Artikel top billede

Henrik Kastbjerg er en af medstifterne af IT Relation.

It-selskab fra Herning halverer bundlinjen men runder en milliard i omsætning

IT Relation har investeret i sit største interne it-projekt nogensinde, der skal fusionere selskabets it-systemer med Itadels - det tidligere TDC Hosting - som IT Relation opkøbte i 2021.

Herningensiske IT-relation har haft fart på de seneste år. Både med opkøb, udskiftning i topledelsen og helt nye ejere.

Og nu kan IT Relation så også kalde sig en milliard-omsættende virksomhed.

I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab stiger omsætningen fra 962 millioner kroner i 2021 til lige over en milliard kroner i 2022.

”2022 var et hårdt år for techbranchen. Vi formåede gennem rettidig omhu at komme ud af året med et stærkt resultat, som danner et stabilt udgangspunkt for at accelerere vores vækst i 2023,” siger administrerende direktør i IT Relation, Brian Sørensen, i regnskabets ledelsesberetning.

Driftsindtjeningen (EBIT) stiger samtidig fra 22,5 millioner kroner i 2021 til næsten 30 millioner kroner i 2022.

Bundlinjen bliver dog mere end halveret. Efter at have lydt på 38 millioner kroner i 2021 falder overskuddet efter skat til 17 millioner kroner i 2022.

Det skyldes blandt andet, at IT Relation har investeret ”betydelige ressourcer i udvikling” som det står i regnskabet.

IT Relation fremhæver lanceringen af ’Domains of Excellence’, der tæller selskabets Cloud Powerhouse og Securehub, hvilket er en del af forretningens to kerneområder; cloud hosting og it-sikkerhed.

Derudover har IT Relation lanceret sit største interne IT-projekt nogensinde, Projekt MARS, der skal fusionere selskabets it-systemer med Itadels - det tidligere TDC Hosting - som IT Relation opkøbte i 2021.

Egenkapitalen i IT Relation tager et godt nøk op fra 61 millioner kroner i 2021 til 94 millioner kroner i 2022 og gør dermed selskabet endnu mere velpolstret til fremtidige opkøb, hvilket hidtil har været en vigtig del af selskabets vækststrategi.

En del af Axcels største opkøb nogensinde

Med IT Relations opkøb af Itadel i 2021 startede et større puslespil med at fusionere ledelsen i de to selskaber, der i dag tæller 750 ansatte.

It-entreprenøren Henrik Kastbjerg var med til at stifte IT relation i 2003, der senere hen er blevet et datterselskab til giganten ITM8, som Kastbjerg i dag er direktør i.

Siden stiftelsen har Henrik Kastbjerg solgt IT Relation tre gange; først til kapitalfonden Adelis i 2016, så til HG Capital og i 2022 dykkede Danmarks største kapitalfond, Axcel, dybt ned i lommerne, da de foretog sit største opkøb nogensinde med købet af ITM8 i en handel, der, ifølge Børsen, dengang værdiansatte ITM8 til tæt på fem milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere