153,9 millioner kroner havde det danske tech-startup Veo, der leverer intelligent kamerateknologi til sportsevents, i underskud ved udgangen af 2022.
Det til trods for, at virksomheden sidste år oplevede kraftig i antal af nye kunder.
Det fremgår af selskabets regnskab for 2023, der ligeledes viser, at selskabets medarbejderstab voksede fra 124 til 213 medarbejdere i løbet af det seneste år.
Her har Veo især haft fokus på at rekruttere til selskabets udviklingsafdeling, der både beskæftiger sig med udvikling af hardware og software:
"Veo fortsatte med at rekruttere talent til vores research og udviklings-afdeling i 2022. Udviklingsafdelingen er en central søjle hos Veo," lyder det i regnskabet.
Stifter er ikke bekymre
Veo leverede også et dundrende underskud i 2021, hvor selskabet kom ud af året med et minus på 99 millioner kroner.
Det bekymrende dog ikke administrerende direktør og medstifter Henrik Teisbæk.
“Vi er velkapitaliserede lige nu,” sagde han til Computerworld med henvisning til at selskabet i sommeren 2022 hentede en kapital tilførelse på 550 millioner kroner, hvor selskabet blandt andet tilført pengef fra pensionskassen ATP.
Han oplyste, at han forventede at Veo vil blive profitabel i løbet af de kommende år.
"Det er min forhåbning, at Veo også findes, når mine børn er blevet voksne. Jeg har ingen planer om at sælge Veo."
Henrik Teisbæk oplyste tidligere på året til Computerworld, at selskabet i dag har 280 ansatte og værdisætningen estimeres ifølge Computerworlds beregninger til at lyde på tre milliarder kroner.
Foruden hovedkvarteret på Københavns Nørrebro, har Veo også en salgsafdeling i Miami i Florida, og er stærkt på vej ind på det amerikanske marked, fortalte direktøren.