Via app’en ConserVision opfordres borgere og besøgende i Galapagos til at matche billeder af skildpadders ansigtstegninger til at træne en computervisionsmodel, som er udviklet af softwarevirksomheden SAS Institute.
Når modellen kan identificere de enkelte skildpadder præcist, vil forskerne nemt og hurtigt få værdifulde oplysninger, så de bedre kan følge de enkelte skildpadders helbred og vandringsmønstre over tid.
Målet er, at modellen i fremtiden skal kunne udføre ansigtsgenkendelse af ethvert billede af en given havskildpadde, uanset om billedet er taget af eksempelvis en turist på ferie eller en naturbeskyttelsesgruppe.
Projektet er ét af mange, som SAS Institute og UNC Center for Galapagos Studies er gået sammen om, for at beskytte dyrelivet på om omkring Galapagos-øerne.
Et andet projekt er at kortlægge hammerhajens mønstre.
Hammerhajens mønster
Hammerhajer bevæger sig ofte ud til havs om natten, men der er behov for mere viden om, hvad der driver dem. I projektet mellem SAS og UNC undersøges hajernes bevægelser til og fra kysten, med henblik på at afdække om bevægelserne er synkrone og/eller rytmiske.
Dataene sammenholdes med information om havstrømme, fødekilder, havtemperaturer og saltindhold for at kunne bestemme om de påvirker hajernes mønstre. Indsigterne skal bland andet bruges til at fastlægge grænserne for naturreservater, fiskeri, turisme.
Forudsigelser af planteplankton
Et tredje projekt handler om planteplankton, fordi mængden af planteplankton i havet er en væsentlig indikator for vandmiljøets tilstand.
Målet med planktonprojektet er at forstå de fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der påvirker disse små, men mægtige organismer.
Ændrede havtemperaturer, vejrmønstre og menneskelig aktivitet påvirker det havmiljø, som de lever i. Hvis man kan forudsige ændringer i bunden af fødekæden, kan man få indsigt i klimaændringernes indvirkning på alt maritimt liv og i sidste instans også på os som mennesker.
Det skriver SAS Institute i en pressemeddelese til Computerworld.