung kan mønstre.
Her er 120 Hz-teknologi til at sikre, at scrolling og interface kører gnidningsfrit, mens OLED-teknologien gør, at farver og kontrast er nærmest perfekte.
Den indre skærm formår endda at gemme selfie-kameret inde bag skærmen, en fin detalje, som jeg ser frem til dukker op i andre smartphones.
Med flere skærme i spil, får man også flere ulemper, som kan nage i hverdagen.
Første irritationsmoment man oplever, er hvordan enheden er noget tung, tyk og kluntet da den ikke kan løbe fra, at den er næsten dobbelt så tyk som en klassisk smartphone.
Vægten på 253 gram er også høj, men overraskende tæt på hvad en storskærmmobil som Samsung S23 Ultra eller Apple iPhone 14 Pro Max har af dødvægt.
Det næste, der kan irritere, er den smalle skærm, som er lige præcis for smal til, at man kan taste træfsikkert på det ombordværende tastatur.
Man kan ganske vist hurtigt skifte over til den større skærm inde i enheden, men så tales der ikke længere om hurtigt at sende en besked eller en mail retur.
Sidste, men ganske væsentlige, ulempe er, at det store lærred har en fold, der går ind over det, som man ser på skærmen.
Den er der evigt og altid - og vil særligt bemærkes, hver gang fingeren kører ind over. Det er bare ikke nogen særlig raffineret oplevelse.
Ser man bort fra det og i stedet lytter til de højttalere, der skyder lyd ud fra top og bund (eller fra højre og venstre, når enheden holdes i landskabsformat) får man ganske hæderlig lyd ud af enheden som akkompagnement til de to skærme.
S-power
Den største nyhed ved Galaxy Fold5 finder man faktisk inde i motorrummet, hvor det er ny generation af Qualcomms ypperste Snapdragon 8-serie, der driver Android 13 frem.
Det er den samme, som man finder i Samsungs S23-kollektion.
Der skal ikke forventes noget kvantespring i ydelsen, og udgangspunktet var i forvejen så hurtig, at man ikke rigtig bemærker nogen udvikling.
Samtidig er det fortsat rigelige 12 gigabyte ram og op til en hel terabyte lager, der følger med Fold5.
Det mest ærgerlige er nok, at batteriet ikke er blevet revideret i denne omgang.
Her er blot en kapacitet på 4.400 mAh at arbejde med, hvilket er mindre end det, man får i Samsungs noget mindre S23+ eller S23 Ultra telefoner – og de har som bekendt langt mindre skærme at skulle holde i live.
Hvorvidt det er et issue, kommer i høj grad an på dit brug af enheden.
Bruger du primært den mindre skærm, går det an, men udnytter du primært det store lærred, som du nu en gang har betalt for, vil du nok skulle kigge efter en stikkontakt inden dagen er omme.
Kvikopladning og trådløs opladning fås heldigvis også her. Man kan endda lade andre enheder op trådløst.
Lidt skuffende er det også, at kameratrioen bagpå er lånt fra Samsung Galaxy S23+ og ikke topmodellen S23 Ultra. Fold5 er Samsungs i særklasse dyreste telefon, og det bør man kunne se i kamerapakken.
Når det er sagt, er kamera-trioen mere end godkendt med glimrende standard- og ultravidvinkeloptik samt fine tre gange optisk zoom – men S23 Ultra er altså en tand bedre.
Android i biograf-format
Hen over sommeren er det blevet til en del tests af Android-tablets, hvor et evigt tilbagevendende kritikpunkt har været, at Android-økosystemet fortsat ikke er optimeret til det store lærred.
Det gælder desværre også i Fold5’s tilfælde, hvor apps ikke rigtig formår at udnytte al den plads, som skærmen tilbyder, men hvor Fold5 alligevel slipper relativt godt fra begrænsingerne, som økosystemet dikterer.
Dels er skærmen ikke nær så stor, som i de 10 til 13 tommers tablets, jeg har testet over sommeren, mens Samsung samtidig er dygtig til at håndtere opdeling af skærmen ved flere apps, samt at have to gange samme app åbent samtidigt. Der kan altså multitaskes.
Samsung giver samtidig mange indgangsmuligheder til at udnytte den ekstra plads med både shelf-kvikmenuen eller en taskbar for neden. Alt dette kan naturligvis slås til og fra efter behov.
En uddøende race?
Samsung Galaxy Fold5 har desværre ikke svaret på, hvorvidt foldbare skærme overhovedet er fremtiden.
Efter fem års udvikling er der stadigvæk en række uheldige bivirkninger (og en ekstrem indkøbspris) ved at have en skærm, der kan foldes.
Og spørgsmålet er, hvorvidt de nogensinde bliver løst, for efter fem års udvikling er det stadigvæk ikke til at se, hvordan de her enheder vil tackle den skrøbelighed, der følger med den foldbare opbygning.
Man får nogle nye muligheder, men i praksis endte jeg med ikke at blive rigtig glad for nogen af skærmene – som en anden misfornøjet Guldlok, der har fået sig en skål, der er for lille eller for stor.
Måske skal Samsung som de fleste øvrige mobilproducenter indse, at konceptet nok hører til den store bunke af mobilverdenens evolutionære blindgyder sammen med de buede skærme, klap-tastaturerne og ringetoner, som man betalte for.