Meta er undervejs med endnu en større fyringsrunde.
Afskedigelserne, der ifølge Bloomberg vil ske onsdag, kommer til at ramme på tværs af koncernen, både hos Facebook, Instagram og WhatsApp.
Selskabet er i gang med at omstrukturere teams som et led i Mark Zuckerbergs plan om at effektivisere og opnå større effektivitet, lyder det.
Bloomberg er kommet i besiddelse af et notat, hvor ledere i selskbet er blevet underrettet om at annoncere nedskæringerne onsdag, lyder det.
Den indeværende fyringsrunde er en del af den plan, som Mark Zuckerberg annoncerede i marts 2023, hvor det forlød sig, at 10.000 stillinger skulle skæres.
Næste fyringsrunde forventes at ske til maj.
Meta har allerede fyret omkring 13 procent af sin samlede arbejdsstyrke, hvilket svarer til cirka 11.000 jobs, tilbage i november.
Samtidig bliver ansættelsesstoppet fra første kvartal forlænget.
Notatet fra Mark Zuckerberg antyder nu, at selskabet vil gå efter at slanke sig og rebalancere forholdet mellem teknologi og ingeniører til forretnings- og administrativt personale, lyder det.