Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I sidste uge indledte jeg en miniserie om iværksættere, selvstændige og andre fantastiske væsener, og her er den lovede fortsættelse.
I skal møde tallet 157 hele to gange. I skal grine og græde, og I skal lære at tæske alle idéer om at blive selvstændige ud af jeres afkom, hvis I virkeligt elsker dem.
"Min énbårne søn! Du skal følge dit hjerte! Du skal blive lige dét du har mest lyst til at blive. Undtagen selvstændig eller iværksætter. Det vil jeg ikke have. Slutprut!"
Nu skal I bare høre:
I Miracle-tiden kom Tommy, som jeg gav titlen "Country Manager, Jutland", og måske også jeg, engang på den bedste idé i hele verden:
Vi ville lade iværksættere, selvstændige, studerende og arbejdsløse sidde i vore lokaler, hvis vi havde plads.
Vi begyndte med at lave det som forsøg i Aarhus-filialen i Rosensgade. Firmafon-stifteren Niklas kom og satte sig. Andre kom til. Det virkede.
Miracle-Thyge foreslog, at vi kaldte det GeekHouse. Han lærte mig i øvrigt også at sige "Prøv nu lige at høre her" på nordjysk: "Prø'li'hær'".
Derefter gav vi den fanme gas og satte 600 kvadratmer af i vores Ballerup-domicil til de samme målgrupper.
Til indvielsen havde jeg spurgt Thomas Madsen-Mygdahl, om han ville holde en lille tale, og det ville han gerne.
Undervejs i hans fremragende og vittige tale viftede han pludselig med et stykke papir, hvorpå han havde navnene på 157 (éthundrede og femti-syv) væksthuse og lignende i Danmark.
Han kom derpå med nogle vittige og skarpe pointer om, hvad iværksættere og andre egentlig havde fået ud af disse og sluttede af med nogle statistikker (4.000 ansatte, et par milliarder, osv.).
Det lo vi meget af den sommer.
En bragende succes
Nå, men GeekHouse blev en bragende succes. Folk elskede det.
Undtagen, pudsigt nok, nogle få personer, der senere solgte en nærliggende biks for 157 millioner og delte rovet.
Det gav ingen mening for dem at gøre noget gratis for andre, sagde de. Det kan jeg sagtens forstå.
Nå. En af GeekHouse-beboerne (vi kan jo kalde ham Flemming) kom en dag og foreslog, at vi lavede nogle videoer om hans oplevelser med Væksthus ude i Taastrup.
En række krav
Hans idé eller produkt havde vundet førstepriser og megen ros, så væksthuset ville hjertens gerne hjælpe ham, og jeg husker formentlig forkert, når jeg remser deres krav op.
Det håber jeg - og det er jo også mange år siden, så det er helt sikkert blevet bedre.
Let's go:
- De skulle have 20 procent af biksen. Gratis.
- De skulle levere bestyrelsesformanden, som skulle aflønnes rigeligt.
- Deres lån til ham skulle forrentes med 20 procent.
- De opfordrede ham KRAFTIGT til at hyre en af dem som konsulent (hvilket var KLART ulovligt) til en ret stærk timepris.
- De opfordrede ham KRAFTIGT til at hyre en af dem som revisor (hvilket var KLART ulovligt) til en....
- De opfordrede ham KRAFTIGT til at hyre en af dem som advokat (hvilket var...zzzz)
- og det blev ved!
Han endte, efter flere måneders tovtrækkeri med disse væksthus-gøjer med at takke nej, hvilket de blev smækfornærmede over.
Det kan jeg OGSÅ godt forstå.
Jeg forstår bare alt
Jeg kan i det hele taget forstå enormt meget efterhånden som jeg bliver ældre.
Årene er gået. Jeg har virkeligt prøvet at glemme det dér side-show/shit-show med væksthuse.
Men forleden hørte jeg så fra en god, klog, modig og generøs ven, at han og hans hustru, trods betydelig erfaring, stamina, rigdom, rødvin, mindfulness og positive attituder, nu var meget tæt på at give op i forhold til at få 50.000 kroner fra et af vækst-dimserne til cybersikring af hustruens klinik.
De 50.000 kroner skulle være en nem og smart måde at sikre, at små bikse fik bedre cybersikring.
Lge netop klinikker er decideret saftige mål for cyberkriminelle - masser af muligheder for at stjæle følsomme data og derpå afpresse biksen. Alt i alt en god idé at hjælpe dem.
SMV Digital står for ordningen (som EU vist betaler) og de lader væksthuse rundt omkring administrere det. What could possibly go wrong?
Min ven, der ikke er en hvemsomhelst, når det drejer sig om at udfylde skemaer, svare på spørgsmål, manøvrere rundt i bureaukratier, styre projekter og i det hele taget lykkes på trods - har næsten givet op nu.
De krav, der stilles og frem for alt FORMATET, som alle mulige skemaer og ansøgninger skal afleveres i, har både trukket tænder (!) og tiden ud. Meget.
Jeg citerer:
"Og jeg sidder og "slutudfylder" (forhåbentlig, for det er syvende gang) indrapportering af hendes bevilling/"legat" fra SMV digital på 50kkr til forbedringer af it-sikkerheden i hendes klinik. Det har været en ørkenvandring af dumheder, uforståelige krav, uhyggelig dårlig UX på deres idiotiske "legatsystem", manglende forståelse fra Erhvervshus og her til sidst trusler fra dem om, at hun sørme da skal udfylde i det format de kræver, ellers vil de være nødsaget til at beskære legatet (og jeg havde endda indsendt et Excel ark til DJØF'erne på bjerget, men det kunne de åbenbart heller ikke finde ud af).
Vi er efterhånden kommet så langt, at vi ikke orker at blive vrede og sure længere over denne meningsløshed, i stedet har vi fået helt ondt i kinderne af at grine af dem, men vi har efterhånden også set så meget af dette Kafkaske tastecirkus, at vi er blevet opgivende og blot gør som vi får besked på.
Men det står lysende klart for os, at sådanne "legater" er skabt af DJØF'ere for DJØF'ere og faktisk kun har til formål at holde dem i live (for vores penge, altså). Så nu gør vi det færdigt og laver det som de kræver, men havde vi vidst det på forhånd, havde vi ALDRIG søgt om pengene. Det er trods alt kun småpenge.
På den anden side synes vi jo også, at lovlydige og hårdtarbejdende selvstændige danskere bør advares om IKKE at ansøge SMV digital, da de derved kommer til at spilde deres liv på ørkenvandringer i stedet for at tjene penge til gavn for samfundet."
Den slags kan man ikke bare finde på
Man kan ikke drømme den slags shit op.
Jeg har lovet min kloge, seje ven, at vi skal drikke vin i hans hood sidst på måneden i forbindelse med, at jeg skal holde et foredrag om de danske atomvåben under den (første) kolde krig.
Så skal vi drikke og grine på samme måde, som de gjorde i Østblokken i gamle dage. På samme måde, som Kafka gjorde, når han gik i byen i Prag.
Hov! Jeg fik lige nu en efterskrift fra ham (min ven, ikke Kafka) - de har fået en mail fra Væksthus :
"Kære
Tak, dette er en kvittering på at vi har modtaget de indsendte dokumenter til din ansøgning til "Digital Sikkerhed - 50K voucher " med journalnummer . Kvitteringen omfatter blandt andet markedsafsøgning eller afslutning.
I tilfælde af mangler eller bemærkninger, vil I blive kontaktet af Erhvervshus .
Når I har indsendt jeres projektafslutning, kan I forvente en sagsbehandlingstid på ca. 6 uger. Forudsat, at der ikke er mangler, så vil I modtage en ”Sagsbehandling – godkendt” mail. Jeres afslutning vil herefter være en del af vores kvartalsvise afrapportering til EU-revision, hvorefter der kan forventes 3 – 6 mdr. før endelig godkendelse. Når vi modtager godkendelse på afrapporteringen, udbetales der straks til virksomhedens NemKonto.
Med venlig hilsen
Erhvervshus"
Kun ni måneder
Bum. Tag dén, kære klinikejer! "Du har omsider udfyldt vores formularer korrekt, og du vil derfor allerede om ni måneder få pengene. Måske. Hvis det bliver godkendt, altså, af både os og EU".
Jeg elsker det. Man sørger faktisk for at holde de små og ressourcesvage HELT oppe på tæerne, så man indirekte hjælper dem med at holde sig i form og skarpe nonstop...
Da vi 19 sergentskoleaspiranter fra Livgardens Hold Juli 81, efter fem dage med mange timers vandren og slæben på træstammer plus en båre med Isaksen, der havde fået ondt i anklen på førstedagen, endelig vaklede ind af Sandholms gyldne porte, og troede at vores helt specielle udgave af Rexturen var overstået, stod næstkommanderende for Livgarden klar med et kort til os, der viste os de næste 18 kilometers rute.
Tre ud af 19 mand satte sig bare ned og græd.
Isaksen lå helt stille på båren. Men det var bare gas. De ville bare se, hvordan vi reagerede.
Jeg lærte en masse af den del af Rexturen. Og alle, der søger om "50K cyber-støtte fra SMV Digital", er godt på vej til at lære samme lektion.
It ain't over 'till the fat state sings the blues.
Gad vide, hvor mange af disse "legater", der reelt er blevet uddelt? Gad vide, hvor mange, der har givet op undervejs? Livets cirkel (Kafka -> Østeuropa -> Monty Python -> Catch-22) vil nok være i vores liv indtil vi af én eller anden grund måske en dag ikke længere har råd til det. Send mig gerne flere beretninger fra startup-land. Jeg kan tage det! Og skål i vodka, for Fanden! Nastrovia!
PS: Jeg besøgte engang et gigantisk væksthus i Jylland sammen med en redaktionschef fra en større avis.
Der var over 100 ansatte, bilerne på P-pladsen var alle af en virkelig god, tysk kvalitet, og højdepunktet under rundvisningen kom, da vi fik forklaret, at de to MEGET luksuriøse møderum med ekstremt høj-ryggede og tykt polstrede stole med fede armlæn (tænk: kommandobroen i Star Trek) havde den VÆSENTLIGE forskel, at i det ene mødelokale var luksusstolene grå, mens de var røde i det andet - for dét lokale brugte man, når man, sådan, skulle være lidt kreative, ikke?
Redaktionschefen betvivlede herefter aldrig mere mine beretninger om væksthuse. Vi kørte hjemad i stilhed. Vi blev i øvrigt slet ikke konfronteret med nogle kunder under rundvisningen. Det kommer jeg da lige i tanke om nu.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.