Interpol får dansk it-katastrofehjælp

Danske Plass Data Software skal levere software til Interpol. Verdens internationale politistyrke får gavn af systemet, der identificerede tsunami-ofrene i Sydøstasien.

Når katastrofen har ramt, skal det gå stærkt med at finde ud af, hvem det er gået ud over.

Det danske softwarefirma Plass Data og Interpol har indgået en femårig aftale, hvor Plass Data skal levere et DVI-system, der baserer sig på Interpols Disaster Victim Identification formularer.

DVI er den internationalt anerkendte standard for at identificere døde ved større katastrofer.

- Den absolutte førsteprioritet er altid at få identificeret ofrene hurtigt og med sikkerhed, så de kan komme hjem til deres kære. Nu kan medlemslandenes katastrofe-teams arbejde så effektivt som muligt, siger generalsekretær i Interpol, Ronald K. Noble, om aftalen.

Programmet fra Plass Data bruger tandkort og fysiske kendetegn til at kategorisere ukendte ofre, og ideen er, at det bliver muligt at hente og opdatere information 24 timer i døgnet.

Konstant udvikling

Softwarefirmaet ved Holbæk har specialiseret sig il branchespecifik software, blandt andet til tandlæger.

- Vi ved rigtigt meget om tænder, og de er utroligt vigtige i identifikationen, forklarer udviklingsschef Claus Hoffenblad.

DVI-programmet bruges i 11 lande, inklusive Danmark, til at registrere savnede personer.

Plass Data stillede systemet til rådighed til opklaringsarbejdet efter tsunamien i januar, og udviklede i sin tid programmet i forbindelse med Scandinavian Stars brand i 1990.

Softwaren bliver både installeret i Interpols generalsekretariat i Lyon og til brug i felten, når det bliver nødvendigt.

Plass Data og Interpol skal sammen videreudvikle DVI-programmet, så det også kan håndtere DNA og fingeraftryk.

- Sådan et system bliver aldrig 'færdigt', men det bliver bedre og bedre. I Thailand har vi i øjeblikket en medarbejder konstant - også for at vi kan lære mere og forbedre systemet efter brugernes tilbagemeldinger, siger Claus Hoffenblad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere