Clinton: Grøn energi kan erstatte it-job

USA?s tidligere præsident Bill Clinton peger på alternativ energi som det vækstområde, der kan erstatte de forsvundne it-job. Mulighederne for at skabe nye højteknologiske virksomheder er i top, så længe uddannelsesniveauet er højt, mener Clinton.

Energi og miljø står højt på USA's tidligere præsident Bill Clintons dagsorden som et felt, der både rumnmer den største trussel og det mest righoldige løfte.

Det fremgik, da han tirsdag talte til en stribe erhvervsfolk ved KMD?s arrangement i Cirkusbygningen i København.

- Informationsteknologien skabte arbejdspladser og gødede det største vækstboom i 30 år i 1990?erne. Det var klart, at nogle af disse job ville forsvinde til Kina eller Indien før eller siden, sagde Bill Clinton.

. Vi har stadig ikke fundet det nye vækstområde, der kan afløse det. Men ren energi og energibesparende foranstaltninger er et bud, sagde han.

I er kloge

Clinton beskrev, hvor begejstret han var over at observere vindmølleparken i Øresund ved indflyvningen til København, hvor han tænkte ved sig selv, at "I er kloge. Det er vi ikke."

Han fortalte også, hvordan han havde tilrådet en saudiarabisk prins at investere kraftigt i solenergi.

Og så beskrev han klimaforandringerne med den globale opvarmning som en alvorlig trussel mod menneskeheden ? den eneste der kan ende civilisationen som vi kender den.

I sin tale fokuserede den populære ekspræsident på ansvarlighed, gensidig afhængighed i globale sammenhænge og nødvendigheden af en humanitær indsats.

Han fremhævede demokratiseringen, den eksplosive stigning i antallet af NGO?er (ikke-statslige organisationer), samt internettet og de muligheder for borgerne til at øve direke indflydelse, det rummer, som anledning til håb.

Globalisering var det overordnede tema for talen, og her beskrev Clinton i en anekdote, hvordan receptionisten i en virksomhed lige overfor Det Hvide Hus faktisk bor i Pakistan og klarer sine pligter elektronisk.

Brug for arbejdskraft
Vi har ikke ret til at nægte folk i Kina, Indien og de omkringliggende lande at tjene det daglige brød, og vi får også brug for deres arbejdskraft, fordi der fødes så få børn i vesten, pointerede han.

Et bekymret spørgsmål fra KMD?s administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, om situationen med jobtab i teknologisektoren blev besvaret således:

- Mulighederne for fortsat at skabe nye virksomheder, der fylder huller i markedet, er endeløse.

Men uddannelsesniveauet skal være i top, fortsatte Clinton:

- Hvad der virkelig skulle bekymre jer er eksempelvis resultaterne af en nylig international konkurrence i at kode software mellem universiteter verden over (Association for Computing Machinery Interntional Collegiate Programming Contest, red.). Her kom Shanghai ind på førstepladsen fulgt af Moskva og Skt. Petersborg, og listen domineres af Asien og Østeuropa, advarede Clinton, hvis eget land var fortrængt til en delt 17. plads ? den laveste i 29 år.

Betydningen af at lukke både internationale studerende og arbejdskraft ind blev understreget.

USA har skadet sig selv

- USA har virkelig skadet sig selv ved efter den 11. september 2001 at have skåret kraftigt ned på antallet af udenlandske studerende indenfor både teknologi, videnskab og business. Hvis jeg var jer, ville jeg udnytte den situation. Og jeg synes, I burde importere al den højtuddannede arbejdskraft, I har brug for, lød kommentaren til den danske udlændingedebat.

Bill Clinton roste den skandinaviske ledelsesstil og beklagede tendensen i amerikansk erhvervsliv til at hyre ledere, hvis ekspertise var at tilfredssstille aktiemarkedet ? ikke at være gode til at producere varer eller serviceydelser.

- Vores kapitalmarkeder er så stærke, at det nogle gange får os til at spænde vognen for hesten, sagde Clinton ? med den tilføjelse, at nu fik han nok ballade.

- Men det gode ved at være forhenværende præsident er, at man kan sige, hvad man vil. Det dårlige er så bare, at ingen hører efter, spøgte Bill Clinton til det tætpakkede, ihærdigt lyttende publikums store jubel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering