Politisk opbakning til ny politi-it

Politiets it skal moderniseres og forbedres. Visionsudvalgets konklusioner er der bred enighed om hos både Socialdemokrater og Konservative, der ser frem til forhandlingerne om fremtidens politi. Dansk IT kalder de nuværende forhold for 'tidslomme', hvor tiden har stået stille i 10 år.

Politiet skal bruge mulighederne i it for at blive i stand til at håndtere både global kriminalitet og drage omsorg for lokalmiljøet.

Som det er nu, fungerer det ikke optimalt, mener retsordførerne for henholdsvis Socialdemokratiet og de Konservative.

- Politiet skal ikke bare kunne kommunikere internt landet over, men også med andre myndigheder. Dér mangler der noget i det samlede beredskab, og det er et problem. Regeringen skylder at forklare, om man vil sikre det, mener retspolitisk ordfører, Morten Bødskov (S).

Og Tom Behnke (K), der udover titlen som retspolitisk ordfører kan smykke sig af titlen politiassistent, bakker op om moderniseringer:

- Oplægget fra Visionsudvalget lægger op til en anderledes struktur i politiet, og der kommer helt sikkert en bedre beslutningsproces, siger Tom Behnke til Computerworld Online i toget på vej tilbage fra Kolding, hvor Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi i dag fremlagde sin rapport.

It-penge skal bruges rigtigt

Hos borgerne og i pressen er det ikke just forbedringer i politiets it, man ser som midlet, der skal ruste politiet til fremtiden.

- Nej, men det kan mærkes. For os, der er så at sige arbejder bagved, er det meget tydeligt at it spiller en væsentlig rolle, siger Tom Behnke.

- Enhver, der har besøgt en politistation kan se, at der behov for moderniseringer, kommenterer Morten Bødskov.

Og står det til Tom Behnke, så skal der ikke alene moderniseres, der skal også holdes hånd i hanke med, at pengene bliver brugt rigtigt.

- Man har før ikke været hurtige nok til at få implementeret det it, man har fået bevilget i politiet, og vi vil være opmærksomme på, hvilke aftaler, der indgås, så pengene bliver brugt efter hensigten, siger Tom Behnke.

Kritik fra Dansk IT
Dansk IT har reageret på Visionsudvalget rapport med både kritik og begejstring. Foreningen kalder de nuværende forhold for en teknologisk tidslomme, hvor politiet er 10 år bagefter.

- Nu gælder det om, at politiet hurtigst muligt kommer på omgangshøjde, både med it-understøttet organisering og opklaring, siger Tony Franke, direktør for Dansk IT.

En måde at sikre dét på, er ved mere og bedre outsourcing af it-udviklingen i politiet.

- Udvalget lægger op til at tage folk ind ude fra i langt højere grad, og det vil have en gavnlig effekt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det her ikke bliver en succes, mener Tom Behnke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere