Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
En velsignet Sidste Dag Før Weekend-festerne til jer alle! In Vino Veritas.
I dag skal det handle om professor Flyvbjerg og hans nye og farlige bog, og i den forbindelse en hel del om sygehuse og EPJ-systemer. Samt en god del om Datamuséet, som I alle skal være medlem af.
Nåja: Og en grundig introduktion til den økonomiske teori Nørgonomics, tilfældigvis opkaldt efter mig selv og af mig selv, der buldrer frem på de internationale markeder.
Til allersidst et PS-opråb om fælles samling om et fælles problem: Afleveringer til Rigsarkivet.
Så vi har travlt. Fadølsanlægget venter ikke evigt. Fremad!
Den uden sidestykke morsomste bog at læse for tiden er Bent Flyvbjergs "How Big Things Get Done", der retteligen burde have heddet "How Big Things Fail".
Men bogen handler om begge dele, så det er forståeligt, at man vælger den positive tilgang.
Fantastisk timing af vore supersygehusbygherrer ift. hans bogudgivelse, må man sige.
De går godt nok alle 50+ procent over budget, MEN bliver til gengæld stærkt forsinkede, OG bliver tillige formindskede i forhold til deres planlagte kapacitet.
De får selvfølgelig også uventede ting som skimmelsvamp i byggefasen, fordi "taget er ekstra stort", hvilket efterhånden OGSÅ virker næsten logisk og normalt for os - hvordan skulle man vide på forhånd, hvor stort taget ville blive?
Som altid en god, gammeldags 'symbolic stack dump' på budget, tid og scope. Man kan næsten ikke ønske sig mere.
Har jo altid været sådan
Flyvbjerg selv undrer sig i øvrigt over, at vi bygger FEM supersygehuse samtidigt i stedet for ét ad gangen, så man kan lære af det første FØR man bygger nr. 2-5.
Men hvorfor skulle vi ændre på noget, der altid har været sådan?
Vi gav jo også et italiensk firma, der udelukkende havde erfaring med bemandede tog over jorden, kontrakten på ubemandede, underjordiske tog i København og senere fik de også kontrakten på sporvogne i Oslo (man behøver ikke kalde det en letbane deroppe), og det gik jo derfor som det bør gå begge steder. Og det gik jo godt. De kører!
Erfaring er SO yester-year. Det er roden til alt ondt. Vi skal fremad. Vi skal videre. Vi skal forny os. Og hvordan skal vi kunne se fremad, hvis vi hele tiden skal skæve over skulderen, måske? Tsk-tsk.
Men når vi it-folk virkelig skal have det sjovt en fredag eftermiddag, er der vel ikke noget sjovere end at tale om Iitprojekter, der fejler mindst lige så spektakulært som byggeprojekter. DORA. DeMARS. Åh, disse minder.
I den forbindelse hører jeg de mest vidunderlige historier ude på Datamuséet i Hedehusene, når jeg enten er derude for at høre et foredrag eller bare trisser rundt en søndag som kustode (det koster i øvrigt 250 kroner om året at være medlem af Dansk DataHistorisk Forening - DDHF - så det bør du få fixet NU på Dansk Datahistorisk Forening | Dataarkæologerne (ddhf.dk). Dixit.
I søndags, hvor der var åbent hus, kom en gæst, der kunne fortælle om DSB's signalprogram, og som kunne bekræfte at signalsystemet "1246" (Sat i drift i 1912, opdateret i 1946), der stadig bruges vidt og bredt, nu kun holdes i live af en lille håndfuld pensionerede DSB-teknikere, der hjemme i deres garager laver reservedele til det. En særlig fortjenstmedalje uddelt af HKH ville være på sin plads.
En større fejl i et 1246-anlæg for et par år siden betød forresten, at et spor var spærret i Fredericia i et par uger. Det var en større komponent, der var gået i stykker, og det tog tid at lave den i garagen.
Hø hø
En anden gæst på muséet fortalte den gode, gamle vittighed om, at Gud kun skulle bruge syv dage til at lave jorden og alt på den, fordi der ikke var noget legacy at tage hensyn til.
Så småklukkede vi og vippede lidt frem og tilbage på fodballerne.
Det med Gud og legacy-aspektet kunne en tidligere statsrevisor bekræfte ved et FANTASTISK foredrag 12. februar, hvor muséet fejrede DASK's 65-års fødselsdag. Han gennemgik tre eksempler:
- Programmet til at foretage kildeskat-beregningerne blev lavet hurtigt og korrekt og har kørt siden. Ingen legacy. Kontrakten mellem Staten og DataCentralen for denne opgave fyldte én A4-side plus 5-10 linier og underskrifter på den næste. Hele kontrakten. Intet Contract License Management Office eller Project Management Office involveret. Bare et job og nogle kompetente folk.
- Indkrævningen, der oprindeligt blev foretaget af kommunerne, skulle pludselig foretages centralt hos og af staten, og skidt med erfaringer og efterslæb fra alle årene og kommunerne. Alt ville blive bedre. Virkelig cool. Systemet blev senere internt kaldt 7-9-13, fordi det skulle være sat i drift i både 2007, 2009 og 2013.
- Og endelig er der jo Ejendomsvurderingen, som også havde en lang historie hos kommunerne og nu skulle laves af og hos staten, and damn the torpedoes, we're going on that picnic, som man siger. Jeg sagde for sjov for et par år siden, at Ejendomsvurderingen blive være nogenlunde klar i 2028 og koste otte milliarder. Og så lo vi hjerteligt ad min vilde overdrivelse.
Men det hele slås - også på it-området - af Sundhedsområdet. De kan i sandhed noget.
Kan I huske dengang, hvor Arne Rolighed, sundhedsminister af Guds nåde, udtalte, at det var virkelig smart, at hvert amt lavede hvert sit vidt forskellige EPJ-system, for så var man da ikke afhængig af én leverandør?
De droppede heldigvis ideen
På et tidspunkt blev jeg for eksempel bedt om at validere et setup, hvor der skulle stå én node/server fra et Oracle-cluster i hver sin by taget fra børneremsen "Odense-Bogense-Middelfart-Assens, Fåborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde."
Jeg tog samtalen i mit daværende "bibliotek" i Måløv, og gulvbrædderne blev lidt hulere den dag.
Men halvanden time senere droppede de heldigvis idéen.
To-node-Oracle-clusteret, der stod for gate-visningerne i Københavns Lufthavn, kunne dårligt holde sig i luften, og vi endte med at lukke den ene node, hvorpå alt blev stabilt. Otte-ni noder i et cluster ville have været fabelagtigt.
Eller hvad med medicin-modulet i hovedstadens EPJ-system (EPM, blev det kaldt)? Det alene kostede 1,2 milliarder kroner og blev leveret af et italiensk firma, der havde én reference: Vatikanet.
Paverne bruger formentlig også en del medicin, deres alder og bøvlet med de unge drenge taget i betragtning. Så de fik ordren.
De kørte godt nok kun på Sybase-databaser, selvom kontraktkravet var Oracle.
Men visse-vasse - en database er en database er en database. Også selvom NULL-værdier håndteredes vidt forskelligt.
Det fixede man elegant i implementeringsfasen i selve applikationen ved at definere, at 142 blanktegn i et felt var lig med en NULL-værdi.
Senere blev det meget bedre, da man afskaffede amterne, for nu er det kun fem regioner, der har hvert sit system.
Nogle kan altså godt
Under en fornøjelig workshop for et par år siden, afholdt af ITU-professor (emeritus?) Søren Lauesen, hvor vi evaluerede forskellige store, offentlige it-projekter, spurgte jeg, om man havde kigget på udlandet og andre landes erfaringer, før man indkøbte de forskellige sundhedsplatforme til regionerne? Forvirrede, uforstående blikke...
Så SMS'ede jeg Taavi Kotka i Estland, som skrev tilbage, at de havde fundet et open source-system, der anvendte det amerikanske klassifikationssystem og endte med at koste 10,8 euro per indbygger i Estland (ja, man lavede kun ét system til hele landet...) og i øvrigt fungerer til alle lægers og hospitalers fulde tilfredshed den dag i dag.
Det tog nogle måneder at implementere. Ingen i rummet reagerede, da jeg læste SMS'erne fra Taavi op.
På sæt og vis laver vi danskere tit Olympisk By-"fejlen", som den beskrives af Bent Flyvbjerg i hans undergravende bog:
Hvert fjerde år skal der bygges en olympisk by et sted, og man giver altid kontrakten til en biks, der aldrig har prøvet noget lignende, blandt andet fordi den skal være HELT lokal. Alligevel (!) går det ret meget galt hver gang, og fire år senere gentager man det.
Men er det nu så skidt? ER det en fejl? Giver det overhovedet mening at effektivisere a la Flyvbjerg?
Nej, selvfølgelig ikke. Hvis det gav mening at genbruge erfaring og idéer, var vi jo begyndt på det for længst. Det er logik for PFAS-høns.
Min økonomiske teori for alt
Nu kommer vi så ENDELIG til min økonomiske teori for alt:
Kan I huske Reaganomics? Den teori er forældet. Keynes? Glem ham. Marx? Ha!
Min økonomiske makro-vækst-teori (Nørgonomics) siger, at jo mere åndssvagt vi bruger penge, jo flere vi ansætter i det offentlige, og jo længere tid vi er om at lave selv ret banale ting takket være det dér "governance" (det er latin og betyder "Ingen laver noget i meget lang tid") - jo bedre går det med den nationale økonomi.
Formlen er forbløffende simpel: Ineffektivitet x Fjolleri = max(vækst(BNP))
Efterhånden som vi hælder langsomt-hærdende cement i organisations-diagrammerne fra oven laves der BÅDE større og større overskud OG flere og flere virkeligt fede og sjove jobs uden egentligt indhold.
Jo længere tid vejene er gravet op og afspærret, jo bedre.
Projekter, processer og procedurer, der på Einsteinsk vis gør minutter til måneder og timer til år, bidrager selvsagt til velstandsstigningen - flere folk i beskæftigelse (ikke arbejde - beskæftigelse) i længere tid. Og alle får det bedre i vores velstands-paradis.
Ingen af de gamle, økonomiske teorier kan forklare dette paradoks.
Jeg kunne for eksempel mandag morgen - med fryd - høre endnu en økonom fra endnu en bank forklare, at økonomerne alle til hobe havde fejlbedømt alt i 2022 og forventes at gentage tricket i 2023. Det er da klart. De lærte ikke om Nørgonomics, da de gik til cand.scient.pol.
Det kan gå voldsomt galt
Men I, kære læsere, er unge og sprudlende (rent mentalt)...
Kan I efterhånden se, hvor jeg vil hen? Hvis denne professor Flyvbjerg med hans vanvittige indfald nogensinde får lov til at lave noget som helst ift. byggeri og it-projekter i Danmark GÅR DET VOLDSOMT GALT! VOLDSOMT!
100.000-vis af arme riddere vil stå i grupper langs landevejene og være tvungne til at drikke Tuborg.
Gravide småbørnsmødre vil drikke sig sanseløse i billig vodka i rendestenen, mens børnene tigger slik hos indvandrerne.
DJØF'erne vil smide Mont Blanc-pennen fra sig og cykle hjem for at prøve selv at grave kartofler op. Kollaps hele vejen rundt.
Det kræver selvfølgelig, at nogen i det offentlige kunne finde på at prøve at bruge nogle af Flyvbjergs flyvske og kætterske idéer, såsom at "planlægning og pre-test/simulering er billigt, byggeri er dyrt" og den dér med erfaring.
Hæ. Fat chance.
Så tag det roligt. Vi fortsætter den for vort land og vores økonomi så gavnlige strategi "Vo ikke venter, intet vinder".
God weekend.
PS: Er der nogen, der har opfundet et program eller nogle brugbare scripts, der kan bruges ved aflevering af data og systemer til Rigsarkivet, eller er det også på dette område vedtaget i stilhed at opfinde disse igen og igen og...? Jeg tager imod alle stimuli på mogensxy@gmail.com
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.