Hvis sommervejret fortsætter samme slappe kurs, er der heldigvis mulighed for at have det sjovt indendørs.
I løbet af august åbner Vejen Bibliotekerne nemlig for Nørdehjørnet. Et sted, hvor børn og voksne kan lege med teknik og design.
Arrangementets tagline, ”Kreativitet er intelligens, der har det sjovt”, tilskrives Albert Einstein.
Da manden var mester i at tænke kreativt, må der jo være noget om snakken. Nørdehjørnet lægger således lokaler til alt fra design til byggerier og teknik, der udfordrer kreativiteten og nysgerrigheden.
I praksis er det gennem omformning og anvendelse af nye og genbrugte materialer.
Ud af materialerne kan børn og deres voksne skabe vilde og personlige kreationer. Blandt andet mekaniske figurer, der kan hoppe og køre.
Nørdehjørnet har åbent flere gange om året og skifter emne fra gang til gang. Emnerne annonceres på bibliotekernes fælles hjemmeside.
Hjørnet holder åbent fra klokken 14.30-17.00 på forskellige af Vejens biblioteker, og der er gratis adgang.
Titel: Nørdehjørnet / Vejen Bibliotekerne / Læs mere: https://vejbib.dk