Hvis er vant til en traditionel pc-mus vil oplevelsen med en RollerMouse være ret speciel.
Du skal lige lære at styre den glide anordning og knapper, der udgør det i stedet for den lille mus. Til gengæld er der payoff via mindre ømme hænder og håndled, nakke og så videre. Hvis du altså har problemer med en traditionel mus.
Det har jeg aldrig selv haft med en standard mus, men kender flere der har, og her er smerterne i nakke, skuldre og så videre til at tage at føle på.
Jeg har derfor fået input fra brugere, der normalt bruger RollerMouse i denne test, foruden mine egene indtryk.
Men der er ingen tvivl om, at du enten er til den meget specielle mus eller ikke.
Under alle omstændigheder er det sjældent, der er nyt fra den front. Men nu har Contour leveret to styk samt et nyt ergonomisk tastatur, som vi har haft vores fingre dybt i under denne test.
Slidermouse Pro – RollerMouse på en ny måde
Slidermouse adskiller sig væsentligt fra andre RollerMouse ved, at hele området du styrer med, er en gummirulle, du let kan glide frem og tilbage.
Det er en lidt aparte måde til at starte med, men som ikke trænet, finder jeg den letter end den traditionelle løsning, hvor du har et rundt rør med en glider på.
Overfladen du hviler hænderne på, er af tekstil og ser hård ud, men opleves blødt og nærmest gummiagtig.
Klikknapperne opleves gode og lette at styre. Disse kan i øvrigt skræddersyes og programmeres til de genveje du ønsker. Det gælder for begge i denne test.
Jeg er selv mest fan af denne muse-løsning, da den er innovativ, og da den samtidig har en høj kvalitet generelt får den et stort 4-tal.
Med i den høje karakter skal nævnes prisen på 2.395 kroner, som umiddelbart synes kostbart, men faktisk er billigt for produkter af denne type.
RollerMouse Pro – ruller præcist
RollerMouse Pro er mere traditionel end Slidermouse, men som denne tilsluttes der trådløst via Bluetooth og der loves en batteritid op til tre måneder.
Det unikke ved den – ud over, at du kan få samme overflade som på Slidermouse Pro, er at selve glideren kører ekstremt lækkert.
Den er ultra blød og ret let at køre frem og tilbage – og her finder jeg, der normalt ikke bruger RollerMouse, at den er meget let at få til at fungere præcist.
Kvaliteten og prisen er som på Slidermouse Pro, og den får derfor samme karakter. Den er knap så unik, men stadig et lille 4-tal værdig.
Balance Keyboard Wireless – tavst som få
Hvis du er til et tavst tastatur, er dette sagen. Det er et af de mest lydsvage jeg nogen sinde har prøvet.
Alligevel oplever jeg fin modstand i tasterne, så jeg ikke er i tvivl om jeg har ramt rigtigt.
Jeg oplever at jeg godt kan glide lidt på de store taster og vi er ikke milevidt, men alligevel langt fra, de bedste jeg har prøvet.
Her taler vi ikke mindst de bedste typer fra Lenovo og Logitech, som Countour trods alt ikke når i kvalitet.
Men Balance Keyboard Wireless koster også kun 700 kroner og til den pris er det godkendt. Det matcher i øvrigt perfekt hvis du kombinerer dem med slidermouse eller Rollermouse. Og det kan jo også et argument.
Konklusion
Indrømmet – pc-tilbehør i denne liga er ikke det mest ophidsende at teste, men det er ikke desto mindre produkter, der ofte har meget stor betydning i hverdagen.
Det er jo enheder de fleste af os bruger hver dag – i hvert fald tastaturet. Og flere benytter også de specielle RollerMouse.
Derfor er glædeligt, at man prøver at nytænke designet i et produkt, der i min optik har stået næsten stille i mange år.
Så benyttes denne type på arbejdspladsen kan alle tre typer her sagtens anbefales at prøves, før der købes hjem på den nye SKI-aftale.