EU-Parlamentet har netop vedtaget Dataforordningen eller Data Act, som den kaldes.
Loven omhandler deling af data, adgang til data på tværs af organisationer og virksomheder og lettere skifte mellem cloud-leverandører.
Den skal føre til harmoniserede regler for datadeling og adgangsforpligtelser.
Formålet er at sikre europæiske virksomheder bedre adgang til data fra blandt andet amerikanske tech-giganter og ved at forbedre konkurrencen mellem cloud-serviceudbydere, ved at gøre det lettere for virkomheder at skifte.
"Data er vor tids guld. Derfor er det vigtigt, at vi ny styrker europæiske virksomheders adgang til data, så vi skaber mulige væksteventyr i EU. Vores europæiske erhvervsliv er i hård konkurrence med amerikanske og kinesiske kæmper, så nu skal vi have EU’s dataøkonomi op i gear," udtaler Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard i en meddelelse.
For ham, som har været en af forhandlerne på lovgivningen, har det været et fokusområde, at EU’s små og mellemstore virksomheder stilles bedre overfor tech-giganter, som høster data, der genereres af det europæiske erhvervsliv.
Samtidig har det været et fokus, at mindre virkomhedersom startups og mikrovirkosmheder fritages.
Llovgivningen forpligter nu store tech-giganter til at dele data med virksomhederne og brugerne, som genererer dem.
"Det er afgørende, vi sørger for, at vores virksomheder kan få indsigt i deres egen data. I dag kan det være en udfordring, fordi store tech-selskaber ved, de sidder på en guldgrube. Og de deler ikke data, medmindre vi sikrer det gennem nye regler," forklarer Morten Løkkegaard.
Nu skal Data Act så forhandlinger, inden den træder i kraft.
Der er også kritiske røster
Et år efter, at Europa-Kommissionen offentliggjorde sit oprindelige forslag, har Parlamentet og de nationale regeringer nu fremsat nogle ændringer for at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder og for at forhindre alt for brede anmodninger om dataadgang fra offentlige myndigheder, hvilket glæder organisationen Computer & Communications Industry Association (CCIA).
Organisationen er dog fortsat bekymret over, at Data Act vil indføre detaljerede regler, der instruerer virksomheder, hvornår og hvordan de skal dele data, med hvem og under hvilke specifikke kontraktmæssige og tekniske betingelser, fremgår det af en meddelelse fra CCIA.
Organisationen frygter også, at loven efterlader for meget rum til at udelukke ikke-europæiske cloud-leverandører fra det europæiske marked.
"På trods af beskedne forbedringer er vi fortsat bekymrede over flere kritiske aspekter af dataloven. Hvis disse forbliver uadresserede, vil loven underminere forbrugernes valgmuligheder, komme i konflikt med databeskyttelses- og konkurrencereglerne og præsentere en åben invitation til at udelukke ikke-EU cloud-virksomheder fra EU-markedet," udtaler Alexandre Roure, CCIA Europes public policy director i meddelelsen og fortsætter:
"Som den ser ud nu, risikerer dataloven at bryde Europas digitale bånd til verdensøkonomien. EU-lovgivere bør være opmærksomme på, at de støtter regler, der er klar til at hæmme datastrømme og forbyde brugen af udenlandske cloud-tjenester."
Tilstede ved afstemingen var 633 MEP'ere. Det blev til 500 stemmer for, 23 imod og 110 enten eller.