Artikel top billede

(Foto: Pexels/Pixabay)

Apple i sit største kvartalsdyk siden 2016: Både salg og indtjening falder

Apples fald i både omsætning og indtjening blev værre, end flere havde forventet. Forsyningsproblemer i Kina en af hovedårsagerne, lyder det fra Apples administrerende direktør Tim Cook.

Forsyningsproblemer i Kina, en høj dollarkurs samt økonomisk uvished.

Det er årsagerne til, at Apple oplever sit første fald i salg siden 2019.

Sådan lyder forklaringen fra den administrerende direktør i Apple Tim Cook, beretter CNBC.

Største dyk i omsætning siden 2016

Apple tjente 117,15 milliarder dollar i det første kvartal. Det svarer til 799 milliarder kroner.

Der er derfor tale om et mærkbart fald sammenlignet med samme periode året forinden.

Selvom det ifølge finansmediet Bloomberg var forventet, at verdens mest værdifulde børsselskab ville opleve et fald, så er størrelsen overraskende, lyder det.

Før regnskabet blev offentliggjort, forventedes det, at faldet i omsætning ville være på 2 procent, men det endte altså med at være på 5 procent.
Dykket i omsætning er faktisk det største kvartalsdyk siden september 2016.

Omsætningen er dog ikke det eneste, hvor Apple dykker. Tech-giganten oplever også et dyk i indtjeningen.

Hvor selskabet for et år siden havde et overskud på 34,6 milliarder dollar – svarende til 236 milliarder kroner. I år er overskuddet 30 milliarder dollar, som svarer til 204 milliarder kroner.

Kina, dollarkurs og usikre økonomiske tider

Uro, optøjer og nedlukninger på en fabrik i Zhengzhou i Kina, der er en af Apples helt centrale produktionsfaciliteter, fik konsekvenser for produktionen af iPhones lige op til julesalget.

Ifølge Bloomberg blev der på grund af urolighederne produceret seks millioner færre iPhone 14 Pro-telefoner end beregnet.

Fabrikken havde tidligere været ramt af covid-19-nedlukingerne og efterfølgende voldelige protester mod de kinesiske covid-19-restriktioner, og ifølge mediet forlod tusindvis af ansatte fabrikken i oktober på grund af blandt andet fødevaremangel som følge af restriktionerne.

I den forbindelse udtaler Tim Cook ifølge CNBC, at det blandt andet er en medvirkende faktor til, at Apple simpelthen ikke havde nok iPhone 14 Pro og Max, de kunne sælge til kunderne.

Det har, sammen økonomisk uvished samt høj dollarkurs, været medvirkende til det skuffende resultater, lyder det.

Apples fulde kvartalsregnskab kan granskes nærmere her.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis