Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er leverandører på SKI 02.19 Fagsystemer, som er genudbuddet af en af SKI’s mest succesfulde it-aftaler, nemlig SKI 02.19 SaaS-Cloud, fundet.
Vi snakker her potentielt indkøb af it-fagsystemer for adskillige milliarder over tid.
27 unikke leverandører er på aftalen, der består af 22 såkaldte parallelle delaftaler.
Det betyder i praksis at hver delaftale er at betragte som sin egen selvstændige SKI-aftale indenfor et givent funktionsmæssigt område.
SKI nævner selv ”arbejdsmarked”, ”sundhed” og ”dagtilbud” som eksempler på områder, hvor der er særligt behov for fagsystemer. I SKI sproget kaldes det for en ”service”.
Leverandørerne er ”the usual suspects” indenfor service, altså de helt store leverandører, samt enkelte mindre specialistvirksomheder.
Aftalen består udelukkende af såkaldt direkte tildeling.
Det betyder i praksis, at for eksempel en kommune skal opgøre sit behov indenfor et givent område og service, og derefter via SKI’s retningslinjer for tildeling af levereringskontrakt tildele til laveste evalueringstekniske pris.
Dette er en temmelig omfattende og kompleks proces.
Man skal igennem ikke mindre end 19 trin, hvor man som offentlig kunde først og fremmest skal identificere den forretningsunderstøttelse, som den givne service understøtter.
Dette gøres i praksis ved at læse leverandørernes use case-understøttelsesbesvarelser og matche i forhold til eget behov.
Herefter skal man tage stilling til en række andre ting som implementering, funktionelle tillægsydelser, uddannelsesbehov, krav til sikkerhedsniveau og så videre.
Men kompleksiteten skal stadig sættes i forhold til at gå i eget udbud, og det vil derfor ofte være en ganske fornuftig vej at gå, på trods af ovennævnte 19 trin.
Ser man på listen over de tildelte leverandører, kan man se, at der på enkelte områder kun er en leverandør, mens der på andre er forholdsvis stor konkurrence.
I de tilfælde, hvor der er mere end en leverandør, stiger kompleksiteten for at lave en direkte tildeling naturligvis, idet man som offentlig kunde skal være ganske klar på sit behov.
Derefter skal man køre den ovennævnte 19 punkts-proces igennem for alle egnede servicer, for derefter at finde en vinder til lige netop ens konkrete behov.
Hvordan bliver prisniveauet?
Hvad kan vi så forvente af prisniveauet på aftalen?
Først og fremmest må man huske at der er leveringspligt på aftalen, så med andre ord: Er man udvalgt via ovenstående proces, så skal man levere servicen og de dertilhørende ydelser, man har på SKI-aftalen.
Dette har formentlig betydet, at priserne på en given service er ”listepriser” og dermed med stor sandsynlighed højere, end hvis man konkurrenceudsatte via for eksempel et EU-udbud eller den kommende SKI 02.19 Dynamisk Indkøb, der forventes klar omkring årsskiftet ifølge SKI’s hjemmeside.
Man kan sammenligne det lidt med at købe en liter mælk i supermarkedet.
Hvis man er tilfreds med en fedtprocent på 3,5 procent og præcis har brug for én liter, jamen så køber man mælken til en given pris.
Man begynder ikke at hælde halvdelen af mælken ud, hvis man kun har brug for en halv liter, eller står og forhandler om prisen oppe ved kassen.
Det er lidt på samme måde med SKI 02.19: Mman køber en defineret it-service af leverandøren til en defineret og ikke-forhandlingsbar pris, og må så tilpasse sin organisation og forretningsgange til servicen.
SKI 02.19 vil derfor være ganske velegnet for mange af de mindre og mellemstore kommuner, idet de netop tilpasser sig systemet fra den givne leverandør.
Man køber så og sige den liter mælk, der er på hylden, i den kvalitet og til den pris som den står til.
Det betyder selvfølgelig også, at hvis man kun har brug for den halve liter, jamen så betaler man alligevel for en hel liter.
Er man en større kommune eller styrelse så vil SKI direkte tildeling ofte ikke være det optimale, her vil man ikke kunne rumme sit behov indenfor de servicer der er på SKI aftalen.
Man ønsker at systemet skal tilpasse sig organisationen frem for omvendt.
Man har så og sige brug for to liter mælk med en fedtprocent på fem, og da der kun står en en-liters karton med 3,5 procent fedtindhold på hylden, må man i stedet gå ud til de nærliggende bondegårde og spørge om de har too liter mælk med det rette fedtindhold.
Det vil oversat til offentligt indkøb så svare til at man konkurrenceudsætter for eksempel via eget EU-udbud.
Min forudsigelse er derfor at den nye SKI 02.19 vil blive hyppigt benyttet af især de små og mellemstore organisationer, mens de større organisationer vil benytte den mere selektivt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.