Når noget kunstigt, for eksempel en robot, næsten bliver menneskelig, men uden helt at ramme skiven, gør det os utilpasse.
Det opdagede den japanske robotforsker Masahiro Mori for over 50 år siden.
Japaneren satte vores følelsesregister på kurveform og skabte dermed begrebet “The Uncanny Valley”, på dansk: uhyggens dal.
Det vil sige den del af kurven, hvor ubehaget er mest fremtrædende. Hvor vores kære afdøde, eller vi selv i efterlivet, vil være på kurven, hvis vi ønsker at genopstå digitalt, er noget af baggrunden for en ny rundbordssamtale på DR.
I "Kunstig Intelligens - Levende døde og kunstig kærlighed" diskuterer Christiane Vejlø, direktør i Elektronista, og filosof og forfatter Thomas Telving mulighederne for et digitalt efterliv.
Når AI bliver tilstrækkeligt udviklet, kan vi genskabe ikke alene døde pårørende, men også os selv, når vi engang ligger under mulde.
I dag giver koreanske og amerikanske tjenester som for eksempel HereAfter AI efterladte mulighed for at “møde” deres savnede afdøde.
Genforeningen er skabt ved at fodre en kunstig intelligens med afdødes chatbeskeder, søgehistorik på Google og delinger på sociale medier.
Elektronisk genopstandelse kan give efterladte mulighed for at føre samtaler med afdøde. På den måde kan sorg og savn måske også bearbejdes.
Digital ekspert Christiane Vejlø ser det som kæmpeindustri, hvor vi i testamenter bør tage stilling til, om vi vil “leve” videre digitalt.
Omvendt er filosoffen Thomas Telving skeptisk. Et elektronisk samvær kan ikke erstatte det fysiske, og et kunstigt efterliv risikerer at blive en kort fornøjelse, som fuser ud.
Titel: "Kunstig Intelligens - Levende døde og kunstig kærlighed" / Kan streames på DR TV