AI skal for alvor til at spille en større rolle for Windows-brugere.
I forbindelse med dette års Microsoft Build har tech-giganten annonceret Copilot til Windows 11.
Derved kan brugere hurtigere om nemmere få adgang til forskellige Windows-værktøjer ved at skrive en kommando.
Windows Copilot bliver baseret på en platform med Bing Chat og OpenAI-teknologi, som er bundet sammen med diverse Windows-apps.
Windows Copilot kommer som preview til juni.
Sidste år ved den store elektronikmesse CES (Consumer Electronics Show) talte Microsoft produktchef og chef for Windows, Panos Panay, om at den næste generation af Windows ville blive defineret af AI.
”AI kommer til at genopfinde, hvordan du gør alting på Windows, bogstaveligt talt. Som disse store generative modeller, tænk sprogmodeller, kodegenerationsmodeller, billedmodeller; disse modeller er så kraftfulde, så dejlige, så nyttige, personlige,” sagde han og fortsætter:
”Men de er også meget computer-intensive, og vi har derfor ikke kunnet gøre det før. Vi har aldrig set disse intense arbejdsbyrder i denne skala før, og de er lige her. Der bliver brug for et operativsystem, der udvisker grænsen mellem cloud og edge, og det er det, vi er i gang med lige nu.”
Han kunne dog ikke komme det nærmere, og han var også meget påpasselig med ikke at afsløre for meget, og det skabte flere spekulationer om, hvad han mente, og om der var en ny version af Windows på vej.
Men nu står det klart, at det i hvert fald blandt andet var Windows Copilot han hentydede til.