BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Microsoft skrotter diagnoseværktøj i Windows 11

Microsoft siger farvel til Microsoft Support Diagnostic Tool (MSDT) og MSDT-fejlfinding.

Det er tid til at vinke farvel til endnu et Windows-værktøj.

Denne gang trækker Microsoft stikket på Microsoft Support Diagnostic Tool (MSDT) og derved funktioner som tastaturfejlfinding og talefejlfinding, som kører gennem MSDT.

Det meddeler Microsoft.

Udfasningen vil begynde ved næste Windows 11-udgivelse. Det er dog ikke fastlagt endnu, hvornår det bliver. Microsoft har dog en tidslinje for, hvordan forløbet nogenlunde vil foregå:

  • 2023 – Omdirigering af nogle fejlfindingsværktøjer til den nye Get Help/Få Hjælp-fejlfindingsplatform begynder.

  • 2024 – Fuldførelse af fejlfindings-omdirigeringen og fjernelse af resten af fejlfindingsværktøjerne.

  • 2025 – MSDT er fjernet.

"Mange fejlfindere er bygget på MSDT-platformen. Nogle af disse fejlfindere vil blive omdirigeret til Microsofts nye platform kaldet Få Hjælp. De resterende fejlfindere vil blive fjernet," meddeler Microsoft.

Brugere, der kører Windows 11 version 22H2 og ældre, Windows 10, Windows 8.1, Windows 7 eller en anden tidligere OS-version, vil beholde MSDT.

For at finde andre fejlfindere, kan du gå til 'Start' efterfulgt af 'Indstillinger' derefter 'System’ og så 'Fejlfinding' efterfulgt af 'Andre fejlfindere' og vælg derefter den korrekte fejlfinding til dit problem.

Læs mere her.